BLOG

Forside - Nyheder og viden - Blog - Blog-indlæg
28.05.2020

Få fodfæste i usikkerheden: 7 råd fra C3, som vi selv har prøvet af

Overalt florerer det med gode råd til, hvordan vi håndterer Covid-19-tiden, overkommer udfordringer og får det bedste ud af situationen.

Her hos C3 ryster vi også nogle råd ud af ærmet. De er alle 'tried and tested' – vi har taget vores egen medicin!

1. Tjek lidt oftere ind hos din yndlingskollega

Det gælder også, hvis du arbejder hjemmefra. Ring mens du laver din kaffe eller frokost og tag en kort, uformel snak. Det styrker tilliden, som vi har ekstra meget brug for i denne tid.

2. Ræk ud til andre, hvis din hjernes amygdala bliver trigget

Hjernens amygdala – også kendt som hjernens vagthund – er designet til at beskytte dig ved at fx sætte kroppen i alarmberedskab, når du oplever fare.

Det er helt normalt, at din amygdala bliver trigget af Covid-19-tidens store usikkerhed. Og det betyder, at din amygdala suger energi til sig, så din hjerne har mindre energi til at overskue tingene og løse problemer. Så er det helt OK at søge hjælp! Ræk ud til din coach, din bedste ven, din mor, din netværksbuddy – eller hvem du ellers sparrer med – og få hjælp til at se nye perspektiver. Det hjælper så meget at få sagt sin bekymring højt.

3. GÅ til/fra arbejde – også hvis du arbejder hjemme

Ja, det kan lyde lidt underligt, at du skal GÅ til og fra dit arbejde, hvis du arbejder hjemme – men det giver god energi og en fin start/afslutning på arbejdsdagen at tage af sted/komme hjem. Og skridtene hjælper gevaldigt på potentielle corona-kilo, skulle vi hilse og sige :D

4. Spis chokolade

Nye små vaner i en usikker ny arbejdsdag kan give hjernen ro. Formiddagskaffe akkompagneres med 1 styk Bülows chokoladekugle eller whatever works! Er dine normale vaner forsvundet, så prøv at finde på nogle små nye vaner (spiser du meget chokolade, så indfør evt. punkt 3 ;))

5. Taknemmelighedsbørsen

Oldie but goodie – den virker! Hvad er de tre ting, du er taknemmelig for hver dag? Skriv ned på post-its og sæt dem op på din opslagstavle, dit køleskab eller ved kaffemaskinen. Så hjælper du hjernen til at flytte fokus væk fra usikkerhed og bekymringer.

6. Interessezonen eller indflydelseszonen?

Brug din energi på det, du reelt har indflydelse på, og vær blot 'distanceret interesseret' i alt det, du alligevel ikke kan påvirke. Basic! Og dog ret svært, hvis du er i en frustrerende situation. Men det hjælper at øve sig!

7. Vær nysgerrig på Covid-19-hverdagen hos din globale kollega

De fleste af os rundt omkring i verden har det til fælles, at vores hverdag er påvirket af Covid-19. Men hvordan ser den ud for din globale kollega, der sidder i Kina, Mexico eller USA? Der er store forskelle, og det er virkelig interessant at være nysgerrig på.

Få sparring på, hvordan du styrker din trivsel og arbejdsglæde i Covid-19-tiden

Skal vi hjælpe dig, dit team eller din virksomhed med sparring på, hvordan I styrker trivsel og arbejdsglæde i Covid-19-tiden?

Rent praktisk kan det foregå på præcis den måde, der passer dig eller jer bedst:

  • Som en eller flere 1:1 coaching-sessioner
  • Som en kort workshop eller et længere træningsforløb for et team eller en afdeling
  • Leveret online, face-to-face eller som en kombination

Hvis der er noget, vi kan hjælpe med, så mail os på kontakt@c3consulting.dk eller ring / sms på tlf. (+45) 6017 0817.

Close X

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

By signing up, you'll also get a free chapter from our book 'Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures'.

Køb vores bog

Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures

 "My copy of this book will be placed close to me on my office shelf – next to only a handful of other truly inspiring books I have read."
 -  Mette Bjerrekær, Group Vice President, GRUNDFOS

Køb hos WilliamDam.dk  Køb hos SAXO  Køb hos iMusic*

*) Anbefalet hvis du bor uden for Danmark.

Er du interesseret i at købe et større parti bøger eller vil du vide mere om bogen? Så klik her.

Nyhedsbrev