Interkulturel executive coachingIntercultural Executive Coaching
SitemapPrint

Interkulturel executive coaching

Vil du styrke dine globale lederkompetencer? Ruste dig til at lede i et nyt land? Eller løse en konflikt, hvor der er kulturforskelle på spil? Interkulturel coaching, sparring og rådgivning sikrer, at du når dit mål.


Interkulturel executive coaching er for dig, der arbejder som topleder, leder eller projektleder i det globale felt – og står med en global eller kultur-relateret udfordring, som du har brug for sparring på.

Vi kan arbejde med både mindre og større udfordringer, og din målsætning kan være kort- eller langsigtet. Og du kan have brug for helt ny viden eller for hjælp til at bryde med gamle vaner. Det er op til dig. Du sætter dagsordenen for coaching-forløbet – og vi støtter dig i at nå dit mål.

Hvad er dit udbytte af interkulturel executive coaching?

Et interkulturelt executive coaching-forløb er altid et individuelt forløb, der fokuserer på at skabe de resultater, du ønsker.

Nogle gange løser du bedst en udfordring gennem klassisk coaching, hvor vi hjælper dig selv til at finde svarene. Andre gange har du snarere behov for individuel træning, mentoring, decideret rådgivning – eller en blanding. Det afhænger alt sammen af, hvad du ønsker at opnå med forløbet.

Vi bruger præcis de metoder og redskaber, der skal til for, at forløbet virkelig rykker noget for dig.

Eksempler på, hvad du kan opnå gennem interkulturel executive coaching:

  • Styrk dine globale lederkompetencer
    Du er topleder i en global organisation og ønsker at styrke dine globale lederkompetencer. Gennem 6 måneders løbende coaching arbejder vi fx med: Mod og evne til at håndtere usikkerhed og forlade din komfortzone. Hvordan du træffer bedre beslutninger i den store kompleksitet, du møder i det globale felt. Og hvordan du får tingene til at ske og når dine mål.

  • Optimér kommunikation og samarbejde globalt
    Du har stadig flere globale partnere, kolleger og medarbejdere. Global ledercoaching skærper din kulturelle selvforståelse og støtter dig i at kommunikere bevidst, stærkt og effektivt til globale interessenter. Og du får kraftfulde redskaber til at navigere sikkert i dit globale samarbejde.

  • Bliv klædt på til at lede i X land eller kultur
    Du skal udstationeres til fx Kina, hvor du skal lede en ny afdeling. Du har solid ledererfaring fra Danmark, men mangler input til, hvordan du får succes som leder i en kinesisk kontekst. Vi giver dig sparring på, hvordan du tilpasser din lederstil og samtidig forbliver autentisk – og rådgiver om, hvordan du bedst motiverer dine kinesiske medarbejdere.

  • Få styr på en kultur-relateret udfordring
    Måske mangler du gennemslagskraft i jeres flerkulturelle ledergruppe. Eller du oplever lav tillid hos en gruppe medarbejdere med en anden kulturel baggrund. Interkulturel coaching gør dig skarp på hvad udfordringerne bunder i – kulturforskelle, din personlige stil, noget helt tredje? Og støtter dig i at ændre dine tanker og handlinger, så du får styr på udfordringerne.

  • Udnyt potentialet i mangfoldigheden
    Du er leder i en organisation, hvor I allerede arbejder med at fremme diversitet og mangfoldighed – men har brug for indspark til, hvordan I kommer videre. Vi coacher dig på, hvordan I bringer forskellene i spil og skaber ny viden og nye løsninger.

  • Løs konflikten med en global samarbejdspartner
    Er samarbejdet med en indisk leverandør gået i hårdknude? Eller har I trådt den japanske kunde over tæerne og er i tvivl om, hvordan I får sagt undskyld? Målrettet sparring hjælper dig med at gennemskue, hvad konflikten med en global partner faktisk handler om – og klæder dig på til at løse den kulturelt intelligent.

  • Kom videre med din globale karriereplan
    En lederstilling med globalt ansvar er næste skridt i din karriereplan. Gennem et kombineret coaching- og mentoring-forløb afdækker vi hvilke globale kompetencer, du har brug for, og støtter dig i udviklingen af de pågældende kompetencer.

Kinesisk leder i Danmark: Det interkulturelle coaching-forløb gjorde virkelig en forskel

”Det inspirerede mig meget at Annette havde så omfattende hands-on erfaring med kulturforskelle mellem Danmark og Kina. Da jeg nævnte mine udfordringer med møderne i Danmark, kunne hun fortælle om tilsvarende situationer i andre danske virksomheder, der er til stede i Kina.”

Kinesisk kvalitetsdirektør, udstationeret i Danmark for global medicinalvirksomhed

Praktisk om interkulturel executive coaching

Processen omkring et interkulturelt executive coaching-forløb er:

1. Vi fastlægger sammen mål og rammer for forløbet

Først afklarer vi med dig og/eller de relevante parter i jeres organisation, hvad I ønsker at opnå med coachingen.

På den baggrund fastlægger vi rammerne for forløbet. Interkulturel executive coaching kan være alt fra en enkelt 3-timers sparringssession til løbende coaching gennem 6-12 måneder, og vi kan kombinere selve coachingen med målrettet træning, mentoring og specialiseret rådgivning.

Rent praktisk kan coachingen foregå både face-to-face og via telefon/skype.

2. Vi vælger coaches/trænere til forløbet

Vi vælger den coach, der bedst matcher forløbets mål og indhold. Efter behov inddrager vi undervejs andre coaches eller trænere, der fx kan bidrage med lande- eller kultur-specifik ekspertviden.

Forvent at møde coaches og trænere, der har erfaringen, mestrer redskaberne, møder dig i øjenhøjde og har modet til at udfordre dig. Mød et udvalg af dem her.

3. Du bliver coachet og skaber løbende resultater i hverdagen

Selve coachingen begynder med, at du og coachen afstemmer forventninger og går dybere ind i, hvad du vil have ud af forløbet.

Under coachingen holder vi et skarpt fokus på de udfordringer, du står med, og inddrager undervejs relevante cases, teknikker, redskaber og øvelser, der kan bringe dig videre.

Hvis det er et længere forløb, arbejder du mellem coaching-sessionerne med at bryde gamle vaner, der blokerer din udvikling, og føre nye teknikker og handlemuligheder ud i praksis. 

4. Vi runder af og reflekterer over, hvordan du kan fortsætte din udvikling

Vi runder forløbet af med at gøre status over, hvor langt du er nået – og reflekterer over, hvordan du fortsætter din udvikling herfra.

Sådan kommer du videre

  • Kontakt os! – Så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at nå de mål, du ønsker. 
  • Læs her om det 7 måneders interkulturelle coaching-forløb, vi har kørt for en kinesisk kvalitetsdirektør udstationeret i Danmark.
  • Vi er certificeret i at anvende en lang række udviklingsredskaber og profilværktøjer, som vi kan integrere i dit interkulturelle coaching-forløb – fx Jungiansk Typeindeks (JTI), Extended DISC® Person Analyse og Cultural Intelligence Center’s CQ Assessments. Læs mere om mulighederne her.
 

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

 

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

"Annette gav mig redskaber som at ’trække kulturkortet’ for at håndtere vanskelige situationer, og at forstå hvornår udfordringer ikke har relation til dig personligt, men til kulturelle forskelle."

Kinesisk kvalitetsdirektør, udstationeret i Danmark for global medicinalvirksomhed

> Se flere referencer

Glædelig jul og godt nytår!

Vi i C3 ønsker alle en skøn jul og et festligt nytår! Og siger tusind tak til alle jer, der har været med til at gøre...

5 Questions with Max Lehmann, Project Leader, Vestas

We've asked Max Lehmann from Vestas 5 questions about his experience with global communication and collaboration.

Max...

Derfor er det vigtigt, hvordan I håndterer kultur i jeres virksomhed

I C3 Consulting er vi meget bevidste om, hvordan vi arbejder med kultur, når vi træner ledere og medarbejdere, teams og hele organisationer i at lede, kommunikere og samarbejde globalt.

Det bør I også være i jeres...

Web: Jyskweb.dk | Grafik: Sandahls.net 
C3 Consulting ApS | Mølleparken 2 | DK-8723 Løsning | M: +45 6017 0817 | kontakt(at)c3consulting.dk | Cvr: 3226 6282 | Bank: 3627 4806149470