Svar på 6 spørgsmål om at samarbejde med kolleger og forretningsforbindelser fra den arabiske verden

Hvad er den arabiske verden?

Hvor vigtige er personlige relationer, når jeg laver forretning i den arabiske verden?

Hvordan kan jeg kommunikere effektivt med mine forretningsforbindelser og kolleger fra den arabiske verden?

Hvordan leder jeg bedst mit team i regionen?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har bedt vores træner, Sharjeel Moutier, om at svare på herunder.

Sharjeel er franskmand af indisk oprindelse. Han er opvokset i Saudi Arabien, har siden boet og arbejdet i mere end 10 lande verden over og arbejder i dag på tværs af flere europæiske lande og Golfstater som de Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Oman.

Sharjeel er en erfaren global rådgiver, træner og coach, der arbejder med at implementere internationale udviklingsplaner og udvikle toplederes globale ledelseskompetencer. Hos C3 leverer han coaching og træning med fokus på en lang række mellemøstlige og nordafrikanske lande samt Frankrig og Indien.

1. Hvad er den arabiske verden helt præcist? Og hvilke kompetencer kan hjælpe mig med at navigere i regionen?

Først og fremmest er arabere en etnisk gruppe, hvis modersmål er arabisk.

De lande, der typisk anses for en del af den arabiske verden, er medlemmerne af Den Arabiske Liga; en organisation baseret i Cairo, Egypten. Der er 22 medlemslande (2021) fra Nordafrika til Den Persiske Golf.

De pågældende lande har en fælles kulturel baggrund, men der er stor diversitet i både sprog og talte dialekter, religioner, traditioner og politiske systemer.

Overordnet kan den arabiske verden inddeles i tre regioner. Når det er sagt, så vær opmærksom på, at de følgende karakteristikker er malet med en meget bred pensel, og formålet er udelukkende at give dig et lynhurtigt overblik over den arabiske verden.

Den ene region er Nordafrika, som omfatter fx Algeriet, Marokko, Tunesien og Libyen.

Her er uddannelsessystemerne stærk påvirket af franske traditioner, og mange folk i regionen nyder lange, intellektuelle diskussioner. Her vil teknisk viden og en forkærlighed for debat for debattens skyld give dig en fordel.

Golfregionen er et andet område. Det omfatter fx Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain, Oman og De Forenede Arabiske Emirater.

Mange af landene i Golfregionen har masser af expats. Men hvis du arbejder med statslige kunder, vil du sandsynligvis opleve dem som meget traditionelle i kontrast til de fleste private virksomheder.

Til sidst er der de arabiske lande som fx Jordan, Syrien og Irak. Her kan du opleve, at systemerne er sårbare over for forandringer pga. både nuværende og tidligere konflikter.

Det er essentielt, når du laver forretning i den arabiske verden, at du har gode "people skills".

Sociale færdigheder og evnen til at bygge relationer er sammen med veludviklede kommunikationsevner vigtige for at opnå succes. Andre færdigheder, der kan være nyttige, er forudseenhed, en fleksibel tilgang til tid, tålmodighed og en beslutsom ledelsesstil.

2. Hvor vigtige er personlige relationer, når jeg laver forretning i den arabiske verden?

Personlige relationer er helt afgørende, når du laver forretning i den arabiske verden. Uden personlige relationer kan du ikke forvente, at arbejdet bliver gjort. Hvad du får afhænger i høj grad af, hvor stærke dine personlige relationer er.

I Danmark er der fx en høj grad af tillid i samfundet. Det betyder, at når jeg beder dig om at gøre noget, så stoler jeg på, at du gør det. Det er dit ansvar at fortælle mig, hvis du ikke kan løse opgaven – også selvom vi ikke kender hinanden særlig godt. Det er dine kompetencer og ikke min personlige tillid til dig, der er afgørende i arbejdslivet.

I den arabiske verden er tillid typisk baseret på, at du kender folk personligt. Og tillid vægtes typisk højere i et samarbejde end de formelle kompetencer.

Det betyder, at det er vigtigt at finde måder at opbygge og styrke relationer.

Hvis du er udstationeret lokalt, kan I spise frokost sammen (varm mad). Hvis I samarbejder på distancen, så ring en gang imellem bare for at sludre med dine forretningsforbindelser og kolleger.

Hvis du ikke er vant til at skulle opbygge personlige relationer i dit professionelle liv, så regn med, at du skal bruge ca. 10% ekstra tid til på relationsopbygningen. Den ekstra tid, du investerer, vil helt sikkert betale sig på sigt.

Vær opmærksom på, at der i den arabiske verden ikke er den samme forståelse af "privatsfære", som du måske er vant til; hvis du oversætter privatliv til arabisk, betyder det bogstaveligt talt at være alene.

Når du opbygger relationer, deler du ting på et personligt plan, men du behøver ikke dele alle detaljer. Det passende er en blanding af det, du deler på Facebook og det, du deler på LinkedIn.

Hvis du bliver stillet et spørgsmål, der kommer for tæt på, så bare giv et undvigende svar. Det fungerer begge veje. Så du ved, at et emne er "off-limits", hvis den respons, du får, ikke rigtig besvarer spørgsmålet.

Hvis du er kvinde, vil du måske opleve, at der ikke er så stort fokus på at opbygge relationer til dine mandlige modparter. Mænd i den arabiske verden har en tendens til at forvente mere relationsopbygning med andre mænd end med kvinder. Af den grund kan kvinder være meget effektive i forhandlinger.

En anden vigtig faktor i din kontakt med forretningsforbindelser i den arabiske verden er at redde ansigt og undgå at sætte nogen i forlegenhed. Selvom der sker fejl, vil dine arabiske partnere og kolleger have fokus på ikke at slå skår i jeres relation.

Så hvis noget går galt, vil din arabiske samarbejdspartners reaktion tit være at minimere problemet. I stedet for at bebrejde din samarbejdspartner kan en god løsning være at placere skylden et andet sted.

For eksempel kom jeg en dag til ved et uheld at bumpe ind i bilen foran mig ved et lyskryds. Vi stod begge ud af vores biler, og chaufføren sagde som det første: ”Min bror, du må have været hos din familie i tankerne”. Jeg svarede: ”Ja, det var jeg netop”, og så løste vi den derfra.

Så prøv at fokusere mindre på årsagerne til, at noget er gået galt, og mere på, hvordan du styrker relationerne til dine forretningsforbindelser og finder løsninger ad den vej.

3.  Hvordan kan jeg kommunikere effektivt med forretningsforbindelser og kolleger fra den arabiske verden?

Kommunikation er meget kontekstbaseret i den arabiske verden. Folk plejer at bevæge sig rundt om emnet, før de når til pointen.

På arabisk er der 22 forskellige måder at sige ”ja” på. Ja betyder ikke altid ja. Et klart og eksplicit ”nej” vil blive opfattet som uhøfligt i den arabiske verden, fordi der er så stort fokus på relationer.

Så hvis du stiller lukkede spørgsmål, som kun kan svares med ja eller nej, vil de fleste svare med et ja. Men det ”ja” er måske blot et udtryk for høflighed eller betyder ”jeg hører dig”. Du kan ikke regne med, at det er et ”ja” forstået som det eksplicitte ”ja”, som du måske er vant til fra vestlige kulturer.

Hvis du fx spørger din arabiske kollega: ”Har du tid klokken 4 på fredag?”, så er det et lukket spørgsmål. Din kollega svarer måske ”ja” – ikke for at "sige ja", men for at undgå at sige ”nej”, hvis han/hun er optaget på det tidspunkt.

Den bedste tilgang er i stedet at stille åbne spørgsmål og så lidt efter lidt nærme sig det egentlige spørgsmål. Du kan fx spørge: ”Hvilke planer har du fredag eftermiddag?” Derfra kan du indsnævre, hvornår din kollega har tid til et møde.

En anden strategi, når du har brug for noget, er at fortælle om dine egne behov og begrænsninger – og så lytte tålmodigt efter, at dine arabiske forretningsforbindelser kommer med et svar eller et forslag.

Det er også vigtigt at vide, at ingen bryder sig om at levere dårlige nyheder, fordi det kan resultere i tab af ansigt at gøre det. Der er en tendens til, at folk underdriver dårlige nyheder og overdriver gode nyheder. Igen kan det være nyttigt, hvis du lytter tålmodigt og undgår stærke reaktioner, før du har fået alle detaljerne.

En tommelfingerregel er, at når du hører gode nyheder, skal du dividere dem med tre, og hører du dårlige nyheder, skal du gange dem med tre.

4. Hvordan ser ledelse ud i den arabiske verden?

De fleste organisationer styres fra toppen og ned.

Lederne på det højeste niveau fokuserer primært på strategiske beslutninger, som fx nye partnerskaber, og mindre på driften. Det betyder, at de typisk uddelegerer meget og har ansatte med teknisk viden til at rådgive sig.

Regeringer og kronprinser i fx Golfregionen kan have meget store hold af rådgivere. Det er den øverste chef, der træffer beslutningen, når vedkommende har taget stilling til de relevante input.

Chefen har altid ret. Alle de gode ideer kommer nærmest pr. definition fra chefen, og det er også acceptabelt, at chefen præsenterer andres ideer som sine egne.

Ledere i den arabiske verden vil typisk signalere deres højere rang med synlige tegn på succes som fx dyre biler, gadgets, mærkevarer og masser af personlige medarbejdere, lige fra privatchauffører til personlige assistenter.

5. Hvordan leder jeg mit team i den arabiske verden mest effektivt?

Vær opmærksom på, at for de fleste arabiske medarbejdere kommer familien i første række, mens arbejde er anden prioritet. Der er nærmest ingen undtagelser.

Som leder for et team i den arabiske verden vil stærke personlige relationer til dine teammedlemmer plus klare og eksplicitte guidelines og processer være et godt fundament.

Det er også vigtigt, at du har en "hands-on-tilgang", hvor du løbende hjælper teamet med input baseret på din egen erfaring og viden.

Når du giver feedback, især negativ feedback, så gør det helst på en indirekte måde. Det allerbedste vil være, hvis du kan få dit budskab formidlet ved at give eksempler fra arbejdssituationer, du selv har været i, så dine teammedlemmer ikke taber ansigt.

Vær også opmærksom på, at for de fleste af dine arabiske medarbejdere vil det være meget ubehageligt at skulle give direkte kritisk feedback til en leder. Så medmindre du allerede har etableret en ekstraordinært god relation til dine teammedlemmer, skal du ikke forvente at høre kritiske input fra dem.

Typisk skal du ikke bruge en masse energi på at overbevise dine teammedlemmer om, hvorfor du mener, I skal gøre tingene på en bestemt måde. Du kommer længere med en mere beslutsom tilgang, hvor du demonstrerer, hvordan tingene skal gøres, og kort forklarer hvorfor.

Endelig skal du have in mente, at forståelsen af og tilgangen til tid er anderledes end i de fleste vestlige lande. Afsæt som tommelfingerregel 10% mere tid til dine projekter, end du er vant til. Og så er det mere effektivt, hvis du ift. tidshorisont fokuserer på de næste tre måneder snarere end på det næste år.

6. Hvad skal jeg være opmærksom på ift. Ramadanen?

Uanset om du er udstationeret lokalt eller samarbejder med arabiske forretningspartnere på distancen, er det vigtigt at være opmærksom på lokale begivenheder, der kan påvirke samarbejdet.

Ramadanen er en måned, hvor folk faster fra solopgang til solnedgang. De lokale aviser offentliggør de præcise datoer for Ramadanens start, typisk et par uger før begyndelsen på den Hellige Måned.

For store dele af samfundene i den arabiske verden ændres tidsplaner og livsstil i Ramadan-måneden. Arbejdstiden sættes typisk ned i statslige virksomheder, og også private virksomheder ændrer deres åbningstider og aktiviteter. Måske er mange medarbejdere væk fra kontoret, og fokus er primært på driftssiden.

Hvis du er i den arabiske verden under Ramadanen, vil du opleve, at virksomhedernes kantiner mv. mange steder er dækket til. Du kan bestille take-away, men undlad at spise, drikke eller ryge foran dine fastende kolleger.

Et andet aspekt af den arabiske verden, du bør være opmærksom på, er bønnekaldet (adhan).

Bønnekaldet lyder fem gange dagligt og kan ofte høres over højtalere på tværs af landene i regionen. Vær opmærksom på, at hvis du har lokale ansatte, vil nogle af dem måske benytte de tidspunkter til at følge bønnen.

Den første bøn er ved daggry. Den næste bøn er, når solen er på sit højeste punkt på himlen. I Mellemøsten er det som regel omkring 12.30 eller 13. Den tredje bøn er om eftermiddagen. Den fjerde bøn er, når solen begynder at gå ned omkring 17.30 eller 18. Og den sidste bøn er omkring kl. 20, når det er helt mørkt.

Det allerbedste tidspunkt at planlægge møder på er derfor mellem kl. 9 og 11 lokal tid, hvor flest kolleger er friske og tilgængelige.

Et par ekstra ting at huske på

Vi har i blogindlægget her delt nogle generelle tips til at hjælpe dig med at udvikle bedre relationer og kommunikationsstrategier, når du samarbejder med dine kolleger og partnere i den arabiske verden.

Med en region, der spreder sig over to kontinenter og tæller 22 lande, er det dog vigtigt at huske på, at du vil møde stor diversitet. Udover det bringer vi alle vores forskellige personligheder og baggrunde med ind i arbejdslivet.

Så hav den kulturelle viden fra blogindlægget her i baghovedet samtidig med, at du lærer dine arabiske kolleger og partnere at kende som de mennesker, de er.

Husk at forblive nysgerrig, undersøgende og modig – og start med at forstå hvilke kulturelle påvirkninger, du selv har med i bagagen. Få inspiration til at gøre det her.

Og se artiklen her for mere info om, hvordan vi i C3 arbejder med kultur og kulturelle forskelle.

Vil du lære mere om, hvordan du kan samarbejde effektivt med dine arabiske forretningsforbindelser?

• Læs om vores landespecifikke kulturtræningsforløb og workshops.
• Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan matche jeres behov for interkulturel træning.
• Få mere inspiration: Følg os her på LinkedIn – og tilmeld dig vores nyhedsbrev i formularen herunder.