Kinesisk kulturtræningChinese Cultural Training
SitemapPrint

Kinesisk kulturtræning

Styrk jeres kommunikation og samarbejde med kinesiske kolleger og forretningspartnere. Minimér misforståelserne. Maksimér udbyttet.


Har I etableret fx produktion eller R&D i Kina? Har I kinesiske kolleger, kunder og leverandører? Eller har I andre kinesiske samarbejdspartnere og interessenter?

Kinesisk kulturtræning sikrer, at I får det maksimale udbytte af jeres Kina-relaterede aktiviteter.

Træningen tager udgangspunkt i jeres virkelighed og giver jer praktiske løsninger på de udfordringer, I står med – uanset om I har arbejdet med Kina i flere årtier, eller I er helt nye på det kinesiske marked.

Hvad er jeres udbytte af kinesisk kulturtræning?

Jeres organisation:

  • Øger effektivitet og produktivitet i jeres Kina-relaterede projekter
    Har I udfordringer i samarbejdet med kinesiske kolleger eller partnere – så lær at håndtere dem. Lær samtidig at udnytte de muligheder, kulturforskellene rummer. Begge dele øger effektivitet og produktivitet i jeres Kina-relaterede projekter.

  • Højner jeres kulturelle intelligens – og får større arbejdsglæde
    Få en indsigt i den kinesiske kultur, der når langt ud over stereotyperne. Og bliv bevidste om jeres egen kultur og hvordan I reagerer i mødet med andre kulturer. Resultatet er færre frustrationer og større arbejdsglæde i det Kina-relaterede arbejde. Læs mere om vores tilgang til kultur her.

  • Udnytter Best Practice og opbygger en fælles referenceramme
    Del erfaringer om samarbejdet med kinesiske kolleger og partnere. Find og udnyt Best Practice. Og få en fælles referenceramme, så I håndterer jeres Kina-aktiviteter mere effektivt på tværs i organisationen.

  • Får synlige og langsigtede resultater af træningen
    I lærer både før, under og efter træningen, og I arbejder hele vejen igennem med jeres egne udfordringer og cases. Det er nogle af grundene til, at den kinesiske kulturtræning skaber synlige og langsigtede resultater. Læs mere om, hvordan vi sikrer effekten af træningen.

Som deltager på træningen får du:

  • Skærpet din kulturelle selvforståelse – kend din egen kultur først!
    Bliv opmærksom på din egen kulturelle baggage og alt det, du selv tager for givet. Det er fundamentet for at finde vigtige forskelle mellem din egen og den kinesiske kultur og håndtere dem konstruktivt.

  • Styrket kommunikation og samarbejde med kinesiske kolleger og partnere
    Lær hvordan du læser mellem linjerne og forstår det usagte. Hvordan du tjekker, at dit budskab faktisk er forstået. Hvordan du sikrer kvaliteten fra din kinesiske leverandør. Og hvordan du opbygger stærke relationer og tillid til kinesiske kolleger og partnere, så I sammen skaber bedre resultater.

  • Viden om typiske faldgruber, når du driver forretning i Kina – og hvordan du undgår dem
    Kend de typiske faldgruber, når du arbejder med Kina – fx når du holder møder, indgår aftaler, fordeler opgaver eller forhandler med kunder, distributører og myndigheder. Og lær hvordan du undgår faldgruberne, så du sparer tid og penge.

  • Aha-oplevelser: ’Nu forstår jeg bedre hvorfor!’
    Har du haft svært ved at få kinesiske kolleger til at videndele? Eller har du undret dig over, hvorfor din kinesiske leverandør aldrig overholder deadlines? Træningen giver dig nøglen til at forstå dine kinesiske forretningspartnere, så deres handlinger pludselig giver fuldstændig mening.

  • Praktiske tips og tricks
    Du får masser af praktiske tips og tricks, der giver større succes i dit daglige arbejde. Fx til hvordan du skriver en effektiv e-mail til din kinesiske kollega. Eller hvordan du forbereder dig på den første forretningsmiddag med en kinesisk partner.

  • Sparring på dine konkrete opgaver og udfordringer
    Få sparring og rådgivning på dine egne Kina-relaterede opgaver og udfordringer – fra trænere, der selv har omfattende hands-on erfaring med den kinesiske kultur. Mød vores trænere her.

  • Knivskarpe redskaber, der gør dig mere effektiv i alle typer globalt arbejde
    Træningen giver dig skarpe redskaber, som ikke kun er nyttige i dit samarbejde med kineserne, men i alle opgaver, hvor du arbejder tværkulturelt. De er helt enkle og nemme at bruge. Om du er online eller offline, om du skal forberede et enkelt møde eller et længere samarbejde – så er de altid lige ved hånden. Se et af dem her.

Praktisk om kinesisk kulturtræning

Vi starter med at afdække jeres behov for kinesisk kulturtræning, og designer så et forløb inden for de rammer, I har sat.

Vi fastlægger målgruppe, varighed, læringsmål, indhold, samt tid og sted for træningen i tæt samarbejde med jer. Træningen (face-to-face eller virtuel) kan være alt fra en enkelt halvdags-workshop til et længere forløb med 2-3 heldags-moduler – alt afhængigt af, hvilken effekt I ønsker af træningen.

Vi kan også udbyde kinesisk kulturtræning som åbne workshops i jeres virksomhed, så I skaber sammenhæng i jeres Kina-aktiviteter på tværs af afdelinger, funktioner og niveauer.

Træningen er altid skræddersyet til jeres organisation og hver enkelt deltager – men herunder er eksempler på, hvad vi kan arbejde med.

Vi kommer typisk omkring følgende:

  • Al kulturforståelse begynder med selvforståelse
  • Praktiske kulturelle modeller, fx ’4R-modellen’, ’Den kulturelle detektiv’ og ’3C-modellen’
  • Nøgleforskelle mellem din egen og den kinesiske kultur – og hvordan forskellene kan bruges til at skabe innovation
  • Ligheder og fællesskaber – hvad binder os sammen på tværs af nationale kulturforskelle?
  • Kommunikation: Forskelle mellem høj- og lavkontekst-kulturer; aftaler og beslutningsprocesser; forretningsmøder; virtuel kommunikation; kropssprog
  • Hierarki og magtstruktur i den kinesiske virksomhed: Hvordan fordeles ansvar? Hvem skal du involvere, hvis du vil have tingene til at ske?
  • ’Guanxi’ – netværk på kinesisk: Hvorfor og hvordan du skal opbygge relationer til kinesiske kolleger og forretningspartnere
  • Hvordan håndterer du misforståelser, uenigheder og konflikter med kinesiske interessenter?
  • Konkrete cases og spørgsmål fra jeres eget Kina-relaterede arbejde – og lærerige eksempler på, hvad der er gået galt og godt for andre

Vi kan fx også arbejde med:

  • Forstå, hvad der driver dine kinesiske kolleger: Kinesisk historie og selvforståelse; uddannelse og familie; samfund og social sikkerhed; fra white collar til blue collar
  • Det kinesiske samfund – muligheder og paradokser: Samspil mellem politik, myndigheder og virksomheder; regionale forskelle; generationsforskelle
  • Forhandlingskultur: Skab gode resultater, når du forhandler med fx kinesiske kunder, leverandører og distributører
  • Hvordan rekrutterer, fastholder og leder du bedst kinesiske medarbejdere?
  • Træning og oplæring af kinesiske kolleger
  • Forretningsetikette – fx forretningsmiddage, smalltalk-emner, gaver, dresscode
  • Kinesisk livsstil og forbrugeradfærd

Sådan kommer du videre

 

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

 

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

"Perfekt! Dette kursus burde være obligatorisk for enhver, som kommer i direkte eller indirekte kontakt med Kina og kineserne - men specielt for de chefer, der træffer dispositioner på strategisk niveau."

Per Nørskov Mikkelsen, Director of Operations, Temperature Sensors, Danfoss A/S 

> Se flere referencer

Glædelig jul og godt nytår!

Vi i C3 ønsker alle en skøn jul og et festligt nytår! Og siger tusind tak til alle jer, der har været med til at gøre...

5 Questions with Max Lehmann, Project Leader, Vestas

We've asked Max Lehmann from Vestas 5 questions about his experience with global communication and collaboration.

Max...

Derfor er det vigtigt, hvordan I håndterer kultur i jeres virksomhed

I C3 Consulting er vi meget bevidste om, hvordan vi arbejder med kultur, når vi træner ledere og medarbejdere, teams og hele organisationer i at lede, kommunikere og samarbejde globalt.

Det bør I også være i jeres...

Web: Jyskweb.dk | Grafik: Sandahls.net 
C3 Consulting ApS | Mølleparken 2 | DK-8723 Løsning | M: +45 6017 0817 | kontakt(at)c3consulting.dk | Cvr: 3226 6282 | Bank: 3627 4806149470