Få mest muligt ud af Kina
Har jeres virksomhed aktiviteter i Kina? Og vil I udvikle et godt samarbejde med jeres kinesiske forretningsforbindelser? På C3 Consultings kurser i kinesisk kulturtræning får I konkrete redskaber til at kommunikere effektivt med kinesiske kolleger, kunder, samarbejdspartnere og leverandører. Kurserne sikrer, at I får mest muligt ud af Kina.
Skræddersyet til den enkelte virksomhed og medarbejder
Kinesisk kulturtræning er relevant for alle ledere og medarbejdere, der arbejder i eller med Kina. Kurserne tilrettelægges med udgangspunkt i netop jeres virksomhed og de enkelte medarbejderes behov og erfaringer. Undervejs inddrages jeres egne case-historier fra Kina, så træningen bliver direkte anvendelig og den nye viden omsættes til kompetencer.
Kurset kan fx komme ind på:
- Kulturel intelligens og samarbejde på tværs af kulturer
- Kinesisk uddannelses- og virksomhedskultur
- Kinesisk forretnings- og forhandlingskultur
- Guanxi (netværk på kinesisk)
- Træning af kinesiske kolleger
- Rekruttering og fastholdelse af kinesiske medarbejdere
- Videndeling om Kina på tværs af organisationen
Dokumentation og forankring
C3 Consulting sikrer, at resultaterne af træningen forankres – gennem skriftlig dokumentation af træningens resultater og evt. opfølgende besøg i Kina.
Anbefal kurset på LinkedIn