5 spørgsmål til Anders Endahl Mielnicki om Trygs LGBT+ netværk
Anders Endahl Mielnicki er en af initiativtagerne bag forsikringskoncernen Trygs LGBT+ netværk.
Vi har spurgt Anders om, hvordan netværket startede, hvilke medlemmer og aktiviteter netværket har, og hvorfor der overhovedet er brug for et LGBT+ netværk.
Læs med i artiklen herunder, hvor du også kan få tips til, hvordan du kan være en god allieret for kolleger, der tilhører LGBT+ segmentet eller andre minoritetsgrupper.
1. Hvordan startede Trygs LGBT+ netværk?
Det hele begyndte med, at en af mine kolleger, Maria, og jeg var til en workshop om minoriteter generelt i Tryg. Og vi kom så til at tale om, om der måske var grobund for et LGBT+ netværk i Tryg. Sad der mon andre ude i organisationen, der ligesom os så et behov for det?
Vi fik hurtigt vores HR-afdeling med på idéen. Og så lavede vi et opslag på vores intranet om, at vi havde startet det her netværk for LGBT+ personer, allierede og andre med interesse for området, og at man kunne skrive til os, hvis man havde lyst til at være med.
Så ventede vi ellers i åndeløs spænding på, om der var nogen, der rakte ud. Og det skal jeg ellers love for, at der var! Vi havde tænkt, at der måske ville være en håndfuld eller to – men der var faktisk virkelig mange, der henvendte sig. Så i foråret 2022 var Trygs LGBT+ netværk en realitet.
Tryg er en stor virksomhed med kolleger, der sidder spredt ud over hele landet. Så vi startede med nogle sammenkomster på Teams og mødte en masse kolleger på kryds og tværs af organisationen.
Et af de første mål, vi satte os, var, at vi godt kunne tænke os, at Tryg kom til at markere sig til Copenhagen Pride. Igen fik vi hurtigt HR med ombord, de tog snakken videre op i systemet, og der var bare skøn opbakning hele vejen rundt.
Først tænkte vi, at det kunne være fint at markere Priden internt. Et arrangement, nogle oplæg, hejste regnbueflag – noget i den stil.
Og så kom tanken om, at vi også kunne deltage i Priden. Om vi så kun blev en lille flok på fem eller ti, så måtte det være sådan. Men mønstret gentog sig. Det piblede frem med folk, der gerne ville være med. Allerede den første dag, der var åbent for tilmeldinger, meldte over 150 sig til. Vi endte med, at flere end 350 personer gik med i Priden. Vi var blæst helt bagover!
Så man kan sige, at Trygs LGBT+ netværk er vokset frem nede fra og er blevet mødt af en kæmpestor støtte og opbakning hele vejen op og ud i organisationen. Det har været en virkelig positiv og spændende rejse!
2. Hvem er medlemmerne af netværket?
Kort fortalt er medlemmerne af Trygs LGBT+ netværk alle dem, der har lyst til at være med.
Folk kommer fra vidt og bredt i organisationen, der er kolleger fra alle mulige lag, afdelinger og funktioner.
Nogle medlemmer tilhører LGBT+ segmentet. Andre er, hvad vi kalder "allierede". Det er folk, der ikke selv er fra LGBT+ segmentet, men som ønsker at bakke op. Det kan være, de har LGBT+ personer i familien eller vennekredsen. Det kan også være, at de "bare" har interesse for sagen og ønsker at hjælpe, hvor de kan.
Så vi er en skøn blanding af personer inden for regnbuespektret og andre, der af forskellige grunde ønsker at støtte op. Hvor meget eller lidt folk så har lyst til at fortælle om, hvad deres baggrund for at deltage i netværket er, er fuldstændig op til dem selv.
De allierede spiller en vigtig rolle. Da vi i starten meldte ud i organisationen, at vi havde startet et LGBT+ netværk, var der en del, der skrev, at de var lidt i tvivl om, om de måtte være med. Fordi de ikke følte, at de hørte til, når de ikke selv var LGBT+ personer. Vores svar var, at så længe du har lyst til at bakke op og se på nogle problemstillinger gennem et regnbuefarvet glas, så er du hjertelig velkommen.
Under vores snakke i netværket har jeg set, hvordan flere af de allierede har fået aha-oplevelser, når de har hørt, hvor meget energi du som LGBT+ person nogle gange bruger på at virke så "normal" som mulig, på ikke at skille dig ud.
Og jeg har oplevet et par gode allierede, der på et tidspunkt måtte sige: "Kan I ikke lige stoppe nu, så vi kan få fem minutter til at trække vejret?" Fordi det, de hørte, simpelthen rørte dem så meget. Alle de små ting i hverdagen, som LGBT+ personer skal forholde sig til og kæmpe med – de havde ALDRIG skænket det en tanke.
3. Kan du give et par tips til, hvordan du er en god allieret?
En måde at være en god allieret på er, hvis du har en platform, som andre ikke har – fx som leder – og så bruger den platform til at tale andres sag. Og det gælder naturligvis ikke kun LGBT+ segmentets sag, men også andre minoritetsgruppers sag. Det handler om at signalere, at det er vigtigt at få ALLE med, og at det skal være trygt for alle at være den, du er, også på arbejdspladsen.
Selvom du ikke har en særlig platform, er der stadig masser af ting, du kan gøre. Som at vise interesse for minoritetskollegers sag, prøve at sætte dig ind i deres kampe og deltage i arrangementer eller medarbejdernetværk, som fx vores LGBT+ netværk.
På hverdagsplan kan du også være en god allieret ved at sige fra, hvis andre bruger et nedladende sprog, hvad end det er med vilje eller sker helt ubevidst. Du kan desværre stadig opleve, at der bliver brugt nedladende ord knyttet til folks køn, seksualitet, etnicitet etc. på danske arbejdspladser. Og der er stadig folk, der siger "Ha ha, kom nu, det er bare for sjov". Men det er ikke sjovt.
Den slags sprogbrug var helt sikkert mere udbredt for bare 15 år siden. Lidt floskelagtigt kan du sige, at "Det var en anden tid". Og det er både rigtigt og forkert. Forkert på den måde, at det ALDRIG har været OK at sige de ting. Men rigtigt på den måde, at stadig flere i dag har fået øjnene op for, at det ikke er OK.
Så det er stærkt, hvis du som allieret tør stå op for dine minoritetskolleger – også selvom der ikke er nogen fra de pågældende minoriteter til stede. Og fx sige "Hey, det var faktisk ikke okay", hvis der bliver sagt noget nedladende. Det kræver mod at stå op for andre på den måde, og jeg har virkelig dyb respekt for de allierede, der gør det.
Jeg har nogle gange oplevet en usikkerhed fra kolleger i Tryg, der ikke selv er fra LGBT+ segmentet, om de nu er allierede på den rigtige måde – og en frygt for at komme til at gøre eller sige noget forkert.
Personligt har jeg det sådan, at når du bare møder op og er oprigtigt nysgerrig, har et oprigtigt ønske om at støtte op, så skal du ikke gå og være bange for at gøre noget forkert. Bare spørg ind, og tag del i samtalen. Så skal vi, der er LGBT+ personer, nok sige til, hvis der er nogle ting, det ville være bedre at formulere på en anden måde. Og så lærer vi af hinanden undervejs.
4. Hvilke aktiviteter er der i netværket?
Trygs deltagelse ved Copenhagen Pride i august 2023 var en af kulminationerne på arbejdet i vores netværk.
Det handlede ikke kun om selve Pride-paraden. Også hele ugen op til paraden var fyldt med aktiviteter. Et af højdepunkterne var vores Pride Bar, der bl.a. bød på et panel af LGBT+ netværkets medlemmer, som svarede på spørgsmål, der var kommet anonymt ind til dagen. Vi kom bredt omkring, og der var undervejs plads til både smil, gode råd og rørende historier.
Men netværket er langt fra bare et "Pride-netværk". For opgaven med at sikre, at alle kan gå trygt på arbejde, og at du som medarbejder kan være lige præcis den, du er, er lige så vigtig årets øvrige 364 dage.
Vi prøver at holde møder i netværket en gang om måneden. Vi deler viden om diversitet, inklusion og mulige indsatsområder. Folk ser ud i deres egne forretningsområder med fokus på, om der er ting, vi gør i dag, der kan gøres endnu mere inkluderende.
Og så ser vi på muligheder for forskellige arrangementer, workshops og events. Både nogle for os i netværket og nogle større arrangementer, hvor folk fra hele koncernen kan deltage. Alt sammen noget, der skal give ny inspiration til hverdagen og være med til at holde samtalen i gang.
5. Hvorfor er der brug for et LGBT+ netværk?
Sidste sommer havde vi i Tryg en repræsentant fra LGBT+ Danmark på besøg. Hun holdt et oplæg om betydningen af at have en mangfoldig arbejdsplads og kom bl.a. omkring, hvordan du som kollega kan være en god allieret.
På et tidspunkt spurgte hun ud i rummet: "Hvornår er I sidst sprunget ud på jeres arbejdsplads?"
Så blev der lidt småfnisen rundt omkring hos deltagerne. For når du tilhører majoriteten, så er "Skal jeg 'springe ud' på min arbejdsplads?" ikke et spørgsmål, du behøver at tænke over. Ligesom du ikke behøver bruge energi på at overveje, om du skal have et billede stående af din kæreste eller dine børn på skrivebordet. Eller fortælle åbent om, hvad du har lavet i weekenden.
Så vendte hun den om og spurgte: "Hvordan tror I så det er for dem, der ikke føler, at de trygt kan fortælle, hvem deres kæreste er? Hvem de har børn med? Og hvorfor? Og hvordan? Og hvad de laver i deres weekend?"
Jeg synes, det var meget fint udtrykt. For det er eksempler på alle de små ting i hverdagen, som mange minoriteter må bakse med, men som du ikke behøver bruge energi på, når du tilhører majoriteten. Minoritetsstress kaldes det i dag.
Som en af mine netværkskolleger beskrev det, så kan det opleves, som om du altid er på vagt: "Hvis jeg går med min kæreste på gaden, og vi holder i hånd, så kører min radar 120 i timen for at scanne omgivelserne, hvor går jeg henne, hvornår går jeg der, hvem er i nærheden af mig etc."
Og som han sagde, så gælder det for mange af os også på arbejdspladsen.
Du scanner konstant dine omgivelser og bruger en masse energi på at overveje, hvad du gør og siger. Mange LGBT+ personer har nogle dårlige oplevelser med i bagagen – uønskede kommentarer, hadefulde bemærkninger eller det, der er værre. Og de ting sætter sig og gør, at mange udvikler "overlevelsesteknikker" og ikke er trygge i bare at være sig selv.
I januar 2023 udgav Boston Consulting Group (BCG) og LGBT+ Danmark en rapport, der afdækkede LGBT+ personers trivsel på det danske arbejdsmarked.
Rapporten viste blandt andet:
- At 81 % af LGBT+ personer på arbejdsmarkedet havde oplevet eller overværet diskriminerende adfærd på deres arbejdsplads inden for de sidste to år.
- At nedladende kommentarer er den mest udbredte form for diskriminerende adfærd – 75 % af LGBT+ respondenterne havde selv oplevet eller overværet denne type adfærd inden for de sidste to år.
- At det efterfølgende gav en markant negativ indflydelse på medarbejderens trivsel, uanset om de selv havde oplevet eller overværet de pågældende episoder.
Så der er stadig et stykke vej endnu, for at alle trygt kan være, som de er. Også på danske arbejdspladser. Et LGBT+ netværk er et skridt på vejen, fordi det giver en platform til at sætte fokus på LGBT+ dagsordenen, dele erfaringer, tage nogle vigtige snakke og komme med løsninger til, hvordan du kan skabe en endnu mere inkluderende arbejdsplads.
Samtidig sender du som virksomhed et signal om, at du tager de her ting alvorligt. Og det er et signal, der er særlig vigtigt for folk fra de yngre generationer, der typisk er længere fremme i skoene, når det kommer til diversitet og inklusion, end de lidt ældre generationer er.
Vil du vide mere?
I rapporten kan du både læse om de udfordringer, LGBT+ personer på det danske arbejdsmarked stadig oplever, og få gode råd til, hvordan jeres virksomhed kan bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen.
