HURTIGT TIP: Hvad snerydning i en svensk provinsby kan lære dig om at træffe gode beslutninger

I den svenske provinsby Karlskoga er der typisk sne om vinteren. Og den sne skal ryddes væk, for at folk kan færdes sikkert på gader og stræder.

Snerydningen foregik i mange år i følgende rækkefølge, fastsat af byrådet, der primært havde mandlige medlemmer:

• Man startede med at rydde sne på de større veje, så bilerne kunne komme hurtigt rundt i og ud af byen.
• Man sluttede med at rydde cykelstier, fortove og andre gangstier brugt af fodgængere.

I 2011 genbesøgte Karlskogas byråd processerne for snerydning.

Data fra Nordsverige havde vist, at når man undersøgte de ulykker, der skyldtes sne og is, så gik de ud over tre gange så mange fodgængere som bilister.

Andre data viste, at flere mænd end kvinder kørte i bil, mens flere kvinder end mænd cyklede, gik eller brugte offentlig transport. Og at 70% af de fodgængere, der kom til skade om vinteren pga. sne- og isglatte fortove og stier, var kvinder.

Byrådet besluttede at ændre på rækkefølgen af snerydningen, så man prioriterede at få ryddet stier og andre områder benyttet af fodgængere og cyklister først.

Resultatet?

De samlede udgifter til snerydning forblev de samme.

Til gengæld oplevede man et samlet fald i ulykker om vinteren, fordi færre kom til skade på glatte cykelstier, fortove og gangstier.

Udover de konsekvenser, den slags ulykker har for de personer, der er involveret, betød det besparelser i sundhedsvæsenet og mindre tabt produktivitet pga. sygemeldte medarbejdere.

Besparelser, der ikke bare kom de kvindelige indbyggere, men hele Karlskogas befolkning til gode.

Hvad kan du lære af Karlskoga-casen?

Du kan læse om ovenstående case i Matthew Syeds bog "Rebel Ideas: The Power of Diverse Thinking", John Murray Press, 2019 (som i øvrigt kan anbefales, hvis du vil vide mere om, hvad kognitiv diversitet går ud på).

Og hvad kan Karlskoga-casen så lære dig i forhold til at træffe gode beslutninger?

Først og fremmest: Vi er alle biased. Ingen af os ser det fulde billede.

Hvis du selv primært kører bil, når du transporterer dig rundt i hverdagen, så ved du mest om at køre bil. Og så er der en pæn sandsynlighed for, at de problemer, vintervejret skaber for netop bilister, ligger højt i bevidstheden hos dig.

Hvis du så sidder sammen med en gruppe personer, der også primært kører bil, så ligger det lige for at give snerydning af netop bilveje den højeste prioritet.

Ikke fordi I bevidst ønsker at sætte jeres egne behov over andre trafikanters.

Men fordi jeres blinde vinkler får jer til at konkludere, at det er det naturlige valg og til hele byens bedste. Og det falder jer ikke ind at fremskaffe data, der kan belyse, om det faktisk forholder sig sådan.

Netop det er en klassisk udfordring i forhold til at træffe gode beslutninger: Jo mere I ligner hinanden i den gruppe, der træffer beslutninger, des større er risikoen for, at bias har frit spil, så I overser vigtige perspektiver i beslutningsprocessen.

Et godt sted at starte, hvis I ønsker at træffe bedre beslutninger, er at blive bevidste om jeres egne blinde vinkler. Men det kan være rigtig svært.

Derfor vil I tit have gavn af at inddrage flere forskellige stemmer i beslutningsprocessen. Stemmer, der kan udfordre jer og være med til at afdække jeres blinde vinkler.

I skal med andre ord øge den kognitive diversitet i gruppen, så I har en større mængde af forskellige erfaringer, tilgange og viden at trække på.

Jo større diversitet der er – ift. fx køn, alder, etnicitet, national baggrund, faglig baggrund, social baggrund, personlighedstyper, personer med og uden funktionsnedsættelser etc. – des større er sandsynligheden for, at I får alle relevante perspektiver med.

Sådan kommer du videre

Skal vi hjælpe jeres virksomhed eller team med at bryde jeres bias, så I træffer bedre beslutninger? Læs om vores workshop Bryd jeres bias her.

Vil du have mere inspiration omkring diversitet og inklusion? Så følg os her på LinkedIn – og tilmeld dig vores nyhedsbrev i formularen herunder.