8 ting succesfulde expats og deres familier gør, inden de tager afsted

Hvis du flytter til et andet land for at arbejde, føles det tit som en stor og spændende livsbegivenhed – både for dig som udstationeret medarbejder og for de familiemedlemmer, der måske rejser med.

I blogindlægget her, der er del 1 ud af 3 i en blog-serie om, hvordan du får succes med din udstationering, kan du læse, hvordan du/I bedst forbereder jer på den kommende udstationering.

Inspirationen til blog-serien kommer fra en af C3's USA-specialister, Terry Dunne, der på baggrund af over 20 års erfaring med at arbejde globalt har udviklet en nyttig to-do-liste med råd til expats hhv. før afrejsen, under udstationeringen og efter hjemkomsten.

Selve blog-serien er skrevet af C3's CEO og cheftræner Annette Dahl, der har forberedt mange hundrede medarbejdere og familier på deres udstationering, og Phoebe Berke, en amerikansk expat, der læser og arbejder i Danmark.

Så hvad gør succesfulde expats og deres familier, inden de tager afsted? Læs med herunder…

1. De sætter mål for udstationeringen – både hver for sig og som familie

Det er vigtigt at I overvejer inden udstationeringen begynder, hvad I ønsker at få ud af opholdet. Den slags mental forberedelse ruster hjernen til udstationeringen, så det bliver nemmere at tilpasse sig og lære nye ting.

Jeres mål for udstationeringen behøver ikke være store og ambitiøse.

Et mål kan være noget så enkelt som, at I ønsker at bruge mere tid sammen som familie, at få rørt jer mere eller at opleve den lokale kultur.

Hvis I ikke lige kan komme på nogen konkrete mål, så forestil jer, at I skriver et postkort på udstationeringens allersidste dag. Hvem er I nu som personer? Hvad har I med hjem fra opholdet? Er I måske blevet del af det nye lokalsamfund eller har I fået nye venner blandt andre expats?

I kan lave øvelsen hver for sig eller sammen som familie.

Når vi i C3 laver kulturtræning for kommende expats oplever vi tit, at den udstationerede medarbejder og medfølgende partner har forskellige mål, og så er det vigtigt at få lavet en god forventningsafstemning inden afrejsen.

Alle udstationeringer og familier er forskellige, og der er ikke nogen "rigtige" eller "forkerte" mål.

Det vigtige er at få sat ord på netop jeres mål, så I ved hvad der skal til for, at udstationeringen bliver en succes for jer.

2. De lærer om faserne i en udstationering

Mange expats gennemgår de samme faser ifm. en udstationering.

Før I tager afsted, er I måske spændte, men der er også bekymringer og usikkerhed. Hvad kommer der til at ske? Hvordan med børnene? Alt er uvist.

Når I så er ankommet, vil I sandsynligvis opleve den såkaldte "honeymoon-fase". Der er så mange nye ting at opleve og så mange nye mennesker at møde. Måske er der endda en velkomst-kommité og velkomst-fester!

Efter noget tid sætter hverdagen ind og I begynder måske at savne venner og familie hjemmefra og længes efter ting fra jeres gamle hverdag.

Det viser sig at være anstrengende at navigere i den nye hverdag, og alt det, der i starten virkede nyt og spændende, begynder at blegne.

Når I er i den fase, kan det være svært at finde energien til at etablere nye, gode vaner. Derfor er vores råd altid, at I så snart I er ankommet skal tage fat på at realisere de mål, I havde inden udstationeringen.

Hvis du fx har besluttet, at du gerne vil lære det lokale sprog, så kom i gang med at tage sprogundervisning hurtigst muligt.

Hvis I allerede fra starten får prioriteret de ting, der er vigtige for jer, vil det samtidig hjælpe jer med hurtigere at falde godt til.

3. De lærer om kulturen i værtslandet – og om deres egen kultur

Det er ekstremt vigtigt at lære om kulturen i værtslandet, men faktisk lige så vigtigt at forstå jeres egen kulturelle baggrund. Så tag jer tid til at undersøge, hvad der anses for typisk og normalt både i jeres egen kultur og i værtslandets kultur (se vores artikel her for inspiration til, hvordan I gør det).

Når I udforsker kulturerne ud fra det perspektiv, kan I identificere de vigtigste forskelle og ligheder, så I er godt klædt på til mødet med den nye kultur i værtslandet.

Alligevel vil der sikkert komme mange overraskelser hen ad vejen. Men ved at være godt forberedte undgår I at blive overvældede af alle de nye og anderledes ting, I kommer til at opleve.

4. De får styr på flest muligt praktiske og logistiske ting på forhånd

Der er masser af praktiske og logistiske spørgsmål der skal afklares, inden I tager afsted. I vil tit få assistance til det praktiske af en Relocation-virksomhed, men der er nogen ting, I selv skal være særligt opmærksom på.

En af tingene er at få styr på, hvad I skal gøre i nødsituationer.

Hvem skal I ringe til, hvis der opstår brand, hvis I har brug for en ambulance eller har akut behov for en tandlæge? 

I de fleste europæiske lande kan du ringe 1-1-2, men hvad med uden for Europa? Prøv at finde og indtaste alle de lokale nødtelefonnumre i jeres mobiltelefoner, inden I rejser.

En anden ting er beliggenhed og transport. Når I skal finde et sted at bo, så prøv at finde ud af, hvordan I helt praktisk vil komme rundt i jeres nye hverdag.

Hvordan kommer du/I fx på arbejde? Hvis den lokale morgentrafik er helt umulig, skal I måske prioritere at finde et sted at bo i nærheden af en metrostation.

Overvej også hvor og hvordan I får købt ind, hvordan børnene kommer i skole, etc.

Det er vigtigt at tænke den slags detaljer godt igennem på forhånd – og ikke først når I har fået pakket alting ud i jeres nye hjem!

5. De forbereder sig på den mulige rolle som ikke-arbejdende medfølgende partner

Hvis du flytter med din partner, der har fået job i udlandet, kan det være, du ikke selv vil søge job i det nye land.

For nogle vil det være skønt med sådan en pause fra arbejdslivet, men for andre kan det være en stor udfordring.

Hvis du skal udstationeres til et land, hvor det er normalt at alle voksne i en familie er udearbejdende, vil du måske føle dig ekskluderet eller utilstrækkelig, hvis du ikke selv arbejder ude og bidrager til familiens økonomi. 

Hvis du selv kommer fra et land, hvor det er normen at være udearbejdende  – som fx Danmark – stiller folk hjemmefra måske velmenende (men ubetænksomme) spørgsmål såsom: Kommer du ikke til at kede dig? Vil det ikke skade din karriere hjemme? Hvordan vil du forklare det store hul i dit CV?

For at håndtere den situation er det vigtigt, at du er aktiv og kommer ud af huset. Vi foreslår i C3 tit, at den ikke-arbejdende partner påtager sig rollen som "Chief Cultural Outreach Specialist".

Måske bliver de andre familiemedlemmer opslugt af hver deres parallelle virkelighed på arbejdspladsen, skolen eller expat-compounden. Her har du som ikke-arbejdende chancen for at bygge bro til det bredere samfund – men det kræver en indsats!

Du er nødt til at have et fleksibelt mindset og øve dig i at formidle de ting du oplever, så du kan dele dine observationer og perspektiver med resten af familien. På den måde kan du berige hele familiens udstationering og samtidig selv føle, at du bidrager på en meningsfuld måde.

6. De vælger de rigtige skoler til de børn, der måske rejser med

Overvej hvordan uddannelsessystemet er i dit hjemland og på hvilke punkter det måske er anderledes i det nye land. Tit vil forældre prøve at finde en skole, der minder mest muligt om, hvad børnene er vant til hjemmefra.

Hvis I har mindre børn i skolealderen, vil det akademiske niveau på den nye skole måske være på samme eller højere niveau, end I er vant til – men husk, at der tit ikke vil være undervisning i børnenes modersmål.

Så overvej selv at tage bøger og andet læringsmateriale med hjemmefra, så I undgår at udstationeringen går ud over børnenes læse- og skrivefærdigheder på modersmålet.

Hvis I har teenagebørn skal I overveje, om I vil rejse tilbage før eller efter de har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Vær her opmærksom på, at pensum, eksaminer etc. kan være meget forskellige på ungdomsuddannelser, der ellers ser ud til at minde om hinanden.

Fx er den internationale gymnasiale uddannelse International Baccalaureate (IB) noget helt andet en "almindelig" dansk gymnasie-uddannelse.

Derfor kan det være vanskeligt at starte på en ungdomsuddannelse i ét land og afslutte den i et andet.

7. De afstemmer forventninger med venner og familie, der gerne vil komme på besøg

Regner I med at få besøg af venner og familie under jeres udstationering?

Før I begynder at invitere folk, så tænk lidt over hvordan det faktisk vil være at få besøg.

Hvis folk kommer på besøg hos jer, vil det typisk være ferie for dem, hvilket de måske forbinder med hygge, god mad og sene aftener – mens I selv har jeres travle hverdagsliv at se til.

Det kan også være dyrt at have gæster, og hvis I skal udstationeres langt fra hjemlandet, ønsker gæsterne måske at blive en hel uge snarere end bare et par dage.

Derfor anbefaler vi, at I på forhånd laver en forventningsafstemning med jeres mulige gæster om, hvor meget tid I vil kunne bruge sammen med dem, hvem der betaler for hvad etc., så I undgår misforståelser og skuffelser under besøget.

I kan fx sige: "I er meget velkomne til at besøge os, men vi vil ikke have tid til at rejse rundt sammen med jer". Eller "Vi vil gerne give jer en intro til lokalområdet og spise sammen et par gange, men foretrækker at I bor på hotel".

Mange expat-familier har meldt tilbage til os, at de først syntes det var et mærkeligt råd, men at de under udstationeringen oplevede, at det faktisk var nemmere for alle parter at have klare rammer.

8. De kommunikerer åbent om alt, også om udfordringer og bekymringer

En god øvelse vi laver med par, der skal udstationeres sammen, handler om at identificere styrker og udfordringer.

Tænk på jeres kommende udstationering og notér tre styrker, du mener kan hjælpe dig undervejs, og tre udfordringer, du nok vil stå overfor. Gør så det samme med din partner i tankerne.

Vi opfordrer typisk begge parter til først at gøre ovenstående hver for sig og så sammenligne deres noter. Det leder ofte til både stærke og rørende samtaler.

Måske siger den ene til sin partner: "Jeg er bekymret over, at du slet ikke kender nogen og måske vil føle dig ensom. Jeg tror, det kan blive en udfordring for dig".

Og partneren svarer: "Jeg kan godt forstå at du tænker sådan, men faktisk har jeg forberedt mig mentalt på det, og jeg tror nok det skal gå. Jeg er snarere bekymret for, om jeg kan opretholde en sund livsstil."

Ved at dele de tanker, får I skærpet jeres bevidsthed om egne og fælles udfordringer. I får også sat ord på og anerkendt de styrker, hver af jer bringer med ind i processen.

På den baggrund kan I samarbejde bedre om udstationeringen og ved hvordan I bedst kan støtte hinanden, når det er nødvendigt.

Hvis I har børn, kan det også være nyttigt at lave øvelsen hele familien sammen.

Tænk selv over, hvordan I bedst kan støtte jeres børn og hvordan deres personlighed og præferencer matcher jeres nye expat-tilværelse. Og benyt lejligheden til at tale med børnene om, at ikke alle dage vil være perfekte, og nogle ting måske bliver svære, men at I vil være der til at forstå og støtte dem.

Vil du have flere tips til, hvordan I får succes med jeres udstationering?

Blogindlægget her er del 1 ud af 3 i en blog-serie om, hvad succesfulde expats og deres familier gør hhv. før afrejsen, under udstationeringen og efter hjemkomsten. Du finder alle blogindlæg i serien her.

Står I selv foran en international udstationering? Så læs her om vores kulturtræningsforløb for udstationerede eller kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer med forberedelsen.

Vil du have mere inspiration omkring at bo, arbejde og samarbejde på tværs af kulturer? Så følg os på LinkedIn og tilmeld dig vores nyhedsbrev i formularen nederst på siden.