Blog-indlægBlog issue
SitemapPrint
31-08-2018

3 forskelle danskere står overfor, når de samarbejder med amerikanere: Tips fra en amerikaner i Danmark

Kay Xander Mellish er dansk-amerikaner og har erfaring fra mange større amerikanske og danske virksomheder. Hun kommer i sine oplæg og rådgivningssessioner for C3's kunder med input om forskellene mellem dansk og amerikansk forretningskultur.

Den første fejl mange danskere begår, når de samarbejder med amerikanere, er at de antager de har fuldstændig styr på tingene.

De har set amerikanske film og serier siden de var små, og måske har de nogle skønne minder fra et studieår i Nebraska eller en familieferie til Disneyland. Så mange danskere føler sig godt rustede til at lave forretninger med amerikanere. De skal bare tale noget højere og lade som om de forstår reglerne i baseball, så vil alt gå som smurt.

Men det førstehåndsindtryk mange danskere har af USA og det virkelige USA er vidt forskellige ting. Faktisk er USA i sig selv 50 (eller flere) forskellige ting; ikke bare forretningskulturen, men også forretningslovgivningen kan være vidt forskellig i de enkelte delstater eller selv i de enkelte kommuner.

Et produkt eller en tilgang, der fungerer fint i Ohio, kan floppe fuldstændig eller endda være forbudt i Californien, hvor bystyret i Santa Barbara for nylig foreslog fængselsstraf for distribution af plastic-sugerør.

Udover det kan de enkelte delstater og byer rumme adskillige subkulturer: Minnesota, som stadig i vidt omfang er en landbrugsstat kendt for sine mange skandinaver, der indvandrede i 1800-tallet, har i dag også blomstrende somaliske og hmong-samfund.

Nabostaten Wisconsin har to større byområder: den ultra-venstreorienterede universitetsby Madison og Milwaukee, hvis forstæder er et vedvarende ophav til prominente republikanske politikere.

Det kan være svært for forretningsfolk, der kommer fra en mono-kultur som den danske, at indse hvor stort og forskelligartet USA kan være og at forstå hvordan de skal målrette deres produkt eller forretning for at få succes.

Udover at lave grundig research inden valg af lokation og marked er her nogle grundlæggende forskelle, som danskere, der gerne vil lave forretninger i USA, bør have in mente:

Dansk tillid versus amerikansk sagsøgningskultur

Tillid er, som vi så tit hører, et fundament for den danske kultur.

Det føles godt for danskere, når de har tillid til deres forretningspartnere. Et ord er et ord, kontrakter er korte og ligefremme, og ansættelsesprocessen kan være uformel. Du kan forvente i Danmark, at folk gør det de siger, de vil gøre. Og hvis de ikke gør, så vil rygtet om det spredes hurtigt på et lille marked som det danske!

Tillid er ikke fundamentet for amerikansk kultur.

For det første er markedet stort nok til, at fupmagere kan blive ved med at gøre forretninger i ret lang tid. For det andet kan der, med så mange forskellige slags amerikanere, være forskellige forståelser af, hvad der forventes. Hvad blev der faktisk aftalt, inden for hvilken tidsramme, og hvad sker der, hvis tingene ikke bliver leveret?

For at fylde det tomrum udformer amerikanske advokater enorme og håbløst komplicerede kontrakt-dokumenter, der ikke er skrevet til at blive forstået, men skrevet så de ikke kan misforstås.

Og når du skal ansætte folk i USA, så får du brug for en lokal HR-konsulent, der kan sikre, at ansøgere af enhver race og etnicitet får en reel chance, og at du under ansøgningsprocessen tager hensyn til både synlige og usynlige handicap.

Hvis I som dansk virksomhed bare kommer valsende ind på det amerikanske marked, laver uformelle mundtlige aftaler og ansætter dem, I lige falder for, kan det nemt ende som en pinefuld erfaring – hvad mange danske virksomheder har måttet sande.

Dansk anti-autoritarisme versus den amerikanske filmstjerne-chef

Ambitiøse unge danskere kan godt lide at sige, at de ikke tror på Janteloven. De kan godt lide at sige, at forestillingen om at du ikke må være noget særligt og ikke må være bedre end andre tilhører en forgangen tid med store danske skibsværfter og fast kirkegang om søndagen.

Men lige meget om de ved det eller ej, så er de fra barnsben blevet opflasket med Janteloven. Den var en grundpille i deres skolegang, hvor alle blev opmuntret til at arbejde i grupper og de dygtigere børn blev opfordret til at hjælpe de mindre dygtige frem for selv at brillere.

Konsekvensen for voksne danskere er, at det tit er udfordrende for dem at være chefer, eller i det mindste den type chefer som amerikanere forventer.

Hvad enten en amerikansk chef har en venlig eller bydende tone, så sætter hun tonen for sit team eller afdeling. Hendes job er at skabe energi og inspirere, at sætte klare retningslinjer som alle kan følge og at tage ansvar, når ting ikke går som forventet.

Hun er praktisk taget en slags arbejdsplads-udgave af en filmstjerne, og muligheden for at arbejde for en fremragende chef er noget, mange amerikanere ser som et vigtigt skridt i deres egen karriereudvikling.

Ind kommer så den danske chef, der er utilpas ved at være autoritær eller hævet over andre, og som helst bare vil være en af gutterne. Han vil gerne give sine medarbejdere friheden til at gøre som de selv finder bedst, den frihed, som han altid selv har nydt i sine job i Danmark. Han går ud fra, at de vil lade ham det vide, hvis der er noget vigtigt, de er uenige med ham i.

Hvilket de bare ikke vil gøre, fordi han er chefen, og amerikanerne ser det som chefens opgave at styre skibet. Hvis skibet ser ud til at sejle i cirkler, så vil de formentlig ikke komme til ham og foreslå, at han retter kursen op.

I stedet vil medarbejderne – eller i det mindste de dygtigste af dem – pudse deres CV'er af og gå på jagt efter et nyt job.

Dansk beskedenhed versus amerikansk selvpromovering

Selvironi er en højt værdsat værdi i Danmark.

Hvis du ikke tager dig selv for seriøst, er det for danskere et tegn på troværdighed og pålidelighed: i min bog How to Work in Denmark opfordrer jeg ansøgere til jobs i danske virksomheder til at møde op til jobsamtalen med tre historier fra tidligere jobs – to hvor de gjorde det fremragende, og én hvor de lavede masser af fejl og lærte vigtige ting af deres fejltagelser.

Men amerikanere har svært ved at forstå beskedenhed, måske fordi de lige siden barndommen har konkurreret med hinanden og vil være sikre på, at de selv får en topplacering.

Jeg har hørt danskere, der har haft amerikanere til jobsamtaler, beskrive dem som nærmest utålelige – Så påtrængende! Han blev ved med at fortælle mig hvor fantastisk han selv var! Usmageligt!

Hvad de ikke forstår er, at den slags selvpromovering er en overlevelsesmekanisme i et ubønhørligt konkurrencesamfund med meget lidt sikkerhedsnet. Amerikanere har lært at "sælge sig selv" som en naturlig del af dét at gøre forretning.

På den anden side vil amerikanere ikke "fange det", hvis danskere underspiller deres produkter, ydelser eller kompetencer med den slags skæve beskedenhed, som en dansker straks ville forstå og sætte pris på.

En dansk forretningsmand, der prøver at være charmerende ved at sige at han bare var "så heldig" at udvikle et hightech-produkt (som en virkelig kunde, jeg engang arbejdede med) vil hos et amerikansk publikum lyde som en tåbe. (Hvad, fandt han det bare på sin græsplæne en morgen?)

Danskere, der gerne vil gøre forretning med amerikanere, må ranke ryggen og forklare mulige kunder præcis hvorfor der er behov for deres produkt, hvordan det er nyttigt og bedre end alt andet på markedet, og hvorfor de bør købe det med det samme.

Måske vil det få de beskedne danskere til at føle sig lidt som den berygtede "brugtvognsforhandler", men amerikanere er vant til at sortere kritisk i salgstaler og har virkelig ikke noget imod det.

Bare sørg for at være grundigt forberedt på at svare på hvilke som helst spørgsmål om produktet og hav dine priser og godkendelser klar til at indgå en aftale med det samme, hvis muligheden byder sig. Det går stærkt i den amerikanske forretningsverden, og måske får du ikke chancen igen.

Om Kay Xander Mellish

Kay Xander Mellish er en dansk-amerikansk dobbelt statsborger med base i København.

Hendes bøger How to Live in Denmark: A Humorous Guide for Foreigners and Their Danish Friends og How to Work in Denmark: Tips for Finding a Job, Succeeding at Work and Understanding your Danish Boss kan købes via Saxo.com, Amazon.com og som storkøb gennem Kays hjemmeside.

Hun er i gang med at skrive en bog for danskere, der laver forretninger med amerikanere.

Vi samarbejder i C3 med Kay om kulturtræning, hvor vores kunder nyder godt af hendes skarpe og underholdende analyser af både dansk og amerikansk kultur.

 

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

 

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

Her blogger C3 Consultings interkulturelle trænere om global kultur, kommunikation og samarbejde.

> Mød vores interkulturelle trænere

Brug for global inspiration til jeres konference eller virksomheds-event?

Vil I have masser af aha-oplevelser og redskaber til at navigere globalt på jeres næste konference, netværksmøde,...

C3 Trainers Q&A Series: Meet our Danish Culture and Global Mindset Specialist Hanne Boutrup

Every C3 training programme is unique – and so are our intercultural trainers. That’s why we've asked some of our...

3 forskelle danskere står overfor, når de samarbejder med amerikanere: Tips fra en amerikaner i Danmark

Kay Xander Mellish er dansk-amerikaner og har erfaring fra mange større amerikanske og danske virksomheder. Hun kommer i sine oplæg og rådgivningssessioner for C3's kunder med input om forskellene mellem dansk og...

Web: Jyskweb.dk | Grafik: Sandahls.net 
C3 Consulting ApS | Mølleparken 2 | DK-8723 Løsning | M: +45 6017 0817 | kontakt(at)c3consulting.dk | Cvr: 3226 6282 | Bank: 3627 4806149470