UDSTATIONERING TIL RUSLAND

Kulturtræning øger chancen markant for, at udstationeringen bliver en succes. For virksomheden. For den udstationerede medarbejder. Og for den familie, der måske rejser med.

Forside - Produkter - Udstationering - Udstationering til Rusland

Skal jeres virksomhed udstationere en medarbejder til Rusland – eller skal du og din familie selv bo og arbejde i landet?

Grundig forberedelse er en af nøglerne til en vellykket udstationering. Og det er vi eksperter i hos C3 Consulting, hvor vi har forberedt mange hundrede medarbejdere og familier på livet som udstationerede.

Herunder kan du læse om vores mest populære service, når vi skal klæde kommende expats på til opholdet i Rusland: Et forløb med ca. 7 timers kulturtræning, som vi skræddersyer til den enkelte medarbejder og eventuelt medfølgende familie.

Træningen forbereder medarbejder / familie på de kulturelle, professionelle og familiemæssige udfordringer, der er forbundet med netop deres udstationering.

Vi tilbyder også en række andre services i relation til udstationering, fx workshops for grupper af expats, et par timers coaching som optakt til kortere udstationeringer, og træning der sikrer en succesfuld hjemstationering. Læs om mulighederne her.

Hvad er udbyttet af kulturtræning for udstationerede?

Jeres organisation:

  • Minimerer risikoen for, at jeres expats tager hjem før tid. Medarbejdere, der ikke magter at tilpasse sig den nye kultur, og familie, der mistrives, er blandt de hyppigste grunde til, at udstationeringer afbrydes i utide. Derfor er det essentielt, at både medarbejder og eventuel medfølgende familie er godt forberedt – og her er kulturtræning en vigtig brik. Vent ikke med at tilbyde træning, til I har haft jeres første afbrudte udstationering!
     
  • Maksimerer performance fra første dag. Kulturtræning klæder jeres expats på til at navigere succesfuldt i den russiske forretnings- og arbejdskultur. Resultatet er motiverede medarbejdere, der ikke spilder tid på trial-and-error og kulturelt betingede misforståelser. I stedet bruger de energien på den opgave, I har sendt dem ud for at løse.
     
  • Styrker jeres Employer Brand, så I tiltrækker og fastholder de dygtigste medarbejdere. Der bliver snakket MEGET i expat-miljøerne – også om, hvilken støtte virksomheden tilbyder før og under udstationeringen. Skræddersyet kulturtræning bidrager til, at der bliver talt godt om jer!

For dig, der skal udstationeres:

  • Du bliver rustet til at kommunikere, samarbejde og forhandle effektivt med russiske kolleger og partnere.  Du kan også få sparring på, hvordan du tilpasser din lederstil til en russisk kontekst – og input til, hvordan du motiverer dine russiske medarbejdere.
     
  • Du skærper din kulturelle selvforståelse og får en indsigt i den russiske kultur, der når langt ud over stereotyperne. Du udforsker nøgleforskelle mellem din egen og den russiske kultur. Og du lærer at bruge forskellene til at få ny viden og skabe fremdrift.
     
  • Du får en håndfuld enkle og knivskarpe redskaber, som ikke kun er nyttige i dit samarbejde med russerne, men i alle opgaver, hvor du arbejder tværkulturelt. Se et af dem her.
     
  • Du får en solid platform for dit nye liv i Rusland – og masser af praktiske hverdagstips om fx bolig, indkøb, mad, sundhed, og hvordan du bedst lærer russerne at kende.
     
  • Du får sparring på dine konkrete opgaver og udfordringer – fra trænere, der selv har hands-on erfaring med russisk arbejdskultur. Og vi hjælper dig med at lave en plan for, hvordan du både når dine mål i Rusland og samtidig bruger udstationeringen bedst muligt i din videre karriere.

Hvis I skal udstationeres som familie, får I desuden:

  • En fælles referenceramme for udstationeringen. Den fælles ramme gør det nemmere at tage en god snak sammen om udstationeringen og løbende få afstemt jeres forventninger og mål.
     
  • Skærpet bevidsthed om jeres families styrker og udfordringer i forhold til opholdet. Og hjælp til at lave en plan for, hvordan I både hver for sig og sammen udnytter de nye muligheder, så alle får en spændende og meningsfuld hverdag.
     
  • Nyttig viden om livet som expats. I får en intro til typiske faser i en udstationering og til klassiske reaktioner hos både udstationeret medarbejder og medfølgende partner. Så er I forberedt og ved hvordan I bedst støtter hinanden, hvis gejsten og humøret pludselig daler.
     
  • Sparring og rådgivning på alle jeres spørgsmål om den russiske hverdag – om fx børnepasning og skolegang, jobmuligheder for den medfølgende partner, og hvordan I får skabt et netværk for hele familien.
     
  • Et fortroligt og neutralt rum, hvor I trygt kan vende de bekymringer og tanker, I måske har gjort jer om udstationeringen. Og input til, hvordan I kommer videre.
     
  • Mulighed for, at vi målretter en del af træningen til større børn – så de tuner ind på alt det sjove og spændende, udstationeringen byder på, og bliver klædt godt på til det nye liv i Rusland.

Træningen tog udgangspunkt i min personlige situation og inkluderede mange nyttige refleksioner over de konkrete udfordringer, jeg stod overfor i mit set-up.

Henrik Dueholm, General Manager for Engineering production and Technical Service, HALDOR TOPSOE, Moscow

Praktisk om træningsforløbet

Processen omkring et kulturtræningsforløb med fokus på Rusland er:

1. Vi fastlægger sammen forløbets rammer og indhold

Først afklarer vi forløbets rammer og indhold med jeres organisation og den medarbejder / familie, der skal udstationeres.

Et typisk forløb indeholder 7 timers træning, som I fordeler præcis, som I ønsker. Vi kan afholde hele/dele af træningen både før og efter afrejsen til Rusland, og vi kan målrette en del af træningen til den medfølgende partner og/eller større børn (over ca. 8 år).

Inden træningen sender vi en velkomstmail til medarbejderen og den eventuelle medfølgende partner. Her fortæller vi om forløbet, koordinerer tid og sted for træningen, og opfordrer begge til at udfylde et spørgeskema om, hvad træningen skal fokusere på.

På den baggrund designer vi træningen. Vi kan komme omkring hvilke som helst emner og spørgsmål, som medarbejderen / familien har behov for. Her er nogle eksempler:

  • Hvilke muligheder og udfordringer giver udstationeringen jer professionelt, personligt og som familie?
  • Det russiske samfund: Historie og national selvforståelse; samspil mellem politik, myndigheder og virksomheder; vigtige skel i samfundet – regioner, generationer, kønsroller
  • Nøgleforskelle mellem jeres egen og den russiske kultur
  • Ledelse, kommunikation og samarbejde i Rusland
  • Værktøjer til at navigere i den nye kultur – både på og uden for jobbet
  • Hvem er russerne, og hvordan lærer I dem bedst at kende?
  • Tilværelsen som expats: Hvad kan I forvente, og hvad kan I lære af andres erfaringer?
  • Praktiske råd og tips til, hvordan I får en god hverdag i Rusland

2. Vi vælger træner / trænere til forløbet

Når vi har afklaret sted og fokus for træningen, vælger vi den eller de trænere, der bedst matcher jeres forløb.

Typisk vil en af trænerne være en landespecialist, der selv har boet og arbejdet i Rusland og har omfattende hands-on erfaring med den russiske kultur. Efter behov inddrager vi også andre trænere, der kan bidrage med særlig ekspertviden / kompetencer.

3. Vi afholder træningen over ét eller flere moduler

Vi afholder nu træningen på det aftalte sted og tidspunkt. Vi mødes gerne privat hjemme hos medarbejderen / familien – det er for mange en tryg ramme, der gør det lettere at tale åbent om de udfordringer, udstationeringen byder på. Vi kan også lave en del af træningen virtuelt via fx Skype.

Vi kan samle al træning på én dag, eller dele den op i flere moduler – i så fald giver vi typisk medarbejderen / familien ’hjemmearbejde’ i den mellemliggende periode, hvilket øger effekten af træningen.

Under træningen veksler vi mellem korte oplæg, cases, øvelser og dialog om opholdet i Rusland. Vi fokuserer hele vejen igennem på, hvordan medarbejderen / familien omsætter den nye viden til konkrete redskaber og kompetencer, som kan gøre deres udstationering til en succes.

4. Vi evaluerer træningen og de kommende expats reflekterer over det lærte

Efter den sidste træning sender vi en opfølgningsmail med eventuel ekstra info og link til et evalueringsskema. Evalueringen får samtidig medarbejderen og den eventuelle partner til at reflektere over, hvordan de bringer det lærte i spil under opholdet i Rusland.

Endelig er medarbejderen / familien altid velkomne til at kontakte os med opfølgende spørgsmål i løbet af udstationeringen.

Sådan kommer du videre

Close X

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

By signing up, you'll also get a free chapter from our book 'Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures'.

Køb vores bog

Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures

 "My copy of this book will be placed close to me on my office shelf – next to only a handful of other truly inspiring books I have read."
 -  Mette Bjerrekær, Group Vice President, GRUNDFOS

Køb hos WilliamDam.dk  Køb hos SAXO  Køb hos iMusic*

*) Anbefalet hvis du bor uden for Danmark.

Er du interesseret i at købe et større parti bøger eller vil du vide mere om bogen? Så klik her.

Nyhedsbrev