GRUNDFOS BUSINESS DEVELOPMENT - CASE

Forside - Kundereferencer - Kundecases ud fra branche - Grundfos Business Development

Grundfos – Forretningsudvikling Kina/Danmark

C3 Consulting designede og gennemførte i 2013 et tværkulturelt træningsforløb for ledere ved Grundfos Business Development i Kina og Danmark, hvor målet var at udvikle deltagernes globale lederkompetencer.  Forløbet omfattede 2 dynamiske workshops á hver 2 dage, hvor de 15 ledere lærte mere om at håndtere kulturelle forskelle i en global organisation.

Formålet for Grundfos var at få større værdi af at arbejde med forskellige kulturer og at lære om dansk-kinesiske kulturforskelle for at kunne forbedre kommunikation og samarbejde, og dermed skabe en fælles platform for den globale ledergruppe.

Deltagerne på træningsforløbet var kinesiske og danske ledere. Nogle af dem var ledere for lokale teams, der arbejder på tværs af Grundfos’ organisation globalt, andre stod i spidsen for teams der repræsenterer 2-5 forskellige nationaliteter og Grundfos-lokationer. De samarbejdede og kommunikerede alle dagligt med Grundfos-medarbejdere fra forskellige kulturer; ledere, underordnede, host managers, interessenter.

Proces

C3 Consulting designede sammen med Grundfos et tværkulturelt træningsforløb, der integrerede både nøgleelementer fra Grundfos – fx værdier og ledelsesprincipper – og de daglige udfordringer, som deltagerne oplevede i forbindelse med implementeringen af et strategisk forandringsledelsesprojekt, så man kunne lære at håndtere udfordringerne her som et globalt team.

Træningsforløbet strakte sig over 5 måneder, herunder de 2 x 2 dages workshop. Processen begyndte i december 2012, hvor vi som optakt til den første workshop i marts 2013 stillede refleksive spørgsmål til hver af deltagerne om hans/hendes daglige ledelsesarbejde og globale udfordringer.

I perioden mellem den første workshop i marts og den anden i maj arbejdede lederne videre med deres egen læring og fik læringen integreret i deres daglige arbejde.

Kunde-testimonials:

Globalt mindset

Scott Bu, Head of BD Service, Business Development Service:

“Personligt forsøger jeg nu at arbejde med et mere globalt mindset for at forstå mine kolleger fra andre Grundfos-lokationer bedre. Jeg har i baghovedet at vi kommer fra forskellige kulturelle baggrunde og derfor forstår nogle ting forskelligt.

Vores træning med C3 har været en succes, fordi ledere fra både Kina og Danmark samt deres underordnede ledere i enten Danmark eller Kina har deltaget på de samme trænings-sessioner. Nu har vi et fælles perspektiv på kultur, og vi deler de samme redskaber, der kan hjælpe os med at forstå hinanden.”

“Jeg tror også, at det tværkulturelle træningsforløb har hjulpet os gennem den organisatoriske forandringsproces, vi gennemgår lige nu; denne forandringsproces kræver, at vi alle er meget bedre til at skabe relationer internt uden for vores egne organisationer på tværs af Grundfos. Jeg forstår nu bedre, hvorfor der er behov for at opbygge tvær-organisatoriske relationer og hvordan man kan gøre det på tværs af organisationer og kulturer, fordi jeg ved mere om vores kulturelle diversitet.”

Christian Brix Jacobsen, Director Mechanical Hydraulic Development, Development & Engineering:

“At hjælpe os med at se og forstå at kulturforskelle er et af de vilkår, vi må håndtere i et globalt setup, har afgjort været en succes i denne træning og en vigtig læringserfaring. Jeg tror også vi har haft succes med dette, fordi vi nu som ledere har en fælles platform, med fælles redskaber og en fælles forståelse.”

Kommunikation og ledelse

Richard Jia, Department Head Controls, Electronic Development, Development & Engineering:

“Set fra mit perspektiv er den største ændring efter C3’s træningsforløb bevidstheden om forskelle mellem kulturer og hvordan dette påvirker måden vi kommunikerer, handler og samarbejder. Træningen har berørt nogle af de aspekter der er helt afgørende for Grundfos’ fremtidige succes med hensyn til ledelsesadfærd, nemlig hvordan vi forstår og handler på ”ansvarlighed” og ”at være pro-aktiv”. Dette var en øjen-åbner for os alle, tror jeg.”

Christian Brix Jacobsen, Director Mechanical Hydraulic Development, Development & Engineering:

“Den største ændring for mig er den fælles ramme og de fælles redskaber vi deler nu, fordi det gør diskussioner, hvor kultur indgår, håndgribelige. Vi har nu redskaber, der kan hjælpe os med at forstå hinanden og med at nå til enighed. En anden læringserfaring fra træningen er at det ikke er en dårlig ting at være forskellige; forskelle har vist sig at være en styrke, hvor vi kan lære fra hinanden. I et længere perspektiv vil træningen bidrage til at gøre samarbejdet mellem vores teams i Danmark og Kina meget mere effektivt.”

C3 Consulting’s filosofi og træningskoncept

Scott Bu, Head of BD Service, Business Development Service:

“C3’s træningsfilosofi gør træningen meget konkret, ikke bare i forhold til nationale kulturer men også i forhold til virksomhedskulturen; C3 integrerede både nogle af nøgle-elementerne fra Grundfos’ virksomhedskultur og nogle af vores daglige opgaver og arbejdsmæssige udfordringer i et globalt setup. Samtidig fik vi redskaber til at løsne op for de kulturelle udfordringer så vi fokuserede på at diskutere og finde løsninger i vores daglige arbejde, ikke på at diskutere hvordan vi var forskellige.”

Richard Jia, Department Head Controls, Electronic Development, Development & Engineering:

“Den tværkulturelle træning jeg tidligere har modtaget har været foredrag eller undervisning, hvorimod C3 konceptet er baseret på dialog og teamwork; det giver plads til at diskutere og finde løsninger på de sager, der er vigtige i vores daglige arbejde.“

Christian Brix Jacobsen, Director Mechanical Hydraulic Development, Development & Engineering:

“C3’s kulturtrænings-koncept har givet os en fælles platform, fælles redskaber, et fælles sprog til at tale om kultur. Og det har hjulpet os til at forstå og anerkende forskelle – i stedet for bare at se forskellene og opfatte dem som 'problematiske' fordi vi ikke 'aligner'."

Kundeudbytte

Scott Bu, Head of BD Service, Business Development Service:

“Det er stadig for tidligt til at se nogle konkrete resultater af træningsprogrammet, men jeg tror på at denne type træning, der giver os konkrete værktøjer, der kan integreres i vores daglige arbejde, og giver os et fælles sprog til at diskutere kulturelle spørgsmål, der påvirker vores kommunikation og samarbejde, vil hjælpe os med at eksekvere hurtigere og performe bedre fremover; simpelthen fordi vi nu har en bedre forståelse af, hvordan vi kan kommunikere effektivt.”

Mette Bjerrekær, Director, Development & Engineering China:

“Den træningsfilosofi, som C3 Consulting har brugt hos os, integrerede nøgleelementerne i Grundfos’ DNA, så vi beskæftigede os både med konkrete Grundfos-relaterede udfordringer fra vores daglige arbejde i en global organisation, og med erfaringer fra den organisatoriske forandringsproces, som vi er ved at gennemgå.

Både faciliteringen og de værktøjer, C3 har givet os, har hjulpet os til at forstå, anerkende og åbent diskutere de sager, hvor forskelle er en faktor som vi må lære at arbejde med og ikke imod, fordi vi er en global organisation. Vi kan nu se og forstå hvordan kultur er en faktor, der påvirker hvordan vi handler, leder, samarbejder og kommunikerer som ledere. Og dette vil hjælpe os til at blive mere effektive, når vi samarbejder på tværs af grænser i Grundfos.”

Om Grundfos:

Grundfos er en global leder inden for avancerede pumpeløsninger og en trendsætter inden for vandteknologi. Grundfos bidrager til global bæredygtighed ved at udvikle banebrydende teknologier, som forbedrer livskvaliteten for mennesker og tager vare på kloden. En årlig produktion på mere end 16 mio. pumpeenheder gør Grundfos til en af verdens førende pumpeproducenter.

Close X

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

By signing up, you'll also get a free chapter from our book 'Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures'.

Køb vores bog

Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures

 "My copy of this book will be placed close to me on my office shelf – next to only a handful of other truly inspiring books I have read."
 -  Mette Bjerrekær, Group Vice President, GRUNDFOS

Køb hos WilliamDam.dk  Køb hos SAXO  Køb hos iMusic*

*) Anbefalet hvis du bor uden for Danmark.

Er du interesseret i at købe et større parti bøger eller vil du vide mere om bogen? Så klik her.

Nyhedsbrev