Fasthold jeres udenlandske nøglemedarbejdere
Har jeres virksomhed udenlandske medarbejdere, der skal bo og arbejde i Danmark i en årrække? Og har de måske familien med til Danmark?
C3 Consultings indstationeringsforløb er målrettet udenlandske medarbejdere og evt. medfølgende familier, der skal bo en periode i Danmark.
Forløbet har fokus på, hvordan såvel medarbejder som evt. medfølgende partner og børn får den bedst mulige hverdag i Danmark – for familiens trivsel er afgørende for, at jeres virksomhed kan fastholde de udenlandske nøglemedarbejdere.
Skræddersyet indstationeringsforløb
C3 Consultings indstationeringsforløb skræddersyes med udgangspunkt i den enkelte medarbejder og/eller families behov.
Forløbet kan fx komme ind på:
- Hvilke muligheder giver udstationeringen – professionelt, personligt og for hele familien?
- Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked? Hvilke muligheder er der for partneren / ægtefællen?
- Hvad med børnene? Børnepasning, uddannelse og fritid
- Danskerne – hvem er de og hvor møder man dem bedst?
- Metoder til at få skabt et netværk for hele familien i Danmark
- Kulturtræning – hvordan kommunikerer man på tværs af kulturer
- Dansk historie, kultur og samfund
- Dansk arbejdskultur
Opfølgning hos familien
Der er mulighed for et opfølgende besøg, mens familien bor i Danmark. Såvel medarbejder som evt. medfølgende partner er også altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål i løbet af opholdet.