MØD VORES TRÆNERE

Forside - Om C3 Consulting - Mød vores trænere

C3 Consulting trækker på et stort netværk af højt kvalificerede interkulturelle trænere, coaches og landespecialister.

Når vi laver interkulturel træning for jer, afklarer vi først jeres behov og mål med træningen – og udvælger så den eller de trænere, der matcher netop jeres projekt.

Mød et udvalg af vores mest brugte trænere herunder. Og finder du ikke en specialist på netop det land eller det felt, I ønsker træning på – så kontakt os for at høre, hvem vi typisk bruger.

Annette Dahl

Administrerende direktør, cheftræner – kulturel intelligens, global ledelse, diversitet & inklusion, landespecialist på Kina og Danmark

Anne Katrine Skovenborg

Kommunikations- og administrationsansvarlig, interkulturel skribent og ansvarlig for virtuelle læringsforløb

Laura Weller

Interkulturel konsulent og træner, koordinator for expat-træning og 4R-landeprofiler, specialist på Holland, Sydkorea, Sydøstasien og global mindset-træning

Michelle Bradley

Interkulturel konsulent, træner og coach, koordinator af 4R-landeprofiler, specialist på Fastlandskina, Taiwan, Japan, Indien, USA og Sydafrika, plus træning i kulturel og følelsesmæssig intelligens

Signe Biering

Interkulturel konsulent, træner og coach, specialist på ledelse, diversitet og inklusion, landespecialist på Danmark og Israel

Helene Andersen Hartvig

Executive- & teamtræner, specialist på ledelse af globale teams, global projektledelse og inkluderende ledelse

Mette Nørr Gantzhorn

Rådgiver og træner, specialist på diversitet, inklusion, psykologisk tryghed og forandringsledelse

Hanne Boutrup

Interkulturel konsulent og træner, specialist på dansk kultur og globalt mindset

Bente Kjems Dyring

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Singapore, Kina, Danmark og globale teams

Silke Irmscher

Træner & coach, ekspert i diversitet og inklusion, interkulturel konsulent og landespecialist på Indonesien og Tyskland

Marit Imeland Gjesme

Interkulturel konsulent, træner og coach, specialist i globalt mindset og samarbejde på tværs af Europa, Asien og Mellemøsten

Kirsten Weiss

Interkulturel konsulent og træner, specialist i nordisk ledelseskultur og internationale teams

Rikke Lindekilde

Erhvervspsykologisk træner og coach, specialist i distanceledelse og virtuelle teams

Lene Rindom

Interkulturel konsulent og træner, specialist på expat-træning målrettet børn og unge

Peter Møller Nielsen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Schweiz + specialist på virtuelle teams, globalt mindset og coaching af expats og 'Third Culture Kids'

Magdalena Szumna

Træner og facilitator inden for interkulturel kommunikation og diversitet, specialist i kulturforståelse og globalt mindset for multikulturelle teams, landespecialist på Polen, Storbritannien og Holland

Jan Vælds

Specialist i global lederudvikling og executive coaching

Line Mørkbak

Seniorkonsulent – Global facilitering & virtuel optimering, specialist i hybridt + virtuelt samarbejde, landespecialist på USA og Danmark

Megan C. Norton

Interkulturel konsulent og træner, specialist på træning for Third Culture Kids/Cross Cultural Kids & DEI-træning, landespecialist på USA

Marike Korn

Interkulturel træner og coach, kommunikationsekspert inden for engelsk og tysk, landespecialist – USA, Tyskland, Canada og Østrig

Kay Xander Mellish

Interkulturel træner, ekspert i amerikansk vs. dansk forretningskultur

Lionel Laroche

Interkulturel konsulent, træner og coach, landespecialist på Canada

Sharjeel Antoine Moutier

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Frankrig, Mellemøsten, Golf-regionen, Nordafrika og Indien

Rana Sinha

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Finland og Indien

Vijay Jain

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Indien

Anne Esther Boukris

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Israel

Tanja Lykke Sørensen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Mexico

Janus Skøt

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Mexico og Latinamerika

Diayla Karina Rosa

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Brasilien

Frédéric Bernard

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Frankrig

Candela Fernández

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Spanien

Helena Drewes

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Rusland

Birgitte Ovesen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Tyskland og Danmark

Federica Viero

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Sverige, Frankrig og Italien

Victoria Spashchenko

Interkulturel konsulent, træner og coach, landespecialist på Ukraine

Kinga Białek

Tværkulturel træner og psykolog, landespecialist på Polen

Maria Pastorelli

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Kina og Italien

Anne Jacquet

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Taiwan, Hongkong og Kina

Patti McCarthy

Interkulturel konsulent, træner og coach, landespecialist på Storbritannien og Australien

Szilárd Burján

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Rumænien, Ungarn og Centraleuropa

Darko Markovic

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Serbien

Carina Graversen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Italien

Ann Langwadt

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Sydafrika

Ethan Weisgard

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Japan

Masami Kanaguri

Interkulturel konsulent, træner og coach, specialist på japansk kultur og globalt mindset

Steve L. Muhs

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Malaysia og Canada

Tania Léger

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Singapore og Filippinerne

John Knipfing

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Thailand og Vietnam

Vi synes, at indlægsholderne var meget kompetente, fordi de havde en relation til det område, de talte om. De havde boet og levet der.

Bent Just Petersen, Managing Director, ENKOTEC

Annette Dahl

Administrerende direktør, cheftræner – kulturel intelligens, global ledelse, diversitet & inklusion, landespecialist på Kina og Danmark

Annette kickstartede C3 Consulting i 2006 som selvstændig Kina-ekspert – og gjorde på få år virksomheden til en anerkendt leverandør af en bred vifte af interkulturelle træningsforløb.

Annette fordeler i dag sin tid på rollerne som daglig leder og interkulturel træner.

Hun udvikler C3’s træningskoncept og oplærer den voksende skare af trænere og lande-specialister i konceptet.

Og hun faciliterer global mindset-workshops, udvikler globale ledere og teams, træner i dansk og kinesisk kultur, coacher topledere, er keynote speaker og facilitator på konferencer og strategidage og forbereder medarbejdere og familier, der skal udstationeres. Hun leverer en stadig større del af træningen virtuelt, fx til globale teams med medlemmer spredt over hele kloden.

Som MA i kinesisk, kultur og kommunikation taler Annette kinesisk og har boet og arbejdet jævnligt i Kina, siden hun første gang besøgte landet i 1995. Annette var pionér i at omsætte Kina-forskning til hands-on kulturtræning og er i dag en af Danmarks førende eksperter på kinesisk forretningskultur.

Annette har lavet interkulturel træning for en lang række organisationer fra forskellige brancher – fx Danfoss, Siemens Gamesa, Vestas, Coloplast, Dampskibsselskabet NORDEN, Lundbeck, Aarhus Universitet og den danske ambassade i Beijing – bare for at nævne nogle få.

Hun er proceskonsulent, EQ/SQ lederuddannet og udvikler konstant sine træner-kompetencer – senest med flere coach-uddannelser, træning i virtuel facilitering og kurser i hjernebaseret ledelse. Hun har de seneste år især været optaget af, hvordan viden om hjernen kan give den interkulturelle træning endnu større effekt.

Når det kommer til diversitet og inklusion, så er Annettes speciale at sikre, at D&I-initiativerne ikke kun fungerer i virksomhedernes hovedkvarter, men også giver mening og kan implementeres med succes i de lokale datterselskaber verden over.

Hun har årelang erfaring med at rådgive om, hvordan du skaber psykologisk tryghed og sørger for, at alle stemmer bliver hørt i globale og tværkulturelle arbejdssammenhænge. Og det gælder ikke bare på tværs af nationale kulturforskelle, men også på tværs af forskelle relateret til fx forskellige generationer, køn, fagkultur eller personligheder.

Annettes oprigtige nysgerrighed og direkte stil bringer hende i øjenhøjde med såvel toplederen som den 8-årige pige, der skal udstationeres til Kina med familien. Intenst nærvær, skarpe budskaber og smittende begejstring er andre ord, mange hæfter på Annette.

Annette er forfatter til bogen 'Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures', der er varmt anbefalet af ledere og medarbejdere på tværs af brancher. Læs mere om 'Global Perspectives' og hvad folk siger om bogen her.

Ved siden af arbejdet i C3 er Annette frivillig i Foreningen Nydanskers erhvervsmentorkorps og sidder i flere aftagerpaneler for uddannelser med fokus på kultur og globalisering. Skal hun slappe af, foregår det gerne på klatrevæggen i den lokale klub, hvor uddannelsen som klatretræner nu er føjet til CV’et.

Kontakt

M (DK): + 45 6017 0817
E: ad@c3consulting.dk 
www.linkedin.com/in/annettedahl

Anne Katrine Skovenborg

Kommunikations- og administrationsansvarlig, interkulturel skribent og ansvarlig for virtuelle læringsforløb

Anne Katrine har siden 2009 udgjort den administrative og kommunikative rygrad i C3 Consulting.

Anne Katrine er kandidat i kinesisk og historie, exam.art. i antropologi og uddannet proceskonsulent.

Hendes to helt store interesser er kulturforståelse og kommunikation. Hun har bl.a. arbejdet som foredragsholder og underviser i dansk og kinesisk sprog og kultur, og hun har selv boet, læst og arbejdet i Japan og Kina. Hun har faciliteret tværkulturelle workshops, organiseret kulturelle events og skrevet artikler med fokus på kulturelle emner.

Som international koordinator i uddannelsesverdenen har hun desuden arbejdet med web og international markedsføring, og hun har rekrutteret og vejledt internationale studerende i Danmark.

Anne Katrine elsker at få ting til at ske, at knuse problemer og at gøre hverdagens arbejdsprocesser nemmere og sjovere.

Du kan møde Anne Katrine med mange forskellige kasketter på i C3, hvor arbejdsområderne omfatter kommunikation, web, markedsføring, produktudvikling, kvalitetssikring, research, rekruttering, administration, praktik-samarbejder og GDPR. Hun står for udvikling og drift af C3's hjemmeside, blog, nyhedsbrev, Vimeo-kanal og C3's LinkedIn virksomhedsside, som du kan følge her.

Udover det står Anne Katrine for drift af vores 6-ugers video-baserede læringsforløb GLOBAL STEPS, og hun er tovholder på udviklingen af nye, virtuelle læringskoncepter på det interkulturelle felt.

På tværs af opgaverne er drivkraften at sikre, at kunder og samarbejdspartnere får den bedst mulige oplevelse i mødet med C3 Consulting.

Når Anne Katrine ikke arbejder for C3, er det rejser, natur og alverdens mad, der fylder.

Kontakt

M (DK): + 45 2126 7788
E: aks@c3consulting.dk 
www.linkedin.com/in/annekatrineskovenborg

Laura Weller

Interkulturel konsulent og træner, koordinator for expat-træning og 4R-landeprofiler, specialist på Holland, Sydkorea, Sydøstasien og global mindset-træning

Laura kommer fra Holland og har mere end 15 års erfaring med at rådgive og træne i udviklingen af interkulturelle kompetencer i globale, multinationale virksomheder baseret i Europa og Asien. Hun har omfattende erfaring med at bo, studere og arbejde i udlandet – inkl. i Frankrig, Sydkorea, Slovakiet, Malaysia, Rusland, Storbritannien, Singapore og Sverige. Hun har p.t. base i Amsterdam i Holland.

Laura er cand.scient. i internationale forretningsstudier med fokus på interkulturel kommunikation. Hun har desuden gennemført et etårigt Coaching and Counselling-program ved Europees Instituut de Baak i Holland samt et intensivt train-the-trainer-kursus ved Krauthammer i Schweiz.

Gennem årene har hun arbejdet med mange forskellige interkulturelle træningsorganisationer og deres kulturelle modeller og profilværktøjer. I 2020 modtog hun GlobeSmart Intercultural Profile Certification.

Hos C3 leverer Laura både global mindset-træning og en bred vifte af træningsforløb med fokus på landespecifik interkulturel forretningsforståelse. Hendes ekspertise omfatter blandt meget andet Holland, Singapore, Sydkorea, Sydøstasien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.

Udover det koordinerer Laura vores træningsforløb for udstationerede medarbejdere og familier, og hun samarbejder med vores store netværk af landespecialister om at udvikle landeprofiler med udgangspunkt i vores populære 4R-model.

Kontakt

E: lw@c3consulting.dk

Michelle Bradley

Interkulturel konsulent, træner og coach, koordinator af 4R-landeprofiler, specialist på Fastlandskina, Taiwan, Japan, Indien, USA og Sydafrika, plus træning i kulturel og følelsesmæssig intelligens

Michelle voksede op i de multikulturelle byer New York City, London og Cape Town, Sydafrika, og hun har boet i Asien (Japan, Indien og Taiwan) siden 2005. Hun taler flydende engelsk og mandarin-kinesisk og brænder særlig meget for 'kulturel EQ' – koblingen mellem kulturel og følelsesmæssig intelligens.

Med base i Taipei, Taiwan, samarbejder Michelle med ledere og globale teams om at udvikle deres interkulturelle kommunikation. Hun har som træner, interkulturel konsulent og coach mere end 15 års erfaring med at arbejde med enkeltpersoner og grupper fra en bred vifte af baggrunde.

Michelle har en bachelorgrad i tale og kommunikation fra Emerson College i Boston og har som udvekslingsstudent læst ved University of Melbourne i Australien. Hun er Certified Intercultural Trainer fra European Institute for Intercultural Development; Certified Business Cultural Trainer fra International House London; EQ-i 2.0® Certified Practitioner fra the Emotional Intelligence Training Company og Certified Advanced Professional Coach fra International Coaching Academy.

Hos C3 nyder vores kunder gavn af Michelles venlighed, store energi og dybe viden og indsigt, når hun leverer kulturtræning med fokus på Fastlandskina, Taiwan, Japan, Indien, USA og Sydafrika. Udover det hjælper hun vores kunder med at udvikle kombinationen af følelsesmæssig og kulturel intelligens, og hun samarbejder med vores store netværk af landespecialister om at udvikle landeprofiler med udgangspunkt i vores populære 4R-model.

Kontakt

E: mb@c3consulting.dk

Signe Biering

Interkulturel konsulent, træner og coach, specialist på ledelse, diversitet og inklusion, landespecialist på Danmark og Israel

Ledelse, diversitet og inklusion er nøgleord i den rådgivnings- og coachingvirksomhed, Signe har drevet siden 2018. Her coacher og rådgiver hun ledere, der har medarbejdere på tværs af kulturforskelle og landegrænser, og hun støtter virksomheder i at få alle typer diversitet i spil.

Signe har i løbet af en 20-årig ansættelse i den danske udenrigstjeneste boet og arbejdet i Afrika, Asien og Mellemøsten og har senest fungeret i fire år som viceambassadør i Israel. Gennem både sin diplomatkarriere og sin egen virksomhed har hun coachet og rådgivet ledere og teams på tværs af nationaliteter, brancher og funktioner.

Signe er uddannet jurist og har gennem årene også fået en MA i politik og administration, flere coach-uddannelser og en uddannelse som psykoterapeut med i bagagen.

Udover det har Signe siden 2021 været del af forskningsprojektet 'Onboard Denmark', der har til mål at styrke danske virksomheders rekruttering og fastholdelse af internationale medarbejdere.

En skarp analytisk sans, en fremragende lytteevne og et talent for at stille de helt rigtige spørgsmål er nogle af de ord, der tit bliver hæftet på Signe.

Hos C3 kan vores kunder møde Signe, når hun leverer træning og rådgivning omkring diversitet og inklusion. Udover det forbereder hun kommende expats på at bo og arbejde i hhv. Danmark og Israel, og hun leverer workshops med fokus på både dansk kultur og globalt mindset.

Endelig trækker vi også på Signes stærke coaching-kompetencer, når hun bl.a. hjælper ledere og teams med at navigere sikkert gennem komplekse forandringsprocesser.

Helene Andersen Hartvig

Executive- & teamtræner, specialist på ledelse af globale teams, global projektledelse og inkluderende ledelse

Helene har mere end 20 års erfaring med undervisning, facilitering og projektledelse i internationale projekter og multikulturelle teams inden for bygge-, energi- og offshore-industrierne. Igennem sine flere end 10 år hos Siemens Wind Power arbejdede Helene som intern konsulent med ledelses- og teamudvikling, ledelsestræning og -coaching for mere end 50 projektteams og ledelsesteams.

Hun har suppleret sin bachelor i byggeteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet med et fireårigt coachingprogram. Udover det er hun certificeret i Belbin® og LEGO® SERIOUS PLAY®. Hun er også certificeret inden for struqtures®, som er en datadreven organisationsudviklingstilgang, samt Teamstowork®, et profilværktøj udviklet specifikt til teamprofiler.

Hos C3 laver Helene træning for ledere og teams, som arbejder med globale projekter. I træningen har hun et inkluderende mindset og fokus på at styrke diversitet i organisationer og projekter.

Hun har mange års erfaring med at træne teams og ledere i at skabe psykologisk tryghed. Det er færdigheder, som hun formidler gennem omhyggeligt designede træninger, der er baseret på både den nyeste neurovidenskabelige forskning og hendes coachingerfaring.

Kunderne nyder godt af hendes evne til at skabe en nærværende relation, og hun kommer altid med et højt energiniveau og engagement, når hun hjælper deltagerne med at omsætte teoretisk viden til handlinger, de kan implementere i deres egne arbejdsliv.

Mette Nørr Gantzhorn

Rådgiver og træner, specialist på diversitet, inklusion, psykologisk tryghed og forandringsledelse

Diversity. Equity. Inclusion. Belonging. Psychological safety. Måske er det ord, I allerede har skrevet ind i jeres globale strategi. Men hvordan omsætter I de fine ord og hensigtserklæringer til konkret handling?

Netop dét er Mettes speciale!

Med en kandidatuddannelse i psykologi og certificeringer i en lang række udviklingsredskaber og profilværktøjer i bagagen har Mette årelang erfaring fra forskellige lederstillinger inden for HR.

Senest har hun fungeret som hhv. Global Head of Diversity & Inclusion hos Novo Nordisk og Head of Global Inclusion & Well-Being hos Ørsted, hvor hun på globalt plan har arbejdet med at styrke diversitet og inklusion og skabe rammer for et bæredygtigt arbejdsliv.

I dag hjælper Mette som selvstændig rådgiver sine kunder med at styrke diversiteten og udvikle inkluderende organistionskulturer, hvor alle kan trives og yde deres allerbedste. Hun har fokus på adfærdsdesign og andre redskaber, der skaber virkelige forandringer i hverdagens arbejdsliv.

Udover det er Mette en populær keynote speaker, podcastgæst og skribent inden for diversitet, inklusion og forandringsledelse.

I regi af C3 leverer Mette rådgivning, workshops og træning med fokus på diversitet, inklusion og psykologisk tryghed. Vores kunder nyder godt af Mettes omfattende personlige erfaringer og hendes evne til at skabe trygge læringsrum og facilitere de nogle gange svære samtaler, der kan opstå på D&I-området.

Hanne Boutrup

Interkulturel konsulent og træner, specialist på dansk kultur og globalt mindset

Hanne har siden 1993 arbejdet internationalt og har erfaring fra mere end 54 lande – fordelt over Europa, Asien, USA – bl.a. fra sin rolle som Communications Director hos LEGO Gruppen.

Hanne er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har siden modtaget ledertræning ved Center for Creative Leadership (Colorado USA), er certificeret inden for erhvervspsykologi og er desuden LEGO Serious Play Facilitator.

Siden 2004 har Hanne drevet sin egen konsulentvirksomhed med workshops og seminarer der inspirerer, motiverer og involverer.

Hanne elsker at dyrke sport, og hun har en passion for islandske heste. Hun bringer sin store energi med sig ind i C3, når hun leverer træning i dansk kultur, generel kulturforståelse og global teamudvikling.

Hanne forstår at være faglig og underholdende på samme tid, og med hendes globale erfaring er en af hendes spidskompetencer at arbejde med store grupper med mange forskellige nationaliteter.

Læs mere om Hanne i interviewet her.

Bente Kjems Dyring

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Singapore, Kina, Danmark og globale teams

Bente har arbejdet med global leder-, team- og organisationsudvikling siden 2001 – bl.a. for Danfoss – og driver i dag sin egen konsulentvirksomhed.

Med en MA i kinesisk og som tidligere expat i Singapore i 3,5 år har Bente både teoretisk og hands-on erfaring med kinesisk kultur; en erfaring hun deler rundhåndet ud af, når hun laver kulturtræning med fokus på Singapore og Kina for C3. Hun har desuden omfattende erfaring med at undervise internationale medarbejdere i dansk sprog og kultur.

Bente kører også forløb i global leder- og teamudvikling og er certificeret i en lang række udviklingsredskaber – bl.a. Jungiansk Type Indeks og E-DISC – der kan inddrages i træningen.

Bente er dybt optaget af at skabe udvikling, og evner med sit engagement og indlevelse altid at møde den enkelte leder, medarbejder eller expat-familie præcis hvor de er.

Silke Irmscher

Træner & coach, ekspert i diversitet og inklusion, interkulturel konsulent og landespecialist på Indonesien og Tyskland

Silke er træner, coach og facilitator og har 20+ års erfaring med at arbejde med mennesker, der har forskellige nationale og kulturelle baggrunde, i multinationale virksomheder i Asien og Europa.

Hun er specialiseret i at hjælpe andre med at opbygge evner til at navigere i mangfoldige settings, facilitere kommunikation på tværs af kulturelle baggrunde og skabe effektiv ledelse i globale virksomheder under hurtig forandring.

Som Diversity, Equity & Inclusion-entusiast brænder Silke for at samarbejde med virksomheder om at skabe inkluderende og psykologisk trygge arbejdsmiljøer, hvor mennesker kan præstere med kreativitet, og hvor samarbejdet er formet af tillidsfulde relationer og inspirerende teamånd.

I sin mission om at udvikle menneskeligt potentiale bruger Silke sin ekspertise som Communication Psychologist (MA), certificeret interkulturel træner og Positive Intelligence (PQ) Coach. Som yogalærer og Brain Gym Therapist® er Silkes helt særlige speciale at arbejde holistisk: Ved at kombinere vestlig neurovidenskab med østlige krop-sind-praksisser guider hun sine kunder gennem en oplevelse af kropslig transformation.

Silke er oprindeligt fra Tyskland og har boet 2 årtier i Indonesien med sin indonesiske mand, som hun har to flersprogede døtre med. I dag lever hendes familie en mobil tilværelse mellem Europa og Asien, forbundet i fællesskaber af venner, kunder og forretningspartnere i hele verden. Hun taler flydende tysk, engelsk og bahasa-indonesisk og kan facilitere og coache på et hvilket som helst af disse sprog.

Marit Imeland Gjesme

Interkulturel konsulent, træner og coach, specialist i globalt mindset og samarbejde på tværs af Europa, Asien og Mellemøsten

Som interkulturel konsulent, træner og coach understøtter Marit internationale virksomheder verden over ved at hjælpe dem med at udvikle deres kulturelle kompetencer og agilitet.

Marit har en bred akademisk og faglig baggrund, herunder 15 år som Global Head of Learning and Development i en global farmavirksomhed, hvor hun udarbejdede og drev en bred vifte af virksomhedsforløb – inden for fx ledelse, kultur, talentudvikling, teambuilding og projektledelse.

Efter at have ledt medarbejdere gennem kulturel integration i forbindelse med mange virksomhedsovertagelser og også selv personligt have oplevet et virksomhedsopkøb, grundlagde hun sin egen tværkulturelle træningsvirksomhed.

Hun har arbejdet i hele Europa, Asien, Australien, USA og i særlig grad i Mellemøsten, og hun har trænet og coachet folk fra mere end 100 kulturer. Hendes hovedfokus er at øge 'people agility' og globalt mindset og at hjælpe folk til at samarbejde mere smidigt og konstruktivt. Hun har specialistviden inden for Golfregionen i Mellemøsten, Japan, Sydkorea, Tyskland, Schweiz og Finland.

Et af Marits specialer er at understøtte 'culture & people'-siden af fusioner og opkøb gennem træning af integrationsteams og ny-fusionerede funktionelle teams i integrationsfaserne efter en fusion.

Efter mange års arbejde fra København og senere Zürich har hun nu base i sin hjemby, Oslo, i Norge.

Hos C3 nyder vores kunder godt af Marits empati, passion og omfattende erfaring, når hun leverer træning og coaching inden for globalt mindset, samarbejde på tværs af Europa, Asien og Mellemøsten samt de kulturelle dimensioner af fusioner og opkøb. Derudover forbereder hun expats og deres familier på at bo og arbejde i Norge.

Kirsten Weiss

Interkulturel konsulent og træner, specialist i nordisk ledelseskultur og internationale teams

Kirsten er uddannet journalist og har siden 2006 arbejdet med nordisk ledelseskultur og nordiske virksomheder. Hendes udgangspunkt er en dyb forståelse af nordiske værdier, herunder de små, men vigtige nuanceforskelle i måden at tænke ledelse og organisation på – som bliver tydelige, når nordiske virksomheder skal samarbejde på tværs af landegrænser, eller internationale medarbejdere møder den særlige nordiske ledelsesstil.

Kirsten er forfatter til bøgerne ’Når vikinger slås – Hvorfor skandinaviske virksomheder har det så svært med hinanden’ og ’Living with Vikings – How to Live and Work in the Nordic Countries’. Begge bøger har udgangspunkt i de nordiske værdier og er baseret på en lang række interviews med både nordiske og internationale ledere og medarbejdere.

Kirsten arbejder med tværkulturel ledelse og interkulturel kommunikation med et ’insider’ og et ’outsider’-perspektiv, som er forankrede i en stor viden om dansk og nordisk kultur – og internationale medarbejdere i en nordisk kulturkontekst. Hun er en underholdende og vidende træner, der formidler med basis i fakta, forskning og humor.

Kirsten er dansk, og har boet flere i år i Stockholm, hvor hun arbejdede med Public Relations i SAS. Hun er i dag bosat i Danmark.

Rikke Lindekilde

Erhvervspsykologisk træner og coach, specialist i distanceledelse og virtuelle teams

Rikke har 15+ års erfaring med erhvervspsykologi fra forskellige stillinger, fx som virksomhedsrådgiver hos CfL (Center for Ledelse).

Gennem årene er Rikke blevet særligt optaget af virtuelle samarbejdsmønstre, og hun har i samarbejde med CfL, Grundfos og Aarhus Universitet skrevet en erhvervs-ph.d. med fokus på virtuelt samarbejde. Her udforskede hun, sammen med en gruppe ledere og medarbejdere i Grundfos, hvilke mindsets og vaner, der prægede hverdagens samarbejde på distancen, og hvordan gruppen ved at bryde med gamle vaner kunne skabe bedre resultater i samarbejdet.

Siden da har Rikke arbejdet med rådgivning og træning inden for ledelsesudvikling og team-samarbejde samt individuel karriere- og stresscoaching.

Lene Rindom

Interkulturel konsulent og træner, specialist på expat-træning målrettet børn og unge

Lenes spidskompetence er at ruste børn og unge, der flytter udenlands sammen med forældrene, på den nye tilværelse.

Hun har siden år 2000 udviklet en række træningsforløb skræddersyet til børn og unge fra 5 til 18 år og har forberedt familier på udstationeringer til lande verden over. Som kapacitet på området har hun bidraget til flere bøger om, hvordan man som familie bedst håndterer en international udstationering.

Lene startede sin karriere med 15 år som efterskolelærer. Efter det har hun arbejdet og rejst i over 25 lande og bor i dag med sin amerikanske mand i Danmark.

Også hos C3 arbejder Lene med træning målrettet børn og unge – en træning, der vækker lige stor begejstring hos børnene som hos deres forældre! Lene er mester i at skabe en afslappet stemning, hvor de medrejsende børn / unge trygt kan vende de bekymringer, de måtte have. Samtidig får de masser af praktiske redskaber og går fra træningen med mod på det nye eventyr.

Peter Møller Nielsen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Schweiz + specialist på virtuelle teams, globalt mindset og coaching af expats og 'Third Culture Kids'

Peter har dansk baggrund og er siden 2020 også schweizisk statsborger. Han bor sammen med sin familie i Basel, Schweiz.

Som interkulturel træner, facilitator og coach leverer Peter træningsløsninger inden for tværkulturel ledelse, interkulturel kommunikation, virtuelt teamsamarbejde, multinational teamopbygning og international karriererådgivning.

Han har siden 2005 kørt 500+ tværkulturelle træningsforløb og har arbejdet med såvel ledergrupper på alle niveauer som individuelle medarbejdere og familier med en udstationering på trapperne.

Peter startede sin karriere i Danmark, hvor han bl.a. var landechef for en international udvekslingsorganisation. Efter han flyttede til Schweiz, startede han sit virke som karriererådgiver, hvor han gav karriererådgivning til og hjalp medfølgende partnere til udstationerede medarbejdere med at falde til i landet.

I C3 nyder vi gavn af Peters høje professionalisme kombineret med stor empati og skarp intuition, når han laver træningsforløb i globalt mindset og distancesamarbejde, og når han forbereder kommende expats på at bo og arbejde i Schweiz.

Peter har desuden specialiseret sig i coaching af 'Third Culture Kids', som han hjælper med at omdanne deres instinktive interkulturelle kompetencer til bevidste og fokuserede redskaber, de kan bruge i arbejdslivet.

Peter taler flydende dansk, engelsk og tysk og har et godt kendskab til schweizertysk.

Magdalena Szumna

Træner og facilitator inden for interkulturel kommunikation og diversitet, specialist i kulturforståelse og globalt mindset for multikulturelle teams, landespecialist på Polen, Storbritannien og Holland

Magdalena er certificeret interkulturel kommunikationstræner med en omfattende erhvervserfaring og en passion for at udbrede kulturel diversitet & inklusion.

Som certificeret interkulturel kommunikationstræner udvikler Magdalena interkulturelle kompetencer hos medarbejdere, der arbejder i kulturelt mangfoldige teams og laver forretning på tværs af kulturer – kompetencer, der gør dem i stand til at trives i nutidens globalt forbundne verden.

Magdalena har selv mange års erfaringer med at bo uden for sit hjemland Polen og har i næsten to årtier arbejdet i multinationale virksomheder med høj diversitet, fra lokale forretningsenheder til globale hovedkvarterer. Hun på egen krop oplevet, hvordan diversitetskompetence og interkulturelle kommunikationsevner – eller manglen på samme – kan være afgørende for et teams performance og for folks følelse af at høre til, hvilket igen har betydning for forretningsresultaterne.

Med afsæt i sin omfattende erhvervserfaring inden for både global marketing og kommunikation og inden for Diversitet, Equity og Inklusion som DEI Champion leverer Magdalena hos C3 DEI-træning, forløb i kulturforståelse og globalt mindset for multikulturelle teams og landespecifik træning i polsk, britisk og hollandsk forretningskultur.

Med en baggrund som sociolog og kulturantropolog og en personlig rejselyst brænder Magdalena for at hjælpe folk med at se sig selv og andre gennem nye linser og gøre interkulturelle møder til muligheder for at skabe inkluderende og retfærdige rammer for alle.

Jan Vælds

Specialist i global lederudvikling og executive coaching

Jan er blandt Danmark mest erfarne coaches. Han har boet i både Danmark og USA, har selv arbejdet som topleder i danske og globale virksomheder, og har som coach og konsulent for ledere i mere end 20 lande fået stor global erfaring.

Jan er uddannet civilingeniør, har en HD i international business og er internationalt certificeret coach. Han står bag udviklingen af flere lederudviklingsprogrammer, koncepter og træningssystemer, og er blandt pionererne inden for udvikling af følelsesmæssig og social intelligens (EQ & SQ).

Jan kører for C3 forløb i EQ/SQ global lederudvikling både i og udenfor Danmark, hvor deltagerne nyder godt af hans menneskeforståelse og store erfaring med både selv at lede og at coache og træne ledere på alle niveauer.

Line Mørkbak

Seniorkonsulent – Global facilitering & virtuel optimering, specialist i hybridt + virtuelt samarbejde, landespecialist på USA og Danmark

Lines største passion er at hjælpe ledere, teams og organisationer med at finde nye tilgange, der stimulerer innovation og styrker samarbejdet mellem kolleger, særligt i det virtuelle rum.

Line har hele sit liv boet og arbejdet verden over og har kunnet kalde Danmark, Grønland, Spanien, Storbritannien og USA sit hjem. Hun er medforfatter til den populære udstationeringsguide for danske expat-medarbejdere og familier, "Verden kalder - inspiration til en global hverdag".

Line har gennem årene samarbejdet med C3 om et bredt spænd af projekter, herunder kulturtræning for udstationerede, dansk og amerikansk kulturtræning for grupper, workshops om globalt mindset, globale lederkurser og f2f + online kurser om virtuelt samarbejde. Hun har for nyligt bidraget til Annette Dahls nye bog "Global Perspectives" med et kapitel om virtuel kommunikation og samarbejde.

Det er naturligt for Line at tænke ud af boksen og hun henter inspiration til nye metoder og redskaber fra mange forskellige retninger, som f.eks. innovationsteori, nytænkning af samarbejdspraksisser (“reinventing work”/TEAL inspiration), designtænkning og agil ledelse – altid med øje for, hvordan de pågældende metoder og redskaber kan styrke et godt virtuelt eller f2f samarbejde.

Læs mere om Line og se hendes råd til folk, der samarbejder virtuelt, her.

Megan C. Norton

Interkulturel konsulent og træner, specialist på træning for Third Culture Kids/Cross Cultural Kids & DEI-træning, landespecialist på USA

Megan er en interkulturel træner, facilitator, forfatter og forsker, der har fokus på at støtte tværkulturelle familier.

Med sin ekspertise som interkulturel træner og en stor erfaring med international uddannelse i bagagen designer Megan læringsforløb skræddersyet til globalt mobile familier og unge. Hun leder jævnligt både in-person og virtuelle seminarer målrettet Third Culture Kids, universitets-retræter og interkulturelle dialoggrupper for en bred vifte af internationale organisationer og sektorer.

Gennem sin opvækst som barn i en amerikansk diplomatfamilie har hun boet i seks forskellige lande (USA, Sydafrika, Sydkorea, Tyskland, Japan og Israel). I sit voksenliv har hun boet i fire lande mere (Østrig, Grækenland, Ungarn, Polen), plus i fem forskellige stater i USA.

Megan har mastergrader i både Interkulturel Kommunikation og Strategisk Kommunikation. Hendes artikler og forskning bliver udgivet i adskillige tidsskrifter og online-fora. Hun er forfatter til bogen Belonging Beyond Borders: How Adult Third Culture Kids Can Cultivate a Sense of Belonging, der giver globalt mobile unge redskaberne til at blive bevidste om deres interkulturelle kompetencer og sætte dem i spil i forskellige kontekster.

I 2023 grundlagde Megan forlaget Belonging Beyond Borders, hvor hun står for publiceringen af flere bøger om Third Culture Kid-relaterede emner.

I C3 nyder vi godt af Megans omfattende viden og rige personlige erfaringer, når hun forbereder kommende expats på at bo og arbejde i USA og leverer træning med fokus på Third Culture Kids/Cross Cultural Kids & DEI.

Marike Korn

Interkulturel træner og coach, kommunikationsekspert inden for engelsk og tysk, landespecialist – USA, Tyskland, Canada og Østrig

Med base i Washington DC er Marike Korn en anerkendt ekspert i amerikansk kultur, coaching på det engelske sprog og interkulturel kommunikation. Med over et årtis international erfaring har hun en dyb forståelse af tværkulturelle interaktioner og amerikansk kultur.

Marike har med succes coachet og trænet højt profilerede kunder fra over 60 lande, herunder ambassadører, topchefer, diplomater og journalister, med sin interaktive, personlige, dialogbaserede og skræddersyede tilgang. Hun har hjulpet en lang række virksomheder med at etablere sig i USA, hvor de har nydt gavn af hendes ekspertise i amerikansk kultur, fra kommunikationscoaching til succesfuldt teamsamarbejde gennem kulturtræning.

Marikes passion er at hjælpe både enkeltpersoner og virksomheder til at nå deres resultater ved at guide dem gennem den sproglige og kulturelle kompleksitet. Ud over amerikansk kultur leverer Marike også træning i tysk, østrigsk og canadisk kultur. Hendes store engagement og evne til at skabe resultater er blevet anerkendt i publikationer som Washington Post og Handelsblatt, den tyske pendant til Wall Street Journal.

Hos C3 leverer Marike landespecifik træning med fokus på USA, Tyskland, Østrig og Canada, engelsk og tysk kommunikationstræning og coaching, samt træning i globalt mindset og interkulturel kommunikation.

Kay Xander Mellish

Interkulturel træner, ekspert i amerikansk vs. dansk forretningskultur

Kay Xander Mellish er en populær keynote speaker og forfatter til bøgerne "How to Work in Denmark: Tips for Finding a Job, Succeeding at Work, and Understanding Your Danish Boss" og "Working with Americans: Tips for Danes".  Som vært på den mangeårige podcast "How to Live in Denmark" deler Kay ud af sin viden om de sjovere og skævere sider af dansk kultur.

Kay er født i USA, men har boet i Danmark i to årtier og ved af egen erfaring, hvor svært det kan være at tilpasse sig den danske arbejdskultur. Hendes ekspertise i tværkulturel kommunikation og hendes indsigt i dansk forretningsetikette – især de særegne aspekter af dansk humor i professionelle sammenhænge – har hjulpet mange af vores kunder med at få internationale medarbejdere til at falde godt til.

Når Kay arbejder med nyankomne i Danmark, skræddersyr hun sine præsentationer specifikt til deres personlige historie og behov – alle internationale medarbejdere er forskellige! Dansk ledelsesstil er tit en udfordring for nyankomne specialister, så Kay sætter særligt fokus på ledelse og konfliktløsning på den danske arbejdsplads.

Derudover tilbyder Kay sine "kulturtrainees" coaching på de blødere aspekter af det danske hverdagsliv, herunder hvordan du bedst får venner i Danmark, "Janteloven", årets gang i Danmark set gennem ferier og begivenheder ("Hvem er de unge mennesker på ladet af lastbiler, der har hvide hatte på og blæser i fløjter?"), og hvor du kan tage på udflugt i weekenden.

Kays præsentationer og workshops hjælper danskere og internationals med at arbejde bedre sammen ved at undersøge deres usagte forventninger på jobbet. Hun er også ekspert på forskellene mellem amerikansk og dansk forretningskultur, hvor hun hjælper danskere og amerikanere med at forstå hinanden bedre i forretningssammenhæng og bygge bro over dansk-amerikanske kulturkløfter.

Lionel Laroche

Interkulturel konsulent, træner og coach, landespecialist på Canada

Lionel er uddannet i Frankrig og USA og startede sin karriere i Canada som ingeniør. Han arbejdede med tekniske fagfolk fra hele verden og udførte opgaver som udstationeret i Tyskland og Italien.

Efter at have immigreret til Canada og arbejdet på internationale opgaver for multinationale virksomheder havde han lært så meget af den kulturelle tilpasningsproces, at han besluttede at etablere sin egen virksomhed. Her hjælper han folk fra hele verden med at opnå succes med deres karrierer og organisationer med at udnytte de muligheder, som en mangfoldig arbejdsstyrke og det globale marked bringer med sig.

I løbet af de sidste 20+ år har Lionel leveret tværkulturel træning, coaching og konsulentydelser til over 20.000 mennesker fra en bred vifte af private, akademiske, regerings- og non-profit-organisationer på tværs af fire kontinenter.

Lionel er forfatter til to bøger, der undersøger betydningen af kulturforskelle i virksomheder på både det organisatoriske og individuelle niveau. Han er en populær foredragsholder og facilitator ved konferencer og andre arrangementer i Canada og USA. 'En fremragende og passioneret oplægsholder, der bruger meget indsigtsfulde eksempler' er blandt de ord, andre har brugt til at beskrive Lionel.

Lionel har en ph.d. inden for Chemical Engineering fra California Institute of Technology i USA og en 'Diplôme d'ingénieur polytechnicien' fra École Polytechnique de Paris i Frankrig.

Som C3's landespecialist på Canada leverer Lionel træning i canadisk arbejdskultur og hjælper internationale medarbejdere og familier, der skal bo og arbejde i Canada, med den kulturelle tilpasning.

Sharjeel Antoine Moutier

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Frankrig, Mellemøsten, Golf-regionen, Nordafrika og Indien

Sharjeel er fransk, af indisk oprindelse, voksede op i Saudi Arabien og taler både flydende fransk og engelsk. Han er i sig selv virkelig multikulturel og har boet og arbejdet i mere end 10 lande spredt over 4 kontinenter.

Sharjeel driver sin egen konsulentvirksomhed med fokus på tværkulturel ledelse. Her beskæftiger han sig bl.a. med globalt lederskab, ledelse af globale teams, virtuel teambuilding og ledelse af internationale joint ventures & projekter. Siden 2003 har han coachet, trænet og rådgivet ledere på højt niveau af over 150 forskellige nationaliteter i mere end 35 lande.

Sharjeel er certificeret i en række psykometriske værktøjer som MBTI, FIRO-B og Hogan Assessments.

Med base i både Dubai og Paris bruger Sharjeel meget af sin tid på at arbejde og rejse mellem Europa, Mellemøsten og Asien. I C3 nyder vores kunder godt af Sharjeels enorme viden, varme og nærvær, når han coacher og træner med fokus på Frankrig, Indien og forskellige mellemøstlige og nordafrikanske lande.

Rana Sinha

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Finland og Indien

Rana er af indisk og finsk oprindelse og er en ivrig verdensrejsende. Han har besøgt 108 lande og taler flydende bengalsk, hindi, finsk og engelsk, og han har kendskab til flere andre sprog. Rana har over 30 års erfaring inden for HR-udvikling, og han har hjulpet organisationer med tværkulturel kommunikation og ledelse samt onboarding af expats.

Han har en samfundsvidenskabelig doktorgrad fra University of Leicester i Storbritannien, hvor han studerede HR-udvikling. Han er desuden cand.scient. i præstationsledelse (University of Leicester), bachelor i fysik (University of Calcutta) og MBA i ledelsesinformationssystemer (Sussex Tech, USA).

Rana er en fængslende taler, som trækker på sin store viden, når han kommer med konkrete eksempler på mulige udfordringer og løsninger under sin træning. Hos C3 laver han træning for expats, som arbejder i Indien og Finland, samt for ledere og medarbejdere verden over, som samarbejder med finske eller indiske kolleger og forretningspartnere.

Vijay Jain

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Indien

Vijay er født og opvokset i Indien og har bl.a. boet i Canada, Østrig, Tyskland og Danmark, sidstnævnte siden 1972. Han er dansk gift, har 2 børn og taler flydende dansk, engelsk, tysk og hindi. 

Vijay er handelsuddannet og har bl.a. en MBA. Tidligere ejede han sin egen handels- og produktionsvirksomhed i Indien, og i dag driver han, udover at rådgive andre virksomheder, en outsourcing-virksomhed i Indien for bl.a. tyske kunder. Han har trænet og løst konsulentopgaver i Danmark og Indien for danske og udenlandske virksomheder, og hans erfaring med interkulturel træning tæller nogle af de største danske organisationer, f.eks. Danida og Dansk Industri.

Hos C3 kører Vijay workshops i indisk kulturforståelse, og med sit personlige tilhørsforhold, sin professionelle erfaring og sine sigende anekdoter om Indien er han en karismatisk formidler, som altid brænder igennem hos deltagerne.

Anne Esther Boukris

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Israel

Med sin israelske baggrund har Anne i mere end 10 år arbejdet med udviklingsprojekter, der bygger bro mellem Danmark, Europa og Mellemøsten. Siden 2003 har hun lavet tværkulturel træning inden for kommunikation og mangfoldighedsledelse i både den private og offentlige sektor. Hendes store erfaring med at levere træning til danskbaserede globale virksomheder inden for tech- og energibranchen har givet hende en stærk forståelse for de pågældende miljøer og deres behov.

Anne er cand.mag. i historie, minoritetsstudier og kommunikation samt i mellemøstlig samtidshistorie med fokus på Israel. Derudover er hun certificeret coach i gestalttilgangen, der kan bruges til at udvikle individer, teams og organisationer.

Hos C3 Consulting laver Anne træninger med relation til Israel. Tidligere kunder beskriver Anne som en innovativ tænker, der er både analytisk og kommunikativ i sin tilgang.

Tanja Lykke Sørensen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Mexico

Med en baggrund i HR og international rekruttering samt mere end 10 års global erhvervserfaring fra tre forskellige kontinenter er Tanja specialist i at forberede og rådgive familier og virksomheder omkring de udfordringer, der kan være ved at bosætte sig og arbejde uden for sin egen kultur.

Tanja er certificeret i PPA (adfærdsanalyser) og andre HR-redskaber samt har indgående kulturelt kendskab og on-site erhvervserfaring fra Mexico, Malaysia og Emiraterne. Hun har hjulpet familier og virksomheder på plads i forskellige kulturer og har specialiseret sig i familie- og expat-træning.

Til daglig er Tanja bosat i Dubai med sin mand og sine to børn.

I regi af C3 laver hun kulturtræning for organisationer, medarbejdere og familier, der skal arbejde i eller med Mexico og Latinamerika. Udover sin store praktiske erfaring trækker hun også på sine over 10 års erhvervserfaring inden for ledelse, coaching, træning og HR, samt Sydøstasien Studier ved København Universitet.

Janus Skøt

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Mexico og Latinamerika

Janus har mere end 15 års erfaring med at drive forretning på tværs af grænser og har samarbejdet med kolleger, medarbejdere og forretningspartnere på tværs af fire kontinenter. Han har særlig stor erfaring med Latinamerika og har siden 2013 haft base i Mexico City, hvor han som direktør for en global dansk-baseret virksomheds datterselskab har ledelsesansvar for medarbejdere med mexicansk, colombiansk og brasiliansk baggrund.

Ved siden af direktørarbejdet driver Janus sin egen konsulentvirksomhed, hvor han fx hjælper danske virksomheder, der skal i gang med at etablere sig i Mexico, med at håndtere tekniske, forretningsmæssige og kulturelle udfordringer.

I regi af C3 laver han kulturtræning for organisationer, medarbejdere og familier, der skal arbejde i eller med Mexico og Latinamerika, hvor han udover sin store praktiske erfaring også trækker på sin lederuddannelse fra London Business School og sine uddannelser som Cand.merc. og BA i erhvervsøkonomi og erhvervssprog med spansk.

Læs mere om Janus i interviewet her.

Diayla Karina Rosa

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Brasilien

Diayla er født i Brasilien, hvor hun tilbragte de første 23 år af sit liv. Hun begyndte sin karriere som analytiker inden for udenrigshandel, hvor hun opbyggede relationer og importerede varer fra leverandører over hele verden til distributører på det brasilianske marked.

Hun rejste fra Brasilien, da hun blev tilbudt at arbejde for en handelsvirksomhed i Kina. Her blev hun involveret i at udvikle en ny afdeling, hvor der var fokus på handel med brasilianske kunder.

Ud over Kina, har Diayla boet i Rusland, Israel, Spanien, Italien og, siden 2019, i Danmark. Hun taler portugisisk, spansk, engelsk og russisk og er i gang med at studere dansk.

Hendes voksende passion for 'det interkulturelle møde' har motiveret hende til at tage en kandidatgrad i interkulturelle studier fra Aarhus Universitet i Danmark. Hun har også en BA i internationale relationer, en postgrad i teologi og tager i øjeblikket endnu en postgrad i konfliktmægling og -løsning.

Som interkulturel træner finder Diayla stor tilfredshed i at hjælpe andre med at navigere i de udfordringer, hun engang selv skulle håndtere. Hun har solid erfaring med at facilitere sessions og workshops om kulturel intelligens og interkulturel kommunikation. Hun har også deltaget i projekter om at modvirke 'othering', udvikling af partnerskaber i non-profit-sektoren og integration af flygtninge i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked.

For C3 leverer Diayla workshops om brasiliansk arbejdskultur og forbereder udstationerede medarbejdere og familier på at bo og arbejde i Brasilien.

Frédéric Bernard

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Frankrig

Som landespecialist på Frankrig kombinerer Frédéric sin dybe viden om både fransk og dansk kultur med flere årtiers international erfaring fra dansk-baserede medicovirksomheder.

Frédéric er opvokset i Frankrig, har en Ph.d. i fysik fra Claude Bernard-universitetet i Lyon og en MBA fra CBS-SIMI Executive. Han har over 20 års erfaring fra dansk-baserede medicovirksomheder i lederstillinger med international kontaktflade og i funktioner som dækker stort set hele værdikæden, fra udvikling til salg og forbi produktion, marketing og kvalitet.

I sit professionelle virke har Frédéric jævnligt oplevet, hvordan kulturforskelle har påvirket dansk-franske samarbejder negativt. Ofte uden de involverede parter erkendte, at kulturelle forskelle var skyld i problemerne.

På den baggrund driver han nu sin egen virksomhed, hvor han bygger bro mellem fransk og dansk forretningskultur. Han rådgiver om etablering i Frankrig, optimerer samarbejdet mellem danske og franske forretningspartnere og forbereder ledere og medarbejdere, der skal udstationeres til Frankrig.

Hos C3 nyder vores kunder gavn af Frédérics omfattende viden og erfaring, når han laver fransk kulturtræning og klæder kommende expats godt på til at bo og arbejde i Frankrig.

Candela Fernández

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Spanien

Candela påbegyndte sin rejse som interkulturel træner i 2008. Det blev begyndelsen på en karriere, der er dedikeret til at fremme interkulturel forståelse og kulturel tilpasning. I årenes løb har hun støttet et stort antal medarbejdere og familier, der er blevet udstationeret som led i deres opgaver for multinationale Fortune 500-virksomheder.

Candela kan levere interkulturel træning på engelsk, spansk, fransk og tysk – fire sprog, som hun taler flydende. Hun har specialiseret sig i træningssessioner skræddersyet til globale teams, med fokus på lederudviklingsforløb og tværkulturel ledelse.

Candela har en bachelorgrad i engelsk filologi fra universitetet i Granada. Derudover har hun et Trainer and Consulting Certificate fra Artop Institute ved Humboldt-universitetet i Berlin.

Candelas liv er rigt på internationale erfaringer. Hun har boet i Tyskland i 7 år, Frankrig i 3 år, Skotland i 1 år og USA i 4 måneder, og hendes rejselyst har bragt hende til flere end 30 lande.

For C3 leverer Candela workshops og træningsprogrammer med fokus på spansk arbejdskultur og forbereder udstationerede medarbejdere og familier på at bo og arbejde i Spanien.

Ved siden af sit professionelle liv er Candela en dedikeret yogaudøver, og hun har en dyb passion for musik og film. Hendes interesser omfatter også dykning, maleri og havearbejde.

Helena Drewes

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Rusland

Helena har rejst, boet og arbejdet i Rusland siden 1995 og startede med at lave kulturtræning i 2000. Helena har blandt andet boet i Taskhent, Veliky Novgorod og Moskva, og hun åbnede sammen med sin daværende mand 6 skobutikker i Moskva, hvor hun var daglig leder for 25 russiske medarbejdere.

Helena har en diplomgrad i humanøkologi og pendler i dag som selvstændig konsulent inden for økologisk landbrug og fødevarer fast mellem Valby og Moskva. Hun udgav i 2014 en bog om økologiske fødevarer på russisk, sandsynligvis den første af sin slags på markedet.

Hos C3 øser Helena med fornøjelse af sin store personlige erfaring med Rusland og livet som expat, når hun laver kulturtræning for både større grupper og enkelte medarbejdere og familier, der skal udstationeres.

Desuden skriver hun på sin blog RUSLAND SET FRA ET KØKKENBORD. Og så elsker hun at rejse og synge!

Birgitte Ovesen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Tyskland og Danmark

Birgitte har gennem hele sin karriere rejst, boet og arbejdet på kryds og tværs af Europa. Hun har haft base i Sverige, Frankrig og senest 12 år i Tyskland, hvor hun bl.a. arbejdede som HR-chef i en international virksomhed. Hun har mærket på egen krop, hvor store kulturforskelle der kan være selv mellem europæiske nabolande.

Siden sin hjemkomst til Danmark i 2018 har Birgitte som direktør i egen virksomhed hjulpet sine kunder med at navigere i HR’s mange facetter, med at få succes med ud- og hjemstationeringer og med karriererådgivning til internationale ”newcomers”. Det kan hun gøre både på dansk, engelsk, tysk og fransk – fire sprog, som hun taler flydende.

I regi af C3 deler hun ud af sin store viden og årelange erfaring på vores kulturtræninger med fokus på dansk eller tysk kultur, og hun guider kyndigt expats og deres familier til den bedst mulige udstationering i Danmark eller Tyskland.

Federica Viero

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Sverige, Frankrig og Italien

Federica kommer fra Italien, men har boet og arbejdet i både Frankrig, Italien og Sverige, hvor hun har haft base i Malmø siden 2013. Hun er cand.scient. i økonomi og samfundsfag fra Bocconi University i Milano i Italien. I næsten to årtier har Federica opbygget en karriere inden for finansverdenen, hvor hun har specialiseret sig inden for internationale markeder og har haft stillinger inden for forretningsudvikling og ledelse.

I 2017 startede Federica sin egen konsulentvirksomhed. Siden da har hun trænet hundredvis af ledere, expats og akademikere som både interkulturel træner og inklusionstræner, workshopdesigner og facilitator. Hun er også fast gæsteforelæser på de svenske universiteter i Lund, Halmstad og Uppsala inden for områderne interkulturel kompetence og svensk kultur for nytilkomne. Ved jurafakultetet på Lunds Universitet har hun undervist i interkulturel forhandling siden 2018.

Som træner ved C3 laver Federica træning inden for alle områder relateret til Italien, Frankrig og Sverige. Hun taler engelsk, fransk, italiensk og svensk.

Victoria Spashchenko

Interkulturel konsulent, træner og coach, landespecialist på Ukraine

Victorias ekspertise er baseret på en sammenvævning af erfaring som træner og coach, leder, tværkulturel ekspert og løsningsfokuseret praktiker.

Victoria har arbejdet med at udvikle ledere og deres teams i over 25 år har. Hendes faciliterings- og coachingsessions er designet som refleksionsprocesser, der motiverer mennesker og organisationer til at udvikle deres talenter lokalt og globalt. Målet er at gøre dem i stand til at lede positive forandringer, drage fordel af kulturel mangfoldighed og opnå ambitiøse resultater på arbejdet og i livet.

Som tværkulturel ekspert, coach og facilitator samarbejder Victoria med førende organisationer på området, og hun er bestyrelsesmedlem i SIETAR Europa, den største globale sammenslutning af interkulturalister.

Victoria har en Executive MBA fra Institute of International Business Relations (Steinbeis University i Tyskland). Hendes baggrund omfatter 20+ års mangeartet arbejdserfaring fra både ukrainske og internationale organisationer. Hun har arbejdet inden for en bred vifte af brancher, herunder international handel, uddannelse, catering, international udvikling, medier, juridiske tjenester og kemibranchen.

Den løsningsfokuserede (SF) tilgang er integreret i alt, hvad Victoria laver, og hun er forfatter til flere bøger, herunder den praktiske guide 'How to Solve Problems Without Discussing Them'.

For C3 leverer Victoria alle former for træningsaktiviteter relateret til Ukraine, hvor vores kunder nyder godt af hendes store dedikation, entusiasme og optimisme.

Kinga Białek

Tværkulturel træner og psykolog, landespecialist på Polen

Kinga er født og opvokset i Polen og er en rutineret tværkulturel psykolog og træner. Hun har arbejdet både i og uden for Polen, hvor hun har hjulpet professionelle inden for en række brancher og professioner. Hendes professionelle interesser omfatter tværkulturelle forskelle og interkulturelt samarbejde.

Hun har en kandidat i tværkulturel psykologi og en kandidat i statskundskab med fokus på interkulturel integrationsledelse. Kinga er også certificeret gruppetræner fra School of Psychological Training and Workshop, som bliver tildelt af Polish Psychological Association. Hun har desuden en grad fra Academy of Non-Violent Communication, og hun har haft fornøjelsen af at blive den allerførste certificerede træner inden for Global Dexterity Method.

Siden 2000 har Kinga lavet træning i interkulturelt samarbejde, tværkulturel ledelse, konflikthåndtering, tværkulturel kommunikation og interpersonel kommunikation.

Hos C3 laver Kinga gruppe- og expattræning med fokus på Polen. Ifølge tidligere kunder gør Kingas professionalisme, viden og venlighed det til en exceptionel oplevelse at deltage på hendes træninger.

Maria Pastorelli

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Kina og Italien

Maria er født og opvokset i Italien, hvor hun i 2009 fik sin BA i interkulturel kommunikation fra universitetet i Milano. I 2010 flyttede Maria til Shanghai, Kina, for at studere kinesisk ved Fudan University.

Maria har i dag stadig base i Shanghai, hvor hun siden 2011 har arbejdet som interkulturel træner og facilitator. Maria tilbyder forskellige typer interkulturel træning, fx lande-specifik træning og tværkulturel træning for ledere og team-ledere, og kan levere træningen på både italiensk, engelsk og kinesisk – sprog, som hun alle taler flydende.

Maria deler også med glæde ud af sine erfaringer med expat-livet, når hun laver træning for medarbejdere og familier, der skal udstationeres til eller fra Kina.

Når hun ikke arbejder, nyder Maria at kokkerere, strikke tæpper, gå ud med vennerne og løbe ture i de skyggefulde gader i Shanghais franske koncession.

Anne Jacquet

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Taiwan, Hongkong og Kina

Anne er født i Paris og uddannet samme sted inden for kinesisk sprog og civilisation, og hun har også universitetsgrader inden for historie og uddannelse. Siden hun fordybede sig som ung studerende i Taiwan, har hun i mere end to årtier boet og arbejdet i Taiwan, Hongkong og Kina, hvor hun har udviklet sin viden, kompetencer og sensibilitet inden for tværkulturel kommunikation.

I 2010 stiftede Anne sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun designer og leverer træningsforløb og workshops, der hjælper internationale professionelle med at bygge bro mellem kulturelle forskelle og udnytte deres fulde potentiale i en multikulturel verden. Gennem årene har hun haft forskellige jobs som træningskonsulent i private virksomheder samt som uddannelseskonsulent i det internationale skolesystem.

Som C3-træner laver Anne gruppe- og expattræning med fokus på Taiwan, Hongkong og Kina. Hun bor p.t. i Europa og taler flydende engelsk, fransk og mandarin.

Patti McCarthy

Interkulturel konsulent, træner og coach, landespecialist på Storbritannien og Australien

Patti er et 'third-culture kid', der er vokset op i England, Belgien og USA og siden har boet i Botswana, Singapore og Australien.

I dag er Patti baseret i Oxford, hvor hun gennem sin egen tværkulturelle trænings- og coaching-virksomhed arbejder med expat-coaching og interkulturel ledertræning. Med sin egen årelange expat-erfaring i baggagen hjælper hun sine kunder med at kommunikere mere effektivt, skabe stærkere teams, samarbejde bedre på distancen, få mest muligt ud af expat-tilværelsen og få det bedste ud af kulturelle forskelle.

Patti er uddannet coach, certificeret i det psykometriske værktøj til måling af kulturel intelligens CQ Assessments og forfatter til bogen Cultural Chemistry: Simple Strategies for Bridging Cultural Gaps.

Som C3's landespecialist på Storbritannien og Australien kombinerer Patti sin store forretningsmæssige viden med følelsesmæssig støtte og praktiske strategier, når hun træner og coacher vores kunder.

Szilárd Burján

Interkulturel konsulent og træner, specialist på Rumænien, Ungarn og Centraleuropa

Szilárd er født og opvokset i en transsylvansk landsby i Rumænien, men flyttede tidligt i livet til Budapest, Ungarn. Siden da har han læst i internationale studiemiljøer ved flere af Europas førende universiteter og fået arbejdserfaringer hele vejen fra Seoul til London. Med sine rødder i Ungarn og Rumænien har Szilárd gennem årene boet i Holland, Danmark, England, Sydkorea og Wales.

Szilárd taler ungarsk, rumænsk og engelsk og har tværkulturel arbejdserfaring fra forskellige områder, fx det internationale uddannelsesmarked, international kommunikation og international projektledelse.

Udover det trækker han på mange års erfaring som underviser og foredragsholder, når han laver kulturtræning for C3.

Darko Markovic

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Serbien

Darko er født og opvokset i Serbien, men har tilbragt de seneste 20 år i mere end 30 lande som executive coach, træner og konsulent i multinationale virksomheder og internationale organisationer. Her har han coachet expatfamilier, som skal flytte til Serbien, faciliteret interkulturelt teamwork og kommunikation og trænet i kulturel intelligens og interkulturel ledelse.

Hans uddannelsesmæssige baggrund i psykologi (cand.mag.) og systemisk organisationsudvikling bidrager med ekstra dimensioner i hans tilgang.

Ud over sin kandidatgrad i psykologi er Darko certificeret i Intercultural Training in Corporate Contexts og akkrediteret til at bruge Intercultural Development Inventory® (IDI®). Han er også certificeret coach fra International Coach Federation og arbejder som træner i PwC Business Coaching Program i Serbien.

I 2007 stiftede Darko sin egen konsulentvirksomhed, som leverer træning og coaching til organisationer verden over. Hos C3 laver Darko alle typer træninger relateret til Serbien.

Carina Graversen

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Italien

Carina er uddannet translatør og tolk i italiensk fra CBS og har selv italienske rødder. Hun har boet, studeret og arbejdet i Italien af flere omgange og har et indgående kendskab til italiensk forretningskultur, kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Carina har mere end 15 års erfaring med at tolke og oversætte mellem italiensk og dansk. Som oversætter, tolk og kulturtræner har hun arbejdet for en bred vifte af danske virksomheder med aktiviteter i Italien og italienske virksomheder på vej ind på det danske marked.

I dag driver hun egen virksomhed, hvor hun tilbyder tolkning og oversættelse. Hun tilbyder desuden kurser i italiensk sprog og kultur for offentlige og private virksomheder samt på Københavns Universitet.

Carina besøger flere gange årligt Italien, hvor hun løbende efteruddanner sig. Hun har et skarpt blik for forskelle og ligheder mellem dansk og italiensk kultur, som hun formidler underholdende og præcist, når hun laver italiensk kulturtræning for C3 Consulting.

Ann Langwadt

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Sydafrika

Ann har siden 1987 rejst, studeret og arbejdet i Sydafrika og ser landet som sit andet hjem. Hun rejser jævnligt til Sydafrika og har et stort både personligt og arbejdsrelateret netværk i landet.

Ann er kandidat i Engelsk med et fokus på Sydafrika og fik sin BA i South African Studies som en af de første danske studerende ved University of Cape Town.

Sydafrika har været den røde tråd i hele hendes karriere, hvor hun fx har undervist på flere universiteter, rådgivet om sydafrikanske forhold, fungeret som DR’s Sydafrika-ekspert, lavet projektarbejde med sydafrikanske samarbejdspartnere og forberedt medarbejdere på udstationering til landet.

Ann taler flydende engelsk og har kendskab til de sydafrikanske sprog afrikaans og isixhosa.

For C3 Consulting træner Ann både grupper og expats i sydafrikansk kultur, hvor hun med sin professionalisme, omfattende viden og afslappede natur skaber de perfekte rum for læring.

Ethan Weisgard

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Japan

Ethan er født og opvokset i USA, men flyttede til Danmark i 1969. Han har boet og rejst i Japan siden 1984 og begyndte allerede efter første besøg i landet at studere japansk. I dag er han japansk gift, mestrer det japanske sprog og er ekspert på japansk forretningskultur og etikette, som han har mange års erfaring med at træne danske virksomheder i – bl.a. i regi af C3 Consulting.

Deltagerne på træningen kender Ethan som en imødekommende og engageret formidler, der formår både at skabe en afslappet stemning og omsætte sin store viden om Japan til praktiske råd.

Ethan har en baggrund som professionel trommeslager og spiller stadig i flere bands. Desuden driver Ethan sin egen dojo – Copenhagen Aiki Shuren Dojo – hvor han træner i den japanske kampsport Aikido, som han selv har det sorte bælte i.

Masami Kanaguri

Interkulturel konsulent, træner og coach, specialist på japansk kultur og globalt mindset

Masami er født i Japan og har i sit professionelle liv skiftevis haft base i Japan og Europa. Han har boet og arbejdet i Japan, Tyskland og Danmark.

Masami har en MBA fra Copenhagen Business School (CBS) og er både Professional Certified Coach (PCC) fra International Coach Federation og LPI-certificeret coach (Leadership Practice Inventory) fra The Leadership Challenge, A Wiley Brand.

Masami har siden 2012 leveret interkulturel træning, coaching og rådgivning til ledere og medarbejdere i multinationale virksomheder. Han trækker på sine egne internationale erfaringer, hvor han allerede tidligt i sin karriere arbejdede i Danmark som administrerende direktør for Europa i en japansk produktionsvirksomhed. I årene derefter arbejdede han som leder af Global Talent Development Group / HRD-konsulent og som tværkulturel ledelsesekspert i japanske organisationer.

Hos C3 laver Masami træning i kulturforståelse og globalt mindset, plus gruppe- og expattræning med fokus på Japan. Masamis tidligere kunder beskriver ham som opmuntrende, støttende og effektiv, når han hjælper dem med at forvandle deres største udfordringer til større muligheder.

Steve L. Muhs

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Malaysia og Canada

Steve har de seneste 10 år arbejdet bredt med undervisning og træning i Malaysia, herunder i både uddannelsesverdenen og erhvervslivet.

Steve har prøvet på egen krop at tilpasse sig nye kulturelle omgivelser: Han boede i Canada, hvor han arbejdede med compliance og uddannelse i en børsmæglervirksomhed, indtil han i 2002 besluttede sig for at udleve sin passion for at undervise og flyttede til Malaysia.

Siden 2011 har Steve været adm. direktør og cheftræner i sin egen virksomhed, der bl.a. tilbyder tværkulturel træning for udstationerede, global kommunikationstræning og ledercoaching. Han har trænet folk fra mere end 30 forskellige lande og arbejdet med organisationer fra en bred vifte af brancher.

For C3 Consulting laver Steve tværkulturel træning for expats, der flytter til Malaysia eller Canada, og vi kender ham som en entusiastisk og dedikeret træner, der altid formår at engagere og involvere deltagerne i træningen.

Tania Léger

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Singapore og Filippinerne

Tania kommer fra den fransktalende del af Schweiz, men har boet og arbejdet i Singapore, Kina og Filippinerne siden 2001. Samtidig med at hendes internationale erfaring er vokset, er hendes familie det også. Sammen med sin spanske mand har hun tre døtre, som er blevet født i Beijing, Manila og Singapore. I dag bor Tania og hendes familie fast i Singapore.

Siden 2003 har Tania arbejdet inden for interkulturel træning og med stor succes trænet ledere fra 120 globale virksomheder. Hun er Professional Certified Coach fra International Coach Federation (ICF) med over 500 timers coaching-erfaring. Hun er også certificeret Integral Coach fra New Ventures West, som er et ICF-akkrediteret program. Hun har en kandidatgrad i International Management og en bachelor i virksomhedsledelse.

Hos C3 laver Tania expattræning for internationale medarbejdere og familier, som skal udstationeres til Singapore eller Filippinerne. Hun taler flydende fransk, engelsk, spansk og tysk samt mandarin på samtaleniveau.

John Knipfing

Interkulturel konsulent og træner, landespecialist på Thailand og Vietnam

John har amerikansk baggrund, men har boet mere end 20 år i Thailand og Vietnam. Som interkulturel konsulent har han faciliteret tværkulturel og interkulturel træning for hundredvis af ledere og specialister, bl.a. hos Fortune 500-virksomheder, verden over.

John har en bachelor i internationale studier fra State University of New York i Buffalo og en kandidatgrad i voksenundervisning og -træning fra University of Phoenix. Han videreudvikler løbende sine interkulturelle træningskompetencer på Summer Institute for Intercultural Communication i USA.

Siden 2019 har John været adm. direktør for en interkulturel konsulentvirksomhed baseret i Ho Chi Minh City, Vietnam, der servicerer både lokale og globale virksomheder. Som C3-træner leverer John kulturtræning for expats, der skal udstationeres til Vietnam eller Thailand.

Close X

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

By signing up, you'll also get a free chapter from our book 'Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures'.

Køb vores bog

Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures

 "My copy of this book will be placed close to me on my office shelf – next to only a handful of other truly inspiring books I have read."
 -  Mette Bjerrekær, Group Vice President, GRUNDFOS

Køb hos WilliamDam.dk  Køb hos SAXO  Køb hos iMusic*

*) Anbefalet hvis du bor uden for Danmark.

Er du interesseret i at købe et større parti bøger eller vil du vide mere om bogen? Så klik her.

Nyhedsbrev