Dansk humor: Tips til danskere, der arbejder globalt – og til internationals, der samarbejder med danskere
Da en gruppe internationale studerende i Danmark bliver bedt om at beskrive danskerne generelt med tre ord, dominerer ord som 'åbne', 'glade', 'frie', 'venlige', 'afslappede' og 'ligefremme'. Alle ret positive ord.
Da samme gruppe studerende skal beskrive den danske humor med tre ord, tegner der sig et mørkere billede; her dominerer ordene 'ironisk', 'sarkastisk', 'direkte', 'grænseløs', 'aggressiv' og 'overlegen'.
Ovenstående er resultater fra en undersøgelse, som professor emeritus Lita Lundquist har lavet som led i sin forskning i den danske humor – hvor hun også har interviewet en lang række ledere, medarbejdere og studerende med både dansk og international baggrund.
Og de resultater peger på en tendens, vi i C3 kan nikke genkendende til: Når den danske humor møder resten af verden, er det tit ikke et vellykket møde!
I første del af blogindlægget her finder du tre 'mislykkede humorhændelser', hvor mødet med dansk humor er endt som dårlige oplevelser for de ikke-danske case-personer. For hver case ser vi på:
- Hvad skete der i situationen?
- Hvordan oplevede de ikke-danske case-personer situationen?
- Og hvordan kunne en person, der er mere hjemmevant med dansk humor, have oplevet situationen anderledes positivt?
De tre cases stammer fra Lita Lundquist og Helen Dyrbyes bog Danish Humour - Sink or Swim. I bogen undersøger forfatterne, hvad der gør danskere, deres sprog og deres humor så 'særlig' – og guider både danskere og ikke-danskere til, hvordan de kan komme sikkert i land, når de bevæger sig gennem den danske humors oprørte vande!
I blogindlæggets anden del kommer vi i C3 med seks tips om brug af dansk humor i arbejdssammenhæng: Tre tips til danskere, der arbejder på tværs af kulturer og tre tips til internationals, der samarbejder med danskere.
Tre mislykkede humorhændelser mellem danskere og ikke-danskere
Wei fra Kina
Wei, en kinesisk studerende fra Shanghai, skal læse en periode i Danmark. Han har fået en dansk studie-buddy, der skal hjælpe ham til rette i de nye rammer.
For at skabe en positiv stemning nævner Wei for sin buddy, at han har læst, at danskerne er det lykkeligste folk i verden.
"Det er på grund af overdreven brug af alkohol og sex", lyder det lynhurtige svar fra den danske buddy.
Weis oplevelse af situationen
Wei bliver temmelig overrumplet og faktisk også lidt stødt over det svar.
Han havde ellers glædet sig til at møde sine danske studiekammerater og især sin buddy, men det første møde blev langt fra, som han havde håbet. Som han selv udtrykker det, ville han have foretrukket "en mere tilbagetrukket, diskret form for humor".
Weis reaktion bliver forstærket af, at han først lige har mødt sin buddy. Som han fortæller, skal han selv kende en person ret godt, før han begynder at bruge humor.
En mulig positiv oplevelse af situationen
Mødet med den danske buddy – og den danske humor – er altså ikke en god oplevelse for Wei.
Men hvad nu, hvis situationen var oplevet af en person, der kunne 'spille med' på buddy'ens humor? Det ser vi på nu. Vi kalder den 'hypotetiske person' A.
A returnerer buddy'ens rappe forklaring på de lykkelige danskere med et lige så rapt svar: "Så er jeg da kommet til det helt rigtige land!"
A føler, at buddy'en med sin uformelle og ligefremme stil har givet ham en varm velkomst til det festlige danske studieliv, som han nu allerede er blevet en del af.
Jelena fra Serbien
En serbisk udvekslingsstuderende, Jelena, er netop ankommet til Københavns Lufthavn.
Da hun når til paskontrollen og stikker sit pas frem, reagerer den danske paskontrollør med følgende kommentar: "Du har noget siddende i læben" – efter al sandsynlighed en henvisning til Jelenas læbepiercing.
Jelenas oplevelse af situationen
Jelena bliver paf. Hun oplever det som en ubehagelig indtrængen i sin privatsfære, som på ingen måde hører hjemme i den formelle situation, som en paskontrol er.
Hun bliver også utryg. For hvad kan det betyde, når en autoritetsperson kommer med den slags kommentar? Risikerer hun at få bøvl med formaliteterne omkring sin indrejse til Danmark?
En mulig positiv oplevelse af situationen
Lad os i igen se på hvordan en hypotetisk person, her kaldet B, kunne opleve situationen anderledes.
B er ellers træt efter en lang rejsedag. Men da hun rækker sit pas frem, og paskontrolløren med et glimt i øjet fyrer sin kommentar af om, at hun har noget siddende i læben, liver hun helt op.
Hun spiller med på paskontrollørens joke og svarer friskt tilbage: "Ups, det må jeg se at få væk!"
B tænker, at det er dejligt at være kommet til et land, hvor en embedsmand selv efter en lang dags arbejde har overskud til at joke med de indrejsende.
André fra Frankrig
André, en forsker med fransk baggrund, har efter flere års ophold i Danmark stadig ikke lært dansk. I en snak med nogle danske kolleger forsvarer han det med, at han ikke har kunnet få plads på et dansk sprogkursus.
Svaret fra en af de danske kolleger lyder: "For at lære dansk, så er der ingen vej udenom, du må lade dig skille og gifte dig med en dansker".
Andrés oplevelse af situationen
André opfatter det svar som voldsomt grænseoverskridende og bliver dybt såret.
At henvise til hans hustru på den måde – hvad bilder de danske kolleger sig ind? Og så blev kommentaren endda fyret af i en kold tone.
Som om det ikke er frustrerende nok i forvejen at skulle kæmpe så meget med det danske sprog, som han gør.
André fortæller selv, at han nærmest får "paranoia i forhold til danskerne og deres humor" efter den oplevelse.
En mulig positiv oplevelse af situationen
For at se situationen fra et alternativt perspektiv bringer vi her den sidste hypotetiske person, C, på banen.
Da C's danske kollega foreslår, at C bliver skilt fra sin franske hustru og finder en dansk i stedet, fanger han øjeblikkeligt, at det er sagt i sjov.
"Kan jeg måske låne din?", giver han friskt igen.
Han nyder, at han og de danske kolleger kan joke med hinanden. Det løsner op for hans frustrationer i forhold til at lære det danske sprog, at de på den måde kan grine af det hele sammen.
Hvorfor mislykkes de tre humorhændelser?
Ret beset ved vi ikke, hvad der foregik inde i hovederne på Weis buddy, paskontrolløren i Københavns Lufthavn og Andrés kollega, da de fyrede deres kommentarer af. Men her tillader vi os at antage, at de har haft positive intentioner.
Så vi har tre såkaldte humorhændelser, hvor de danske 'afsendere' af de humoristiske kommentarer har villet det bedste – men hvor det er endt som dårlige oplevelser for de ikke-danske 'modtagere'.
Hvorfor mislykkes de pågældende tre humorhændelser?
Det går Lita Lundquist og engelsk-fødte Helen Dyrbye helt i dybden med i deres bog Danish Humour - Sink or Swim. Herunder zoomer vi ind på tre udvalgte træk ved den særlige danske humor, der ifølge Lundquist og Dyrbye (og vi er helt enige i C3) udgør en del af forklaringen.
Et glimt i øjet, et strejf af ironi og en knastør humor
Hvis du selv har dansk baggrund, tænker du måske, at det må være klart for enhver, at danskerne i de tre cases ikke er ude på at støde nogen. Det hele er jo bare sagt for sjov.
Problemet er bare, at de internationale modtagere ikke kan knække de sproglige og kulturelle koder, som de danske afsendere gør brug af.
Et element i den danske humor, der er særlig svært at afkode for ikke-danskere, er ironien.
Når du er ironisk, siger du noget andet end det, du faktisk mener.
Andrés kollega mener helt sikkert ikke, at André faktisk skal udskifte sin hustru med en dansk af slagsen. Og kommentaren fra Weis buddy om forklaringen på danskernes høje lykkeniveau er givetvis også sagt med en ironisk distance – og måske endda et strejf af selvironi.
Mange danskere vil kunne afkode, om noget er sagt ironisk, gennem en række subtile tegn i situationen. Fx at afsenderen siger noget på en 'tør' måde eller 'med et glimt i øjet'.
Rent sprogligt bliver dansk tit beskrevet som et 'fladt sprog'. Der er ikke mange stigninger og fald i det talte sprog, der kan signalere, at der nu er en joke på vej. Den 'kolde tone', som André hører hos sin kollega, vil måske af en dansker blive opfattet som 'en knastør kommentar' – hvilket for danskere tit er en positiv beskrivelse.
Uformel og afslappet omgangstone – også i arbejdssituationer
'Uformelle' og 'afslappede' er to nøgleord, der tit hæftes på danskerne – både i den danske selvopfattelse og i ikke-danskeres beskrivelser af danskerne generelt.
Og det er to ord, der også passer rigtig godt på den danske humor. Hvis nogen kommer med en joke, der kan gøre stemningen mere uformel og afslappet, bliver det typisk opfattet som en god ting. Det gælder også i arbejdslivet.
Men i rigtig mange arbejdskulturer verden over deler folk ikke den danske forkærlighed for at bruge humor i arbejdssammenhænge.
For Jelena er der et fuldstændig mismatch mellem den meget formelle situation, at hun er på vej igennem paskontrollen, og den danske paskontrollørs familiære bemærkning.
Og for André bryder den danske kollegas henvisning til Andrés privatliv (hans hustru) fuldstændig med den høflighed, respektfuldhed og professionelle distance, man må forvente på en arbejdsplads.
I alle de tre mislykkede humorhændelser bliver tonen efter vores ikke-danske case-personers smag alt for uformel, alt for afslappet og alt for familiær.
Vi kan joke med alle om alt
Et andet ord, mange ikke-danskere hæfter på den danske humor, er 'grænseløshed'.
Og det matcher den danske kulturelle selvforståelse godt: Det er OK at joke med alle om alt.
'Alle' omfatter her også folk, vi lige har mødt (som i Wei's situation) og borgere, når vi selv er myndighedspersoner (som i Jelenas situation). Det kan også omfatte ledere, der joker med medarbejdere – eller omvendt.
'Alt' betyder, at nærmest intet er helligt, når det kommer til dansk humor. Det er tilladt at lave sjov med sex, vold, intime detaljer fra privatlivet (også selvom du er på arbejde), dig selv, din kollega, statsministeren eller landets dronning.
For det er vigtigt, at vi ikke tager os selv for seriøst. 'Selvhøjtidelig' er ifølge den danske konsensus noget af det værste, du kan være!
Kom i dybden med den danske humor
Herover har vi zoomet ind på tre træk ved den danske humor, der udgør en del af forklaringen på, hvorfor danskeres vittige bemærkninger endte som dårlige oplevelser for Wei, Jelena og André.
Vi håber, du har nydt denne lille smagsprøve fra Lundquist og Dyrbyes bog Danish Humour - Sink or Swim. Og vi vil stærkt anbefale, at du selv får fat i bogen, hvor du virkelig kan komme i dybden med de tre og mange andre mislykkede humorhændelser!
Udover flere perspektiver på de tre cases byder bogen på masser af skarpe indsigter og gode råd til, hvordan du kan navigere i den særegne danske humor – både som dansker og ikke-dansker.
Her er nogle af højdepunkterne fra bogen:
- En perlerække af tankevækkende (og underholdende!) eksempler på ikke-danskeres møder med den danske humor i professionelle sammenhænge
- Hvordan dansk historie og samfundsudvikling har påvirket udviklingen af den danske humor
- Karakteristikker af andre 'nationale humortraditioner' – med særligt fokus på den britiske og den franske
- Hvordan den danske dronning elegant kombinerer hofliv med lejrbålsmentalitet
- Hvorfor det danske sprog er så svært at lære (inkl. små lydbidder, der illustrerer pointerne) – og hvorfor det gør den danske humor endnu sværere at afkode for ikke-danskere
Danish Humour - Sink or Swim
Lita Lundquist og Helen Dyrbyes bog Danish Humour - Sink or Swim er relevant for alle internationals, der arbejder eller lever sammen med danskere – og for danskere, der lever eller arbejder på tværs af kulturer!
Lita Lundquist, professor emeritus ved CBS, har dansk baggrund og har i årevis forsket i den danske humor.
Helen Dyrbye har boet og arbejdet i mere end 20 år i Danmark som oversætter, sprogkonsulent og skribent og er hovedforfatter til The Xenophobe’s Guide to the Danes.
Køb bogen Danish Humour - Sink or Swim her.
Hvis du vil endnu mere i dybden med den danske humor og også har en akademisk interesse for humorens væsen, kan vi anbefale Lita Lundquist dansksprogede bog Humorsocialisering. Hvorfor er danskerne (ikke) så sjove (som de selv tror)?
3 tips til danskere, der arbejder globalt
1. Bliv bevidst om, hvor indforstået din brug af ironi er
Når vi i C3 arbejder med tværkulturel kommunikation, indplacerer vi tit de forskellige kulturer på en skala, der spænder fra lavkontekst til højkontekst.
Folk med baggrund i lavkontekst-kulturer vil typisk foretrække at kommunikere direkte og eksplicit. Hvis du fx mener 'nej', så siger du nej, direkte og uden omsvøb. Konteksten for kommunikationen spiller kun en lille rolle.
Folk med baggrund i højkontekst-kulturer vil typisk foretrække at kommunikere indirekte. Du formulerer ikke dit budskab (fx et 'nej') eksplicit, men lader det være underforstået ud fra konteksten for kommunikationen. Og så er det op til modtageren af afkode hvad 'det egentlige budskab' er.
Når vi indplacerer den danske kultur på kontekst-skalaen, ligger den i den absolut lave ende, hvor fx Kina og Japan ligger i den høje ende.
Det matcher da også den danske kulturelle selvforståelse godt.
Når vi spørger medarbejderne på en typisk dansk arbejdsplads, hvordan de foretrækker at kommunikere, så svarer de fleste noget i retning af "Vi kalder en spade for en spade" og "Her siger vi tingene, som de er".
Hvad færre ved er, at når det kommer til ironi, så ligger den danske kommunikationsstil pludselig i den høje ende af kontekst-skalaen – for du siger faktisk noget helt andet, end det du egentlig mener!
Når en dansk kollega fyrer en ironisk bemærkning af, skal du kunne afkode alle de små signaler, der ligger i konteksten, for at kunne forstå hvad 'det egentlige budskab' er.
Måske er der en lille ændring i den danske kollegas stemmeleje eller nogle subtile, sproglige signaler. Det kan være en henvisning til noget, der blev sagt tidligere i samtalen eller et bestemt 'spil' mellem en gruppe kolleger.
Problemet er bare, at alle de små signaler er nærmest umulige at afkode for ikke-danskere, der endnu ikke er fortrolige med dansk sprog og humor.
I bedste fald vil den ironiske bemærkning bare skabe forvirring. I værste fald vil de ikke-danske modtagere tage bemærkningen bogstaveligt og måske blive sårede eller stødte.
Så næste gang, du er på nippet til at fyre en ironisk kommentar af til din internationale kollega, så stop op og spørg dig selv: "Det kan godt være, jeg synes, det er indlysende, at min kommentar bare er for sjov – men gad vide, om det også er indlysende for min internationale kollega?"
Og så overvej at kommunikere dit budskab på en mindre indforstået måde!
2. Tag ansvar for, at dine internationale kolleger også bliver inkluderet i jeres 'humor-fællesskab'
Synes du, at humor er en vigtig ingrediens i arbejdslivet, der giver hverdagen kolorit, øger trivslen og gør det nemmere at håndtere vanskelige situationer?
Så er du ikke alene.
For der er i Danmark en ret udbredt konsensus om, at humor på jobbet er en god ting.
Og hvis du er, som danskere er flest, så ønsker du sikkert at skabe en god stemning og styrke sammenholdet med kollegerne, når du bruger humor på arbejdspladsen.
Men hvis du har internationale kolleger, kan dine humoristiske indslag desværre have den modsatte effekt:
Frem for at inkludere de internationale kolleger i dit og dine danske kollegers fællesskab, bliver de faktisk ekskluderet – fordi de ikke har en chance for at afkode jeres humoristiske bemærkninger og 'spille med' på lige fod.
Det betyder ikke, at al humor på arbejdspladsen bør ophøre, når internationale kolleger bliver en del af jeres team.
Som nævnt i afsnittet om ironi, så er bevidstheden om, hvor indforstået den 'typiske danske humor' er, et godt sted at starte.
Når du har den bevidsthed, kan du 'slå den kulturelle autopilot fra' og være med til at tage ansvar for, at jeres internationale kolleger faktisk bliver inkluderet i jeres 'humor-fællesskab'.
Prøv fx at være nysgerrig på, om og i så fald hvordan humor typisk bruges i de arbejdskulturer, dine internationale kolleger har baggrund i.
Måske kan I endda udvikle en ny fælles humor med rod i den fælles referenceramme i netop jeres team!
3. Når du selv er på udebane: Vær forsigtig med humor – og pas ekstra meget på med selvironi
Hvad så, hvis det er dig selv, der er på udebane? Hvis du fx skal holde et indlæg på en international konference?
Så er vores råd: Tænk dig rigtig godt om, før du bringer din danske humor i spil!
Nogle interkulturelle eksperter opfordrer til helt at droppe at bruge humor, når du kommunikerer, samarbejder eller leder på tværs af kulturer.
Så langt mener vi dog ikke, du behøver at gå. Bare husk først at vende dine humoristiske indslag med en lokal samarbejdspartner, så det lokale publikum også kan grine med!
Og så en ekstra advarsel, hvis du – som rigtig mange andre danskere – har hang til selvironi.
For af alle de (globalt set) særlige elementer, der udgør den danske humor, er selvironien nok den allermest særlige! Ifølge humorforsker Lita Lundquist er der mange sprog, der slet ikke har et ord, der svarer til det danske 'selvironi'.
Vi har i C3 hørt utallige historier om danske ledere, der er udstationeret til lokale datterselskaber verden over med arbejdskulturer, der er langt mere hierarkiske end den danske.
Når den danske leder på god dansk uhøjtidelig vis laver sjov med sig selv, står de lokale medarbejdere undrende tilbage; hvordan skal de kunne tage sådan en leder seriøst?!
3 tips til internationals, der samarbejder med danskere
1. Accepter, at udbredt brug af humor er et vigtigt element i den danske kulturelle selvforståelse
Som nævnt i blogindlæggets første halvdel mener mange danskere, at det er OK at joke med alle om alt.
Men humorens rolle i den danske kultur stikker dybere endnu.
Mange danskere ser humoren som en helt essentiel del af livet. Og det gælder i alle livssfærer:
- Når du hygger dig med venner og familie, er det 'at få et godt grin sammen' en vigtig ingrediens
- Mange fremhæver 'god humor' som en vigtig egenskab, når de i privatlivet leder efter en ny partner
- Når du oplever en livskrise, kan du bruge humor til at tackle situationen
Også i det professionelle liv er der, som allerede nævnt, udbredt enighed om, at brug af humor er en god ting.
Bare løb igennem en stak tilfældigt udvalgte jobannoncer. Der vil du støde på masser af formuleringer a la "Du får en masse dedikerede kolleger med god humor" eller "Og så gør det ikke noget, hvis du har humor!"
Der findes sågar danske ledelseseksperter, der fremhæver selvironi som en afgørende lederkompetence! (hvis du vil læse mere om det, kan vi igen anbefale Lundquist og Dyrbyes bog Danish Humour - Sink or Swim).
Så uanset om du er fan eller ej af den danske humor, så vær beredt: Hvis du arbejder på en dansk arbejdsplads, slipper du næppe for den!
2. Husk, at din danske kollega sandsynligvis har en positiv intention
Når du arbejder på tværs af kulturer, anbefaler vi i C3 altid, at du møder kolleger med andre kulturelle baggrunde med åbne arme og et varmt hjerte.
Det gælder også, hvis dine globale kolleger gør eller siger noget, du oplever som underligt. Og faktisk især i netop de situationer!
Lad os sige, at du som international medarbejder hører en dansk kollega fyre en bemærkning af, som du finder sær og måske upassende.
Så tag en dyb indånding, træd et skridt tilbage og se på situationen med en nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor du tænker: "Gad vide, om det måske er et eksempel på dansk humor, jeg netop har oplevet?!"
Selvfølgelig kan der være danske kolleger, der faktisk er ude på at støde dig.
Men vi vil vove den påstand, at de fleste danskere, der bruger humor i arbejdssituationer, har gode intentioner. De ønsker faktisk at skabe en god stemning og styrke relationen til dig.
Hav også in mente, at danske kollegers 'grovkornede kommentarer' på engelsk ofte vil være mindre grove i deres oprindelige danske form. De bittesmå sproglige signaler, der på dansk kan give et hint om, at noget bare er sagt for sjov, går desværre tit fuldstændig tabt i den engelske oversættelse.
Når alt det er sagt, er det naturligvis også OK at du siger fra, hvis en dansk kollegas forsøg på at være vittig overskrider dine grænser.
3. Find en 'kulturel informant'
Selvom du følger vores råd om at møde 'sære' bemærkninger fra dine danske kolleger med en nysgerrig og undersøgende tilgang, kan det være svært for dig selv at afkode, om der faktisk er humor på spil.
Derfor anbefaler vi, at du finder en 'kulturel informant', som kan hjælpe dig.
De bedste kulturelle informanter vil typisk være danskere, der både kender den danske kultur indefra og udefra. De fleste vil have nemmere ved at se sin egen kultur lidt på afstand og fortælle om den, når de selv har boet og arbejdet en periode uden for deres hjemland.
Det allerbedste vil være, hvis du kan finde en kulturel informant fra din egen arbejdsplads.
For så kan den pågældende kollega ikke bare hjælpe dig med at knække koden til den danske humor generelt, men også gør dig klogere på, hvilken 'humor-kultur' der er netop på jeres arbejdsplads.
Indtil videre har blogindlægget her handlet om, hvilken rolle dansk humor typisk spiller i dansk arbejdskultur. Og det giver mening, fordi det danske samfund er ret homogent, hvis du sammenligner med rigtig mange andre samfund verden over.
Men hvis du zoomer ind, er der naturligvis masser af variation ift., hvordan humoren kommer til udtryk på forskellige danske arbejdspladser.
Nogle fagkulturer og brancher kan have en mere grovkornet omgangstone end andre. Og den frække joke, alle skriger af grin over i den ene virksomhed, kan falde tungt til jorden i en anden virksomhed.
Udover det er den danske humor ikke en fast og uforanderlig størrelse. Dansk humor skabes og forandres konstant af de mennesker, der bringer den i spil.
Fx kan du for tiden opleve, at vittige bemærkninger, som danskere fra de lidt ældre generationer finder helt OK, bliver set som langt over grænsen af danskere fra de yngre generationer.
Med andre ord: Der er masser af spændende kroge i den danske humor, som du og din kulturelle informant kan udforske sammen!
Sådan kommer du videre
Køb Lita Lundquist og Helen Dyrbye bog Danish Humour - Sink or Swim her.
Hvis du vil endnu mere i dybden med den danske humor og også har en akademisk interesse for humorens væsen, kan vi anbefale Lita Lundquist dansksprogede bog Humorsocialisering. Hvorfor er danskerne (ikke) så sjove (som de selv tror)?
Skal vi i C3 klæde jeres internationale medarbejdere godt på til at navigere i dansk arbejdskultur?
Læs om vores:
