HURTIGT TIP: Sådan kan du hjælpe din hjerne til at samarbejde bedre med folk, der er forskellige fra dig selv

De fleste af os arbejder sammen med folk, der er forskellige fra os selv.

Vi kan have kolleger, der er fra en anden generation, har en anden faglig baggrund eller bare ser anderledes på verden end os selv. Og måske samarbejder vi med folk verden over, der har baggrund i forskellige nationale kulturer.

De fleste af os ønsker sikkert et godt samarbejde med vores kolleger og forretningspartnere.

Desværre er vores hjerner ikke altid med på den plan.

For vores hjerner kategoriserer automatisk mennesker efter, om de tilhører vores Indgruppe ('en af os') eller vores Udgruppe ('en af dem'). Og det kan skabe udfordringer i hverdagens samarbejde.

I blogindlægget her sætter vi spot på, hvad der sker, når vi i vores hjerner putter hinanden i hhv. Indgruppen og Udgruppen. Og vi slutter af med et par tip til, hvordan du kan hjælpe hjernen på vej til at få et godt samarbejde med mennesker, der er anderledes end dig selv.

Det siger forskningen

I de senere år har hjerneforskere lavet masser af studier af, hvordan det påvirker vores hjerneaktivitet, om folk tilhører vores Indgruppe eller Udgruppe.

Her er nogle af hjerneforskningens resultater:

• Når vi lytter til en person fra vores Udgruppe, så gør vores hjerner sig mindre umage med at forstå, hvad der bliver sagt, end hvis personen tilhører vores Indgruppe.
   
• Hvis du ser på fotos af personer, der ligner dig selv, så lyser de områder i hjernen op, der har med empati at gøre. De pågældende områder bliver aktiveret mindre eller slet ikke, når personerne på fotoerne ser anderledes ud end dig.
   
• Når du registrerer en følelse hos en person fra din egen etniske eller kulturelle gruppe, aktiverer det de samme følelser i din egen hjerne. Men hvis du registrerer de samme følelser i folk fra andre grupper, er der ingen følelsesmæssig resonans i hjernen.

Andre studier har fokuseret på sammenhængen mellem, hvordan vi kategoriserer hinanden, og hvor nemt eller svært det er at opbygge tillid.

Den gennemgående konklusion er, at vi er langt mere tilbøjelige til at have tillid til folk, der minder om os selv. Og den tendens slår igennem meget tidligt i livet.

Fx har et studie haft fokus på en fransk og en amerikansk gruppe af 10-måneder gamle babyer.

Når de franske babyer blev vist to stykker legetøj af hhv. en fransktalende og en engelsktalende voksen, rakte de konsekvent ud efter legetøjet fra den fransktalende voksne. Mens de amerikanske babyer lige så konsekvent valgte legetøjet tilbudt af den engelsktalende voksne.

Udvid jeres Indgrupper

Det er virkelig nemt at skabe Indgrupper og Udgrupper i arbejdslivet.

De der indere, vi har outsourcet vores programmering til, som koder på en virkelig mærkelig måde! De der jurister, der altid vil gå med seler og livrem! De der unge kolleger, der er limet fast til deres smartphones! Eller de der boomers, der ikke fatter, at alt ikke er som i gamle dage …

Hvis du er så uheldig at være kommet i en kollegas Udgruppe, så kan du godt regne med, at du har langt sværere ved at trænge igennem med dine budskaber og opnå den pågældende kollegas tillid.

Det siger sig selv, at Indgruppe-Udgruppe-mekanismen kan skabe udfordringer i hverdagens samarbejder. Og hvis I samarbejder med hinanden på distancen, hvor det med kommunikation og gensidig tillid i forvejen er svært, bliver udfordringerne bare endnu større!

Den gode nyhed er, at du selv kan hjælpe din hjerne i en mere hensigtsmæssig retning.

Når du først er blevet bevidst om hjernens Indgruppe-Udgruppe-kategoriseringer, er det nemmere for dig at fornemme, hvis du har placeret en kollega i din Udgruppe. Du har sikkert nemt ved at opremse, hvor forskellige I er. For din hjerne er blevet vant til at fokusere på jeres forskelle.

For at flytte din kollega over i din Indgruppe, er du nødt til at bryde din dovne hjernes vaner og i stedet sætte spot på, hvad I har til fælles. Hvilke fælles interesser har I? Og hvilke fælles mål arbejder I for at nå?

Samme metode kan I bruge, hvis I skal til at samarbejde i et team, hvor der er mange forskelle på spil.

Måske er I et globalt team, hvor teammedlemmer har base i hhv. Kina, Indien, Ungarn og Danmark. I har baggrund i forskellige arbejdskulturer, hvor I er vant til at gøre mange ting på forskellige måder. Det er rigtig nemt for jeres hjerner at få øje på forskellene og sætte spot på dem.

Derfor er det vigtigt, at I hurtigst muligt får etableret en fælles teamidentitet. Hvad er jeres fælles værdier og mål i teamet? Og hvilke ligheder kan I finde udover selve teamsamarbejdet – fx ift. familie, hobbies og interesser?

Det betyder ikke, at I ikke må snakke om de forskelle, der er i teamet. Men start med at skabe fundamentet: Et tillidsfuldt samarbejde, hvor I er i hinandens Indgruppe. Når det er på plads, kan I gå i gang med at udforske, hvordan I kan bruge jeres forskelle til at bringe nye perspektiver og løsninger i spil.

Sådan kommer du videre

Skal vi hjælpe jeres virksomhed med at bruge viden om hjernens mekanismer til at styrke diversitet og inklusion? Kontakt os for en snak!

Vil du have flere tips til, hvordan du opnår et godt samarbejde på tværs af forskelle? Så følg os her på LinkedIn – og tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Mere viden om hjernens spilleregler

Vil du vide mere om hjernens spilleregler – og om, hvordan du kan bruge din viden om hjernen til at styrke samarbejdet med folk, der er forskellige fra dig?

Så kan vi anbefale følgende bøger, hvor du også kan læse mere om den forskning, vi nævner i blogindlægget her:

• "Neuroscience of Inclusion: New Skills for New Times." Af Mary E. Casey og Shannon Murphy Robinson, Outskirts Press in 2017.
   
• "Hjernesmart ledelse: Guide til hjernens spilleregler". Af Anette Prehn, People'sPress, 2018 / "BrainSmart Leadership". Af Anette Prehn, Reframe Publishing, 2022.
   
• "Driven by Difference: How Great Companies Fuel Innovation Through Diversity". Af David Livermore, AMACOM, 2016.