BLOG

Forside - Nyheder og viden - Blog - Blog-indlæg
30.05.2024

Kulturel diversitet, inklusion og samarbejde på tværs af forskelle: 35 stærke bøger

Vi har netop opdateret vores populære liste med boganbefalinger til dig, der har kulturel diversitet, inklusion og samarbejde på tværs af forskelle som en del af hverdagen.

Herunder kan du læse om 5 af de nye bøger, vi har tilføjet til vores liste.

Har du appetit på mere? Så se vores fulde liste med 35 stærke bøger om kulturel diversitet, inklusion og samarbejde på tværs af forskelle her.


1. Global Fitness for Global People: How to Manage and Leverage Cultural Diversity at Work

Af Helen Spencer-Oatey, Peter Franklin og Domna Lazidou, Castledown Publishers, 2022.

Global Fitness er, ifølge denne bog, din evne til både at håndtere de udfordringer, som kulturforskelle kan skabe, og udnytte de muligheder, som forskellene også rummer. Og det gælder langt fra kun kulturforskelle mellem lande, men også mellem andre sociale grupper, vi indgår i, baseret på fx religion, fagkultur, hobbies etc. Ligesom al anden fitness kræver det målrettet træning at blive Globalt Fit, og gennem et mix af forskningsbaseret viden, cases og øvelser guider bogen her dig til, hvordan du griber den træning an.

2. IS THAT CLEAR? Effective communication in a multilingual world

Af Zanne Gaynor og Kathryn Alevizos, Acrobat-Global, 2019.

Mange virksomheder, der opererer globalt, forventer, at du kan kommunikere på engelsk – også selvom du har et andet modersmål. Men hvilke forventninger har vi den anden vej rundt – til medarbejdere, der har engelsk som deres modersmål? Her kommer "IS THAT CLEAR?" ind i billedet! Bogen er målrettet native speakers, der ønsker at tage et medansvar for en god kommunikation med internationale kolleger og forretningspartnere. Det er en kort og koncis bog fyldt med praktiske råd til, hvordan du som native speaker tilpasser dit sprog og aktivt inkluderer ikke-native speakers i samtalen.

3. Leading Global Diversity, Equity, and Inclusion: A Guide for Systemic Change in Multinational Organizations

Af Rohini Anand, Berrett-Koehler Publishers, 2021.

I bogen her deler Rohini Anand generøst ud af sine personlige erfaringer med at lede DEI-initiativer i globale virksomheder. En af bogens hovedpointer er, at når du arbejder med global DEI, så har du brug for en nuanceret forståelse af de lokale kontekster på tværs af lande og kulturer. De DEI-initiativer, der er en succes i det ene land, kan have utilsigtede, negative konsekvenser i et andet land. Gennem bogen udfolder forfatteren fem overordnede principper, der kan guide dig i det globale DEI-arbejde. Et must-read for dig, der arbejder med DEI i en global virksomhed!

4. Beyond Discomfort: Why inclusive leadership is so hard (and what you can do about it)

Af Nadia Nagamootoo, Practical Inspiration Publishing, 2024.

"Leading inclusively is tough because you have to constantly challenge yourself to operate Beyond Discomfort". Sådan skriver Nadia Nagamootoo i denne bog, der tager fat i de svære følelser, som DEI-arbejdet vækker hos mange. "Beyond Discomfort" er for dig, der ønsker at udvikle dit inkluderende lederskab – også selvom det ikke altid er en behagelig rejse. Forfatteren, der bl.a. er autoriseret psykolog, opfordrer dig gennem bogen til at reflektere over dine egne livserfaringer, tanker og følelser og giver dig praktiske redskaber og øvelser, du kan bruge som inkluderende leder. 

5. Hjernesmart ledelse - guide til hjernens spilleregler

Af Anette Prehn, People's Press, 2. udgave, 2018.

Sociolog og videnskabsformidler Anette Prehn brænder for at formidle forskning, så den er nem at forstå, huske og anvende. Og det projekt lykkes hun til fulde med i bogen her, hvor hun med udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning demonstrerer, hvordan du kan blive en bedre leder, når du kender og mestrer hjernens spilleregler. Bogen er fyldt med cases og eksempler, og i slutningen af hvert kapitel får du forfatterens bud på, hvordan du kan omsætte viden fra kapitlet til konkrete handlinger i hverdagen.

Bogen findes også i en engelsksproget version: "BrainSmart Leadership", Reframe Publishing, 2022.

Close X

Sign up for our newsletter

Want inspiration on how to work effectively across cultures? Then sign up for our newsletter to get expert advice, easy-to-use tools, and updates on C3 delivered straight to your inbox.

By signing up, you'll also get a free chapter from our book 'Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures'.

Køb vores bog

Global Perspectives: A Practical Guide to Navigating Across Cultures

 "My copy of this book will be placed close to me on my office shelf – next to only a handful of other truly inspiring books I have read."
 -  Mette Bjerrekær, Group Vice President, GRUNDFOS

Køb hos WilliamDam.dk  Køb hos SAXO  Køb hos iMusic*

*) Anbefalet hvis du bor uden for Danmark.

Er du interesseret i at købe et større parti bøger eller vil du vide mere om bogen? Så klik her.

Nyhedsbrev