Min C3 Rejse: 20 år af læring, grin og spring: Del 3

Over de seneste par måneder har jeg reflekteret over de nu 20 år, som C3 har eksisteret, og det er virkelig interessant at gå den ikke helt lige vej igennem igen. I løbet af januar vil jeg fortsætte med at reflektere og dele de erfaringer, jeg har gjort mig på rejsen, i to korte essays mere, og undervejs vil vi fejre to årtier med C3.

Hvis du endnu ikke har læst del 1 og 2, kan du hurtigt indhente det her. (Del 1, Del 2)

Del 3:

At lære nye ting har altid været en stor glæde for mig, lige siden jeg var barn. For at præcisere – det var at lære ting, der var meningsfulde for mig, og som jeg selv var interesseret i, ting jeg selv valgte at fokusere intensivt på. Dette blev en fordel, da jeg – for at være helt ærlig – stødte på, hvad jeg opfattede som et stort problem i de første år med at få C3 op at køre. Som jeg nævnte i del 2, startede jeg C3 seks måneder efter, jeg havde afsluttet min kandidatgrad, og jeg havde aldrig haft et ‘rigtigt’ arbejde før. Du ved, et almindeligt kontorjob fra 8 til 16. Jeg vidste ikke, hvordan arbejdspladsen fungerede indefra, og jeg følte mig ret flov over den manglende erfaring.

Jeg måtte vende dette faktum på hovedet og bruge det som en fordel. På den ene side mindede jeg mig selv om, at jeg vidste meget mere om kinesisk kultur og Cultural Intelligence end de mennesker, jeg arbejdede sammen med – det var derfor, de havde kontaktet mig! På den anden side var jeg smertefuldt klar over, at jeg ikke vidste nok om arbejdskulturerne i de teams og afdelinger, som jeg leverede kulturtræning til. Denne tilgang blev faktisk en af grundpillerne i C3’s kulturtræningsmodel: konceptet om ‘at være opmærksom på sine kendte ukendte’.

For at balancere min manglende erfaring dykkede jeg ned i litteraturen og sørgede for at blive specialist inden for det felt, jeg byggede C3 omkring. Jeg studerede mere om Cultural Intelligence og områder som blinde vinkler, bias og hvordan hjernens automatiske reaktioner fungerer. Jeg indså, at kombinationen af disse to områder var relevant og tilførte en dybere, stærk dimension til vores kulturtræningsprogrammer. Det markerede begyndelsen på en fantastisk, kontinuerlig læringsrejse inden for neurovidenskab og hvordan man kan gøre hjernen til sin medspiller i tværkulturel kommunikation og samarbejde. Det er SÅ spændende og begejstrer mig stadig. Læs et favoritblogindlæg om emnet her: C3 Blog Post.

Gennem årene blev jeg certificeret som proceskonsulent, jeg studerede avanceret hypnose-coaching, hjernebaseret undervisning og vaneændring, EQSQ-ledelse og blev certificeret inden for neuropsykologisk coaching. Da jeg for nylig blev diagnosticeret med ADHD og atypisk autisme, blev jeg spurgt, om jeg havde nogle ‘særlige interesser’ – oh ja, det kunne jeg svare med et smil.

Sammen med det voksende team af C3-trænere har jeg nydt den kontinuerlige udvikling af vores produkter, kulturmodeller og især vores faciliteringskompetencer og tilgang. Jeg kunne se, at en af nøglerne til C3’s succes var at være praktisk, holde rådene relevante og skabe let anvendelige, konkrete visuelle modeller.

For femten år siden var jeg på et smukt hotel nord for København og arbejdede med en international ledergruppe. De udfordrede mig til at være (for!) specifik om kulturelle karakteristika i Danmark og andre kulturer, vi arbejdede med. Jeg ville fuldstændigt give dem, hvad de bad om, samtidig med at vi forblev fleksible og dynamiske. Som mange andre kulturfacilitatorer havde jeg lært om Hofstede og hans kulturmodel, men for at være ærlig, tog den aldrig helt fat hos mig.

Jeg husker tydeligt øjeblikket, hvor jeg stod stærkt ved flipchartet og sagde til lederne: "Lad mig introducere jer for en kulturmodel, jeg har arbejdet på i et stykke tid (nå ja, faktisk udviklet her og nu). Jeg kalder den 3R-modellen.” Jeg forklarede modellen og gav konkrete og nuancerede eksempler, og de elskede den. Jeg kørte hjem fra workshoppen med en fantastisk (ja, jeg er nok lidt biased) ramme for at forstå og forklare dynamikken og særegenheder i kulturer, når man sammenligner dem. Lidt vidste jeg, hvor dramatisk denne åbenbaring ville påvirke konsolideringen af C3 som en stærk aktør på området. Kort efter præsenterede jeg modellen for en professor, jeg samarbejdede med, og han foreslog at tilføje en fjerde R for Relationship – så nu har vi en 4R-ramme. Tusindvis af mennesker over hele verden er blevet trænet i at bruge denne model som deres go-to-værktøj til at optimere deres kulturelle samarbejde. Mange internationale facilitatorer er også blevet trænet i at bruge den i deres egne faciliteringer og elsker den, da den er så enkel at lære og undervise i.

Et af mine favorit-feedbacks kommer fra Bjarne, en Senior Director, jeg har arbejdet med flere gange. Han kalder 4R-modellen sin ‘Cultural Swiss Army Knife’: “Den er praktisk, altid i baghovedet, og jeg kan vælge, hvilken R jeg vil bruge i enhver tværkulturel situation.” Hvad er der ikke at kunne lide?

I fjor lancerede vi onlinekurset ‘Your Cultural GPS’, hvor 4R-modellen er i fokus. Vi brugte mere end to år (og alt for mange penge) på at udvikle det, og jeg er super stolt af resultatet. Jeg nyder virkelig de pæne ord, folk siger om 4R-modellen og deres takeaways fra kurset.

Nå ja, den klassiske danske Jantelov lurer på mig nu. Jeg vil ikke prale af, hvad vi har opnået, men samtidig, når jeg ser tilbage, ser jeg, at det, vi har gjort, var ret fantastisk. For at balancere det hele, må jeg tilføje, at det var super hårdt og nervepirrende at sikre en konstant strøm af kunder, jeg blev skilt undervejs, arbejdede alt for meget (og var stolt af det), troede konstant udvikling var den eneste vej frem, og kun få venner blev fortalt, når jeg var stresset. Så en bumpet vej? Ja.

Læringer fra min rejse Aktiver dine "Known Unkown" Lær at vende en udfordrende situation Succes er ikke lig med antallet af ugentlige arbejdstimer (gid jeg havde lært det noget tidligere)