6 ting succesfulde expats og deres familier gør, inden de tager hjem

Det kan være både spændende, udfordrende og livsforandrende at flytte til udlandet. Det kan endda forandre dig så meget, at det føles mere fremmed end velkendt at komme hjem igen. I blogindlægget her får du tips til, hvordan du og eventuelt medfølgende familie får afsluttet jeres udstationering lige så godt, som I begyndte den.

Blogindlægget er del 3 ud af 3 om, hvordan du får succes med din udstationering. Vi ser her på de ting, som er vigtige at fokusere på, når din eller jeres udstationering nærmer sig sin afslutning.

Inspirationen til blog-serien kommer fra en af C3's USA-specialister, Terry Dunne, der på baggrund af over 20 års erfaring med at arbejde globalt har udviklet en nyttig to-do-liste med råd til expats hhv. før afrejsen, under udstationeringen og i forbindelse med hjemkomsten.

Selve blog-serien er skrevet af C3's CEO og cheftræner, Annette Dahl, som har forberedt mange hundrede medarbejdere og familier på deres udstationering, og Phoebe Berke, en amerikansk expat, der bor i Danmark.

Så hvad gør succesfulde expats og deres familier, inden de tager hjem? Læs med herunder...

1. De er klar over, at det også kræver forberedelse at flytte hjem igen

I bør stille jer selv mange af de samme spørgsmål, som før I tog afsted; fx hvad vil vi gerne opnå i de tre første måneder efter hjemkomsten – samt nogle nye spørgsmål: Hvad vil vi gerne tage med os hjem? Hvordan har vi forandret os?

I bør også forberede jer på at blive genforenet med venner og familie. Det er en hjælp, hvis I har holdt forbindelsen, mens I har været væk, fx ved at skrive en blog og dele billeder undervejs med folk derhjemme. For når I først kommer hjem, er det langtfra sikkert, at folk har tid til at se tusindvis af billeder fra jeres år i udlandet.

Måske forventer I masser af nysgerrighed og interesse fra omgivelserne, og at de gerne vil høre alt om, hvad I lavede under udstationeringen. Men sådan er det ikke altid. Mange expats oplever, at folk ikke er specielt åbne over for at høre om deres oplevelser i udlandet og særligt ikke over for at høre om forslag til, hvordan tingene kan gøres på en anderledes måde end i hjemlandet: "I Kina gør de det sådan …", "I Canada så vi det her …", "Ja, ja, men sådan gør vi det ikke her".

2. De ruster sig til at håndtere et omvendt kulturchok

Mange familier bliver overraskede over, hvor svært det er at komme hjem igen, og det er faktisk normalt at opleve en slags "omvendt kulturchok".

Folk i jeres gamle omgangskreds bliver sikkert glade for, at I er hjemme igen, og stiller et par hurtige spørgsmål om, hvordan jeres rejse var, og så fortsætter de ellers med deres egne liv. Det kan være en stor skuffelse, når I sikkert føler jer fuldstændig forandrede af oplevelsen; I har lært en masse og føler, at I er vokset, og I har fået en masse nye kompetencer. Imens er alting derhjemme, præcis som det var, før I tog afsted.

En familie, som vi har arbejdet med i C3, beskrev oplevelsen af at flytte tilbage til Danmark igen som at bytte et 50" fladskærms-tv i HD ud med et lille, gammelt tv i sort-hvid. Det var ikke, fordi de følte, at Danmark var blevet værre, men alt i Danmark var bare stadig det samme, mens de selv havde udviklet sig meget. Så for dem føltes det som et skridt tilbage at komme tilbage til deres gamle liv. De havde det, som om de nu skulle passe ind i en lille kasse, som de var vokset fra.

Prøv at se positivt på det – hvis I oplever et omvendt kulturchok, kan det være et tegn på, at I faktisk voksede og tilpassede jer det nye sted, og at I havde en meningsfyldt tid som expats.

3. Den udstationerede medarbejder overvejer, hvordan de nye kompetencer fra udstationeringen bedst kan sættes i spil

Hvis du som udstationeret medarbejder vender tilbage til din gamle arbejdsplads – hvis du fx under udstationeringen har arbejdet i et datterselskab uden for Danmark og nu vender tilbage til det danske hovedkontor – så overvej, hvordan du bedst sætter dine nye kompetencer fra udstationeringen i spil. 

Under udstationeringen har du sikkert lært en masse nyt, som du vil kunne bidrage med. Det kan fx være, at du har fået indsigt i, hvordan hovedkontoret bliver opfattet på det lokale site, og har erfaret, at nogle processer med fordel kan justeres, så de fungerer bedre lokalt.

Du bør dog forberede dig på, at dine kolleger ikke nødvendigvis er særlig åbne over for at høre om det, du har lært, og at ændre på, hvordan tingene normalt bliver gjort. Du skal derfor vælge dine kampe med omhu. Hvis du synes, noget bør ændres, så fokuser på det område, der er allervigtigst.

Vær også opmærksom på, hvilke ord du vælger, hvis du har forslag til ting, der skal ændres. Jo mere omfattende og definitive dine forslag lyder, jo større modstand vil du typisk møde. Så prøv at bruge formuleringer a la: "Hvad nu hvis vi prøver at gøre det her lidt anderledes, når vi kommunikerer med vores lokale sites? Bare som et lille eksperiment, så kan vi se, om det fungerer, og ellers så dropper vi det bare igen." 

4. Den medrejsende partner forbereder sig på sin fremtidige karriere

Måske kommer du fra et land som fx Danmark, hvor du og din partner begge har været vant til at arbejde ude. Men nu har du været udstationeret i 3 år med din partner i forbindelse med hans/hendes job i udlandet, og du har valgt ikke selv at være udearbejdende under udstationeringen.

På den baggrund kan det karrieremæssigt virke skræmmende at skulle hjem igen, og måske tænker du inden hjemrejsen noget a la: "Jeg har ikke arbejdet, mens jeg har boet her; det bliver umuligt for mig at finde et job; der er et kæmpe hul i mit cv; hvad skal jeg sige, at jeg har lavet de seneste 3 år?"

For at undgå den slags bekymringer er det vigtigt, at du allerede ret tidligt i udstationeringen overvejer, hvordan du ønsker, at din fremtidige karriere skal se ud. Hav fx en notesblok liggende, hvor du løbende skriver, hvad du får af "expat-kompetencer" undervejs. Det kan fx være kompetencer som høj grad af fleksibilitet og tålmodighed, omstillingsparathed og en stærk kulturforståelse.

LinkedIn kan også være et nyttigt redskab ift. din videre karriere. Selvom du ikke arbejder under udstationeringen, så kan du bruge LinkedIn til både at holde dig fagligt opdateret og også løbende opdatere dit netværk om nogle af de kompetencer og erfaringer, du får under udstationeringen. Skriv artikler, meld dig ind i relevante grupper, og post og kommenter på relevante opslag. Så kan dit netværk se, at du har været aktiv og engageret i de år, hvor du ikke har arbejdet.

Så at bo i udlandet kan give dig masser af muligheder for udvikling og læring, som du også kan bruge, når du kommer hjem – uanset om du har arbejdet under udstationeringen eller ej. Det handler blot om, hvordan du fortolker og formidler det videre til en mulig fremtidig arbejdsgiver.

5. De overvejer, hvad der uddannelsesmæssigt er bedst for deres børn

Hvis du/I har børn, som har været med under udstationeringen, er det vigtigt også at overveje i god tid, inden I skal hjem, hvordan de skal fortsætte deres uddannelse i hjemlandet.

Det er især vigtigt, hvis I har teenagere, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Måske er de begyndt på IB (International Baccalaureate) i udstationeringslandet – så undersøg evt., om de kan fortsætte deres IB på en international skole, når de kommer hjem.

Der kan være store forskelle ift. pensum, eksaminer etc. på ungdomsuddannelser i forskellige lande, så nogle gange kan den bedste løsning være, at den arbejdende partner tager hjem lidt tidligere, mens den anden partner bliver i udstationeringslandet, indtil familiens teenager har gjort sin ungdomsuddannelse færdig.

6. De holder fast i de venskaber, som de har fået, mens de har boet i udlandet

Det kan være svært at holde kontakten til de venner, som I har fået under jeres ophold, når I er flyttet langt væk. Nogle expat-familier flytter tilbage til deres hjemland, mens andre flytter videre til et nyt sted. Hvis det er vigtigt for jer at holde kontakten, bør I være strategiske og lave en plan. Hvis begge familier er udstationeret, kan I måske besøge hinanden i ferierne. I kan også bruge teknologi; fx WhatsApp, Facebook, WeChat og andre digitale redskaber, som kan gøre det nemmere for jer at holde kontakten.

Måske har jeres børn fået nære venner under udstationeringen, som det er vigtigt for dem at holde kontakten til. Så prøv at støtte dem bedst muligt; lav en plan, vær realistiske, og tal åbent med børnene om, hvad mulighederne er for at mødes med de nye venner, efter I er flyttet.

Det gode her er, at mange expat-familier synes, at det er nemmere at holde fast i venskaber, som de har fået under udstationeringen, end venskaber, som de har hjemmefra. Det kan have noget at gøre med, at der er nogle andre forventninger: I ved godt, at I ikke kommer til at snakke sammen hver dag, så når I endelig gør det, vil det føles mere specielt. Og der kan sagtens være venner fra expat-tiden, som I ikke kommunikerer med særlig tit, men som alligevel bliver rigtig glade for at høre fra jer, den dag I så kontakter dem igen.

Vil du have flere tips til, hvordan I får succes med jeres udstationering?

Blogindlægget her er del 3 ud af 3 i en blog-serie om, hvad succesfulde expats og deres familier gør hhv. før afrejsen, under udstationeringen og i forbindelse med hjemkomsten. Du finder alle blogindlæg i serien her.

Står I selv foran en international udstationering? Så læs her om vores kulturtræningsforløb for udstationerede, eller kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer med forberedelsen.

Vil du have mere inspiration omkring at bo, arbejde og samarbejde på tværs af kulturer? Så følg os på LinkedIn og tilmeld dig vores nyhedsbrev i formularen nederst på siden.