CT-TECHNOLOGIES laver energi-effektive temperaturkontrollerede faciliteter til brug i fødevareproduktion og andre brancher.
Virksomheden, der har hovedkvarter i København og kontorer i Filippinerne, Indonesien, Vietnam, Bosnien-Herzegovina, Serbien og Ghana, ønskede at tilbyde medarbejderne træning, der kunne styrke deres globale kommunikation.
Da alle medarbejdere på tværs af lokationer skulle have mulighed for at deltage i træningen, blev løsningen at afholde online-workshops i globalt mindset.
Vi har interviewet CT-TECHNOLOGIES' Chief Commercial Officer Beway Bakir om baggrunden for træningen, hvorfor de valgte C3 Consulting som leverandør og hvad deres udbytte af træningen har været.
Med kontorer verden over repræsenterer CT-TECHNOLOGIES' medarbejdere en bred vifte af forskellige kulturer.
Denne mangfoldighed er en styrke for virksomheden, men betyder også, at medarbejderne skal bruge mere tid på at finde ud af, hvordan de kommunikerer bedst muligt i deres globale set-up.
På den baggrund besluttede CT-TECHNOLOGIES at køre en global mindset-træning. Formålet var at involvere alle i at skabe en fælles ramme for, hvordan man kunne samarbejde effektivt og undgå misforståelser i den globale kommunikation:
"Vi ønskede at gøre det tydeligt for alle, hvorfor der kunne opstå misforståelser, og hvad man kunne gøre ved det. Hvornår er det for eksempel fint at sende en email, og hvornår er det bedre at ringe eller tage en Skype-snak?"
Med medarbejdere spredt over hele kloden besluttede CT-TECHNOLOGIES at træningen skulle afholdes online, så alle kunne deltage virtuelt fra deres lokale kontorer.
Når valget af leverandør faldt på C3 Consulting, skyldtes det både at vi havde erfaring med de konkrete kulturer og at vi kunne levere en smidig og interaktiv online træningsløsning.
Kernen i træningsforløbet var to halvanden-timers workshops med 45 deltagere, begge faciliteret af C3's CEO og cheftræner Annette Dahl.
Alle deltagerne svarede inden den første workshop på en række spørgsmål om deres erfaringer og behov, som vi brugte til at designe træningen.
Mellem de to workshops fik deltagerne en lille opgave, de skulle arbejde med på egen hånd, så deres engagement blev fastholdt.
Og efter den anden workshop modtog deltagerne en opsummering af træningens resultater, herunder udskrifter fra chatrum samt optagelser af lyd- og billedside fra de to online workshops.
Set fra Beways perspektiv var de to workshops interaktive, engagerende og mindeværdige:
"Vi blev præsenteret for de grundlæggende teorier om, hvordan du undgår kulturelle misforståelser, og så blev vi opdelt i mindre grupper á ca. 5 personer, hvor vi skulle diskutere et bestemt emne og prøve at finde en løsning.
Hver gruppe havde sit eget virtuelle rum, og Annette kom undervejs på besøg i de forskellige rum og bidrog med spørgsmål og andre input.
Jeg kunne godt lidt at det var så interaktivt, for hvis du har et par timer, hvor en træner bare sidder og taler, så er der nogen, der vil begynde at lave andre ting på deres computer. Så jeg synes virkelig det var en god ide at træneren sørgede for, at deltagerne udover at lytte også selv blev involverede."
Udbyttet af træningen viste sig med det samme:
"Efter træningen var folk bevidste om, at deres måde at gøre tingene på ikke er den eneste måde, og de havde en forståelse af, hvorfor andre kolleger handlede på en bestemt måde. Vi kunne rent faktisk se en forskel."
Denne bevidsthed første til en dybere forståelse af, hvilke måder at kommunikere på, der passede til hvilke situationer, og gjorde også medarbejderne i stand til at se ting fra hinandens perspektiver:
"Folk blev mere bevidste om, at der er en grund til at vi handler, som vi gør, så den forståelse er der nu, og det er vigtigt for os.
En af de ting, vi diskuterede, var begrebet 'normalt' – for hvad er normalt? For måske ser vi det som normalt i Danmark, når nogen gør noget på en bestemt måde, mens man fx på Filippinerne ville opfatte den samme handling som ret mærkelig.
Vores globale kolleger fortalte os, at de var overraskede over at finde ud af, at det ikke bare er vores virksomhed, der har et fladt hierarki, hvor der ikke er særlig langt fra den menige medarbejder til direktøren.
Efter træningen indså de, at det simpelthen er sådan, vi gør forretninger i Danmark. De kunne virkelig se koblingen mellem teorien og hvordan vi gør tingene her i CT-TECHNOLOGIES."
En ekstra fordel ved at afholde træningen virtuelt er, at CT-TECHNOLOGIES kan fortsætte med at bruge chatrum-udskrifterne og optagelserne fra de to workshops.
Når der kommer nye medarbejdere til, bliver de præsenteret for materialerne fra træningen, så de kan få den samme kulturelle forståelse som deres øvrige kolleger.
"Det var en meget nyttig træning, og det gode er at den er optaget, så vi kan bruge den fremover også. Jeg vil sige, at vi har fået noget for pengene.
Jeg synes alle virksomheder burde holde den slags træning, fordi de ting spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vi interagerer med hinanden. Jeg vil bestemt anbefale træningen til andre multikulturelle, internationale virksomheder som vores."
Vil du vide mere om, hvordan I gennem virtuel eller face-to-face-træning kan styrke kulturforståelsen og udvikle et mere globalt mindset i jeres organisation?
Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.
By signing up, you'll also get a free chapter from our book 'Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures'.
"My copy of this book will be placed close to me on my office shelf – next to only a handful of other truly inspiring books I have read."
- Mette Bjerrekær, Group Vice President, GRUNDFOS
Køb hos WilliamDam.dk Køb hos SAXO Køb hos iMusic*
*) Anbefalet hvis du bor uden for Danmark.
Er du interesseret i at købe et større parti bøger eller vil du vide mere om bogen? Så klik her.